pixel

Københavns nye Kartoffelrækker

Med 8-tallet afslutter tegnestuen BIG sin Ørestadstrilogi inden årets udgang

kbh magasin

Fakta

8-tallet

Komplekset er tegnet af BIG og koster ca. 500 mio. kr.

Byggeriet rummer 501 lejligheder der vil stå klar ultimo 2010.

Komplekset ligger i det sydligste Ørestad.

Salget af lejligheder er netop gået i gang.

Ørestads Boulevard går næsten hen og bliver Bjarkes Boulevard når arkitekt Bjarke Ingels for tredje gang kan se en af sin tegnestues projekter realiseret i Ørestad.

8-tallet, som kommer til at udgøre en hel karré, er lige nu ved at rejse sig på Ørestad Syds støvede grusarealer og kommer altså til at ligge blot en Orla Frøsnappers spytlængde fra Ørestads Boulevard som huser BIG’s to andre byggerier, VM-Bjerget og VM-Husene.

Nok bliver 8-tallet en topmoderne bygning i en moderne bydel, men inspirationen er ikke desto mindre hentet fra Københavns historiske bydele som Nyhavn hvor bygningernes facader og farver skifter i takt med husnumrene.

setfrasyd.jpg8talletsetfrasyd.JPG

BIG har imidlertid været mere optaget af variation mellem etagerne fordi behovene i for eksempelvis stuen og øverste etage er vidt forskellige. I bunden er der gjort plads til butikker hvis ejere er glade når folk kigger ind ad udstillingsvinduerne, mens ønsket er helt modsat for en beboer der hellere vil have privatliv og en lille have.

Derfor er de to første etager oven på butikkerne gjort til en slags moderne kartoffelrækker med egen lille forhave og en ’stille villavej’ foran lejlighederne i form af et stisystem uden på bygningen.

Næste lag i det Bjarke Ingels selv kalder en ”urban lagkage” er tiltænkt mere almindelige lejligheder, mens de øverste etager bliver til penthouse-lejligheder med taghaver og stisystemer.

udsigt1.jpgB_0AL0536.jpg

8-tallet

For af både en bygning og lagkage at være, har BIG skåret deres kreation lidt specielt.

Bygningen slår så at sige kryds på sig selv og danner dermed en 8-tals-form der dog er lettest at få øje på for områdets mange hættemåger. Krydsfeltet skal fungere som en passage der skal sikre en sammenhæng mellem de to kommende byrum på hver sin side af det store byggeri.

Syd for bygningen ligger Amager Fælled og skaber en attraktiv udsigt som arkitekterne har prøvet også at lade de nordvendte sider af bygningen komme til gode. Blandt andet ved at lade den sydvendte karré åbne sig som gabet på en bardehval, så lys og udsigt strømmer ind i gården.

Men ikke kun lyset bliver inviteret ind i bygningen; det gør også cyklister og slentrende ørestadboere. De udvendige stisystemer vil nemlig følge bygningens kuperede terræn og bevæge sig som en bjergsti til toppen af karréen.

kartoffelrakke.jpg

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling