Bykunst under vejen vil vende dystert til positivt

Det gælder også den, der går under Jagtvej ved Stevnsgade — i sandhed et af Københavns mest usle steder. Går man igennem, mødes man af en ram stank af pis og affald overalt, og af totalt mørke fordi alt lys er gået ud. 

Det vil Under Vejen gøre noget ved. Det kunstneriske samarbejde mellem arkitekt Kristine Mogensen og billedkunstner Maria Zahle indtager det underjordiske rum gennem udsmykning af nogen af byens tunneler.

Under Vejen vil gøre tunnelerne mere attraktive og give brugerne en oplevelse, når de benytter sig af smutvejen.  

Først udsmykkede de én i Indre by, så på Amager, og slutningen på trilogien er tunnelen under Østerbrogade mellem søerne og Slagelsesgade, som netop er genåbnet.  

»Det er en tunnel, som bliver benyttet af virkelig mange løbere,« konstaterer Maria Zahle, da Magasinet KBH møder begge kunstnere ved Søerne. Vi står midt i morgentrafik og solskin, og så går vi ned i dybet:
 
»Når man går ned i en tunnel, er der et hurtigt skift af stemning. Vi er inde i byen, hvor der sker en masse, men i tunnelen er der et omsluttende, dystert udtryk. Den stemning prøver vi at vende til noget positivt. Det er det, vi arbejder med,« forklarer Kristine Mogensen. 

Tunnel i bevægelse 

Pludselig sænker stilheden sig, væk er bilmotorers larm. I tunnelen har de udsmykket den ene væg med lange monokrome figurer og former. Det symboliserer den hurtige bevægelse, som Under Vejen oplever, at de fleste brugere er i, når de løber gennem den mørke gang for at komme op til søerne for at motionere. 

»Vi har taget udgangspunkt i bevægelsen i længere flader. Det er et langstrakt rum, der i sig selv svinger,« forklarer de. 

Det har været en udfordring at arbejde med farverne nede i det mørke rum, fordi de viste sig at se anderledes ud, når de kom på væggen nede i mørket. 

»Ude i enderne, hvor der kommer dagslys, kunne vi godt bruge lysere farver, men inde i midten ser lyset og farverne helt anderledes ud. Der skal meget stærkere farver til, ellers bliver de grå. Så det er en intens farvemætning, vi er endt med; fersken, grøn, rød. Det passer fint med bevægelsen fra det lyse til det stærke og kontrastfyldte i midten,« siger de om værket, der fylder hele væggen. 

I tunnelen under Gothersgade ved Statens Museum for Kunst lod de sig inspirere af al graffitien, der i forvejen prægede tunnelen, og på Amager tog de udgangspunkt i det kvadratiske jerngitter, de malede bag. På Østerbro har de ladet sig inspirere af  byen omkring tunnelen.  

»Her har vi taget udgangspunkt i farverne omkring tunnelen, så man kommer løbende fra bygningernes farver, og det fortsætter man med nede i tunnelen,« forklarer Maria Zahle. 

Byg videre på noget eksisterende

Det er kun den ene side af tunnelerne, der er blevet udsmykket. Resten er blevet grundigt rengjort og bibeholdt i sin oprindelige form. 

»Vores greb er at arbejde med en væg, så vi ikke renser hele rummet. Vi indskriver os i det eksisterende,« forklarer de to kvinder og kalder det for en form for bæredygtig, kunstnerisk udvikling af byen:

»Vi har en idé om, at man kan tænke bæredygtigt i kultursammenhæng. Det er muligvis mere besværligt at skulle videreudvikle noget eksisterende, men det er jo spændende at arbejde videre med andres tanker. Grundtanken bag tunnelerne er jo meget social; det var ud fra et ønske om at hjælpe fodgængere,« siger de og afslutter: 

»Man behøver jo ikke starte forfra hver gang.«