Amsterdam har fjernet mere end 4.000 P-pladser

Og mens Københavns overborgmester i 2022 — efter blot otte måneder på posten — opgav sit eget valgløfte fra 2021 om at fjerne 1/3 af Københavns P-pladser på gaden inden udgangen af 2025, ja så er der mere fremdrift i de hollandske visioner.

Amsterdams plan kom til verden ved lokalvalget i 2018, hvor partiet 'De Grønne' gik til valg på at nedlægge mindst 10.000 P-pladser fra gaderne senest i 2025 — og vandt en stor valgsejr på baggrund af løftet. Og i Holland holder man tilsyneladende, hvad man lover.

Vi skriver nu 2023, og i Amsterdam har man fjernet mere end 4.000 P-pladser fra gaden siden 2019. Og da mange projekter er sat i gang og vil være afsluttet inden 2025, vil afviklingen af P-pladser forventeligt tage til i tempo, så man kan nå i mål inden for de kommende godt to et halvt år.

Har man "brug" for bil?

Men hvordan får man P-pladserne væk i Holland, hvis man tilsyneladende ikke kan gøre det i København?

Otte måneder efter valget nåede Sophie Hæstorp Andersen frem til, at Socialdemokratiets eget løfte om at nedlægge 1/3 af byens P-pladser nu var urealistisk.

Nogen vil måske blive bekymrede over, at partiet der sidder på overborgmesterposten ikke er bedre til at bedømme realismen i egne forslag, inden de bliver lagt frem i det officielle valgprogram. Men 1/3 af alle P-pladser i Københavns Kommune kan oversættes til i alt 42.000 pladser, så i forhold til Amsterdam var der i sandhed tale om store, københavnske ambitioner i 2021.

Fra socialdemokratisk side har der dog tilsyneladende ikke været tale om en nedskalering af ambitionerne, men om en regulær opgivelse af dem.

Overborgmesteren har blot ikke nedjusteret planen til måske mere "realistiske" 20% eller 15% — den er helt forsvundet fra partiets retorik i København.

Da Hæstorp opgav sin egen plan i en kronik i Berlingske den 1.9. 2022, var det med henvisning til den ofte hørte frase, at "hverdagen skal hænge sammen for københavnere, der har brug for en bil og en lettere adgang til parkeringspladser."

Hvor mange, der reelt har "brug for" en bil, er en størrelse, som det kan være svært at få hold på — og det er ikke noget, som Københavns Kommune har forsøgt at måle på.

Men trods markant vækst i bilejerskabet i København i de senere år, er det kun cirka 25% af de voksne indbyggere i Københavns Kommune der ejer en bil — og Københavns Kommune har tidligere selv vurderet, at mindst 1/4 af de cirka 138.000 københavnske biler er såkaldte 'weekendbiler', der står helt stille i hverdagene og blot af og til bruges til weekendture.

Bil? Bo et andet sted!

I Amsterdam er bilejerskabet lidt højere end i København — i 2017 var tallet 37% — og særligt i de indre dele af byen ønsker man at få bugt med noget af den megen parkering på gaden. Dog uden at genere de beboere, der allerede ejer bil, alt for meget.

Man tager ikke P-licenser fra eksisterende beboere, men hvis man i disse år kommer udefra og vil bosætte sig i Amsterdams centrum, ja så må man finde sig i, at der ikke automatisk følger en ret til en P-licens lige ude på gaden med.

Amsterdam praktiserer p.t. parkeringens svar på "naturlig afgang" — i stedet for afskedigelse: Ingen får inddraget P-licensen, men der bliver udstedt færre nye. På den måde regner man med, at 1.000 beboerlicenser kan komme ud af cirkulation hvert år, og beskeden er klar:

Har man "brug for en bil for at få hverdagen til at hænge sammen", ja så skal man ganske enkelt vælge at bosætte sig et andet sted end det inderste af Amsterdam.

Der vil stadig blive udstedt P-licenser, men i et lavere antal, så der vil opstå længere ventelister. Et hollandsk studie nåede i 2016 frem til, at for hvert ekstra år bilejere må stå på venteliste for at få en beboerlicens, falder Amsterdams samlede bilejerskab med 2 procentpoint.

Den naturlige afgang fjerner altså en del af "behovet" fra de lokale beboere, og ved at sætte prisen for en times parkering i centrum op til 56 kroner, har man også reduceret noget af efterspørgslen udefra. I København koster det kun 41 kroner i timen at parkere i rød zone.

Nye cykelstier ... og P-pladser

På udbudssiden er Amsterdam nu i fuld gang med at nedlægge P-pladser til fordel for flere cykelstier, bredere fortove, cykelparkering og grønne pletter i byen.

Og hvor man i København som oftest stadig benytter sig af den såkaldte "parkeringsnorm" — et krav om etablering af et fast antal P-pladser per nybygget kvadratmeter — så anlægger man man i Amsterdam nu betydeligt færre P-pladser i forbindelse med nybyggeri.

Der er dog ikke tale om, at Amsterdam om et par år vil have reduceret det samlede udbud af P-pladser med 11.000. Øvelsen man er i gang med handler i særdeleshed om at få P-pladserne væk fra gaderne, og til at erstatte dem er man i fuld gang med at bygge nye P-anlæg under jorden.

Dén politik har vakt kritik fra nogle af de mange amsterdam'ere, der ikke ejer en bil, men som nu via skatten er med til at subsidiere parkering til dem, der gør.

Et for nylig åbnet anlæg med 600 pladser kostede 260 mio. kroner at bygge — svarende til cirka 440.000 kroner per plads — og byens beboere kan nu parkere her for det samme, som det kostede at parkere på gaden med en beboerlicens: Nogle få hundrede kroner per måned.

Således er parkeringen i byens indre godt nok ved at forsvinde fra gaden, men der er spekulation i, at de nye parkerings-forhold rent faktisk kan være med til at øge bilismen. For hvis beboerne ikke behøver at jagte P-pladser på gaden, men kan parkere trygt og godt under jorden for de samme penge, ja så skabes der incitament til at eje bil og til at bruge den mere.

Dén effekt vil måske blive et kardinalpunkt i et kommende, amsterdamsk kommunalvalg.

Men uanset om parkeringen flyttes under jorden i forholdet 1:1 — eller ikke — kan man som spadserende turist glæde sig over, at ét af de aktuelle mål er at fjerne al parkering langs den indre bys mange kanaler. Dén øvelse handler både om at lette presset på de gamle kajanlæg — og om at gøre byen skønnere at opleve til fods og på cykel.