Arkitekt: 8-tallet skal invitere

Siden Magasinet KBH først fortalte om 8-tallets problemer med nærgående gæster, har vinterens storme sørget for, at lågerne nu er erstattet med kæder. Men dele af bygningens karakteristiske, udvendige trapper er altså fortsat afspærret for besøgende.

Bag Københavns mest berømte nyere byggeri står Københavns mest berømte nyere arkitekt, Bjarke Ingels og hans tegnestue BIG. Magasinet KBH har fanget Bjarke Ingels i Taipei, for at få hans kommentar til udviklingen i 8tallet.

Hvad var den oprindelige vision for forholdet mellem offentligt og privat rum i 8tallet?

»8-tallet er kort fortalt tænkt som en hybrid mellem en klassisk københavner-karré og Kartoffelrækkerne – med de intime gader og bitte små forhaver, hvor folk ikke desto mindre mødes og griller, og børnene leger.«

»Da 8-tallet er blevet opført på bar mark, hvor der ingen bymæssig identitet var i forvejen, har vi prioriteret at gøre, hvad vi kan, for at gøre det oplevelsesrigt og varieret.«

»Som en bjerglandsby midt på Amager Fælled. Ørestad Syd var planlagt som en meget tæt by – et moderne svar på Frederikstaden, som Ørestadsselskabet og Kommunen udtrykte det.«

»Alle grunde blev revet væk, og så kom finanskrisen og ændrede økonomien og bybilledet dramatisk. Da det lagde næsten samtlige naboer ned, og var tæt på at gøre det samme for 8-tallet, synes jeg, det er bemærkelsesværdigt, at der faktisk er opstået en tredimensionel lomme af bymæssighed midt på det sted, hvor der skulle have været en by, som aldrig kom.«

Kendte du til presset fra 8tallets besøgende, og hvad tænker du om problemerne?

»Jeg er klar over, at 8tallet er gået hen og blevet lidt af en attraktion – men jeg kender ikke til detaljerne i folks oplevelser derude. Der er altid potentiale for konflikt, når to forskellige kulturer mødes, og det er måske et spørgsmål om, at turister er nødt til at lære at vise respekt overfor deres omgivelser.«

»Lige som når man som dansker besøger en bjerglandsby i Andalusien eller på Amalfikysten med smukke trappegader, som er offentlige men samtidig, på grund af deres intime dimensioner, også en del af folks nærmiljø, så man er nødt til at opføre sig som en gæst. Eller når man spadserer gennem Kartoffelrækkerne og jo ikke går ind og skodder smøger i folks forhaver.«

»Det er nok et spørgsmål om tid før folk forstår at opføre sig hensynsfuldt i 8-tallet. Samtidig mener jeg, at det er væsentligt, at bygningens inviterende karakter bevares, og at bjergstierne kan forblive den villavej, hvor børn og naboer kan mødes uden at blive etgated community.«

Overvejede I muligheden for den slags konflikter, da I tegnede 8tallet, og forsøgte I at tænke dem ind i designet?

»Vi har faktisk forsøgt at tegne haverne, så de er delvis indpakkede i deres havemure, og beboerne kan skabe yderligere privathed med beplantning eller møblement efter eget valg.«

Hvad gør fysiske ændringer som skiltning, låger og kæder ved jeres vision?

»Jeg tror ærligt talt, det er en dårlig ide med lågerne på trapperne. Hvis man skal lære lidt af Kartoffelrækkerne og Humleby og Musikerbyen, så har man jo også muligheden for at sætte en havelåge op ind til sin egen have, hvor den symbolske barriere givetvis vil blive respekteret så tæt på folks hjem.«

»8-tallet kan sagtens bære, at folk selv vælger at indrette deres haver – jo mere bjergstien ligner en sti med folks selvgroede forskellighed, jo bedre og mere levende vil det virke.«

Er arkitekturens formsprog kommet til kort, når beboerne griber til at spærre af, for skabe en balance mellem offentlig interesse og privat dagligliv?

»Det er naivt at tro, at arkitektur endeligt og evigt kan foregribe, hvad der kommer til at ske i en by eller en bygning. Arkitektur handler om at skabe rammer, der giver mulighed for, at livet kan opstå og at folk kan trives – at de vælger at komme der.«

»Og 8-tallets tiltrækningskraft har jo blandt andet også skabt grobund for, at 8-tallets café kan trives til glæde for lokalsamfundet – selvom nabobebyggelserne stadig er langt fra på plads. Så derfor tror jeg ikke der er noget forkert i, at 8-tallet udvikler sig lidt under beboernes ansvar.«

»En død by står som den blev opført uden ændringer – og falder i ruin. En levende by forandrer sig sammen med det liv, som udspiller sig i den.«

Kan en bygning blive så arkitektonisk interessant i sig selv, at det går ud over dens funktionalitet som et sted, hvor folk arbejder og lever?

»I det her tilfælde har bygningens tiltrækningskraft uimodsigeligt gjort den til en destination, som vækker interesse udenfor Ørestad – og uden for Danmark – men tilgengæld har den også skabt grobund for et butiks- og cafeliv, som ellers ikke ville kunne overleve.«

»Og tænk på alternativet – at bygninger ofte er så kedelige, at de ikke skaber nogen som helst muligheder for menneskeliv og derfor forbliver øde og livløse.«

»Københavns intention med Ørestad Syd var en levende og blandet by med mangfoldighed og liv i gaderne. Det har verdensøkonomien sat en bremse for, og på trods heraf har 8tallets arkitektur skabt grobund for, at 8tallets beboere har valgt at leve der og sammen forholde sig til, hvordan de administrerer det liv, der opstår.«