BIG i NV: Stjernearkitekt­tegnet socialt boligbyggeri

Men det seneste fuldendte byggeri fra stjernearkitektens tegnestue er faktisk et socialt boligbyggeri i Nordvest.

På Dortheavej, samme vej som Ungdomshuset, ligger de 66 nye træklædte lejligheder med store vinduer i en lang og buet slange opført af Lejerbo. Én ungdomsbolig og 65 i familiestørrelse, i alt 6.284 etagemeter for beherskede 64 mio. kroner.

“Dyrepasning tilbydes” står der på et papirskilt i vinduet i den yderste bolig. På bagvæggen hænger et broderi med teksten ”F… the police” i sirlige korssting, og på et bord står en lampe med et mavedanserbælte viklet om lampeskærmen.

Man skal næsten gøre sig umage som forbipasserende for ikke at se hver detalje i boligen, for hele væggen mod vejen er af glas fra gulv til loft og ligner nærmest en vinduesudstilling.

»Rummet var egentlig planlagt til varmemesterkontor, men blev lavet om i sidste øjeblik, inden vi afleverede, så nu er det blevet en ungdomsbolig,« forklarer Finn Nørkjær, partner i Bjarke Ingels Group.

Højde som en herskabslejlighed

Der er højt til loftet i Lejerbo Afdeling 951-0 – visse steder 3,5 meter. Boligerne er arrangeret som en masse stablede trækasser på en række, hvoraf hver anden kasse på hver etage er trykket ud på den sydvendte side. De betragtelige vinduespartier er indrammet af lange ubrudte brædder, som skaber en slags ternet mønster. Med tiden bliver det varmebehandlede fyrretræ sølvgråt.

Den lange almene boligslange buer ind på midten, så der er skabt en lille plads mod vejen. En ny offentlig cykelsti passerer igennem pladsen og byggeriet på tværs og forbinder Dortheavej med Birkedommervej.

Fordi bygningen buer, er der stor variation i lejlighedernes størrelse og form. Ud af de 66 lejligheder er der 21 forskellige lejlighedstyper på mellem 61 og 115 m2 – plus ungdomsboligen på 36 m2.

»Man må maksimalt bygge 115 m2 per lejlighed i et alment byggeri. Hvis du bare er én kvadratmeter over, så falder støtten. Så for at få det til at hænge sammen er der ret mange ting, der skal gå op,« forklarer Finn Nørkjær.

Men arkitekterne er godt tilfredse med resultatet – og beboerne efter sigende ligeså:

»Folk er meget begejstrede. Vi har lige snakket med nogle beboere, der siger, at alle deres gæster bliver meget imponerede over det 3,5 meter høje rum. Det ser man heller ikke andre steder end i gamle herskabslejligheder,« siger Finn Nørkjær.

Imødekommende gennemhullet

Cyklister, fodgængere og løbere skyder allerede genvej gennem byggeriet på den nye offentlige sti. Området er i det hele taget blevet langt mere åbent end før, hvor DONGs lagerbygninger lukkede helt af til Dortheavej med en lang murstensmur.

I kontrast er det nye byggeri nærmest gennemhullet – både af stien i midten og af de åbne endevægge med vinduespartierne, der gør, at man kan kigge direkte igennem bygningen.

»Det er for at skabe en anden åbenhed og imødekommenhed. Der er meget massivt byggeri i området, blandt andet de her tunge teglstensbygninger,« forklarer Finn Nørkjær og peger på nabobygningerne.

Flere steder i det nye byggeri kan man se beboerne ligge på sofaen eller bevæge sig rundt i deres stue, men umiddelbart ser folk ikke ud til at lade sig genere af indkigget; kun de færreste har trukket gardiner for. Ét sted har nogen dog lidt til arkitekternes fortrydelse sat siv op foran altanen.

»Folk må jo indrette sig som de vil. Det giver også noget mangfoldighed,« siger Finn Nørkjær.

Få midler giver ny æstetik

Det er første gang, at tidens største danske navn i international arkitektur bygger almennyttigt, og der var nogle ting, de lige skulle vænne sig til:

»Det er enormt svært at bygge alment, fordi økonomien fylder så meget. Man skal ikke sidde og fedte for længe med pennen, før pengene er brugt op. Derfor er vi også blevet presset til at tænke anderledes,« siger Finn Nørkjær.

Værnet på alle altanerne er for eksempel nøjagtigt det samme som det billigste net, man bruger på byggepladser, forklarer han, men åbent og transparent som et traditionelt glasværn. Indenfor har man sparet penge ved ikke at male trapperum og lofter, som er i rå beton.

»De beboere, vi har snakket med, har faktisk været rigtigt glade for det. De ligger i sengen og ser mønstre og dyr, og så kører tankerne med det. Der var én, der sagde, at betonen gav varme til lejligheden. Det var vi rigtigt glade for at høre, for mange vil sige, at beton er koldt eller grimt,« siger Finn Nørkjær og fortsætter:

»Det viser, at hvis man tænker tingene på en anden måde, kan det godt give en ny æstetik. Med almene boliger er der mange kompromiser. Derfor har det været vigtigt for os at vise, at man kan tilføre nogle andre kvaliteter og gentænke boligen med få midler.«

Et andepar vralter lidt rådvilde rundt på den bare jord på nordsiden af byggeriet. Landskab og beplantning lader sig jo ikke diktere af byggedeadlines, så indtil videre ser her noget bart ud ved foden af den bugtende boligslange. Men der er plantet japanske kirsebærtræer i velvoksen størrelse, og på de udspændte wires over den nedsænkede parkeringsplads skal der med tiden slynge sig klatreplanter.

»Så man ikke kigger ned på sort asfalt eller en masse biltage men på et grønt loft,« forklarer Finn Nørkjær.