Alt udsolgt i Ørestad Nord
Nordea vil bygge kæmpedomicil på den sidste, store ledige byggegrund i Ørestad Nord, og dermed kan første del af den lange byudviklingstange snart kaldes "færdig".
Lige ved siden af DR Byen planlægger Nordea sig en mastodont til 1,3 mia. kroner med plads til 2.200 medarbejdere. Tegnet af Henning Larsen Architects, dem med Operaen, og Ørestadsnaboer som Ferring og IT Universitetet.
Gravemaskinerne forventes at starte op i 2013, hvis ellers Københavns Kommune som forventet får lavet en ny lokalplan for grunden, der tidligere var udset til et nyt Rigsarkiv.