Transformér Kalvebod Brygge

På den ene side mod Amager ligger Islands Brygge.

Her soler københavnerne sig på den store græsplæne. De drikker øl og kaffe på caféer med udeservering langs vandet. Nogle spiller vandpolo i havnen eller springer ud fra havnebadets vipper, mens andre kaster sig i sandet på beachvolleybanen.

De har det sjovt. Måske endda for sjovt, hvis man skal tro de mange klager over støj og højtspillende soundboxes, der hver sommer tikker ind hos Københavns Politi.

Men på den anden side er Kalvebod Brygge. Her sker der… nærmest ingenting.

Høje kontorbygninger og hoteller løber langs det meste af bryggen, og de færreste af dem har indgangsparti ud mod vandet. Det er nærmest ikke til at opdrive en to-go-kaffe eller kold fadøl.

Ved Fisketorvet ligger godt nok byens ældste havnebad, som inviterer til lidt ophold. Og i enden mod Langebro giver Kalvebod Bølge — træplatformen ud over vandet — et strejf af rekreative muligheder.

Men ellers er den vestlige side af havnen ganske affolket, og i baggrunden høres summen fra biltrafikken på Ring 2.

Og det er en skam.

For strækningen ligger i hjertet af hovedstaden — mellem Vesterbro, Sydhavnen, Indre By og Amager. Og den er tæt på knudepunkter som Dybbølsbro, Hovedbanegården og Fisketorvet, der sidste år fik både en metrostation og ny fjernbusterminal tæt ved sig.

Derfor har området potentiale til langt mere, mener JaJa Architects.

Tegnestuen har udarbejdet en omfattende vision for hele området, der både skal aktivere det i dag stille havnemiljø ud mod vandet og transformere trafikåren Kalvebod Brygge, der er en del af Ringvej 2.

Ny havnepromenade

Centralt i visionen for en nytænkning af Kalvebod Brygge er facaderne og gangmiljøet mellem kontorbygningerne og havnekanten.

I dag er mange af bygningsfacaderne ud mod vandet lukkede. Forbipasserende kan kigge ind gennem vinduer til kontorer og hoteller, men der er meget få indgange til bygningerne, der for det meste byder på receptioner og lobbyer, som ikke inviterer til ophold for københavnere.

Men i fremtiden skal stueetagerne i bygningerne langs vandet ifølge JaJa i højere grad rumme caféer og restauranter, som har indgang og udeservering mod vandet.

De skal spille sammen med en ny havnepromenade, som udvides ud mod havnen og byder på mange flere træplatforme, havnebade og siddemøbler i forskellige højder til fri afbenyttelse — som man allerede kender det fra Kalvebod Bølge ved Langebro.

Håbet er, at en ny strandpromenade vil medføre flere aktiviteter i vandet ved Kalvebod Brygge. Når de fysiske rammer indbyder til det, skal der gerne af sig selv opstå flere tilbud, end der er i dag — f.eks. bådudlejning og vandsport.

Det hele afhænger dog af, at de høje kontorbygninger langs vandet vil åbner deres stueetager mod havnen op og bidrage til bylivet ved at invitere restauratører ind som lejere i gadeplan.

Men hvordan skal bygningernes ejere overtales til at gøre det? Her kommer vi til den anden centrale del af Jaja’s forslag.

Indskrænkning af Ring 2

'Kalvebod Brygge' er ikke blot navnet på bryggen, men også på den parallelt løbende indfaldsvej til København, som er en del af Ring 2.

På en stor del af strækningen er der i dag seks vognbaner — ni hvis man medregner svingbaner — og her foreslår tegnestuen at inddrage to af dem for at realisere visionen.

Det frigjorte areal skal blandt andet bruges til at give grundejerne mulighed for at bygge nyt og udvide deres ejendomme. På den side af bryggen, der vender væk fra havnen (mod ringvejen), vil man altså skabe en fortætning af bebyggelsen.

Det skal gøre det mere attraktivt for bygningsejerne at gå med i projektet, fordi de i sidste ende får flere kvadratmeter på deres grunde — og dermed mulighed for flere lejeindtægter.

Til gengæld skal de i vid udstrækning anvende deres stueetager mod havnen til udadvendte og publikumsrettede funktioner — eksempelvis caféer, butikker eller kulturtilbud.

»Det er en win-win for grundejere og København, hvor vi frigør centrale arealer til byudvikling, samtidig som vi får en attraktiv by-boulevard ind mod centrum og levende og aktiv havnepromenade, som gavner hele København,« siger Jakob Steen Christensen, arkitekt og partner i Jaja.

Der skal dog ske langt mere ud mod Ring 2 end bare en reduktion af vognbanerne.

Hvis man fjerner to af vognbanerne på ringvejens strækning mellem Vasbygade — kendt for H.C. Ørstedværket ved Enghave Brygge — og Bernstorffsgade, vil det give et nyt udviklingsområde langs vejen på op mod 34 meter fra de eksisterende bygninger til den nye vejkant.

Her skal der — ud over flere bygninger — også ske en omdannelse af gadens indretning.

I dag ligner vejen en motorvej. Store vejvisende skilte hænger over vejen, som var det E45. Midterrabatten er opdelt af et metallisk hegn, og der er til- og frakørselsramper ved Dybbølsbro.

Ifølge Jaja giver indretningen en følelse af, at der er langt større afstand mellem Sydhavnen og Indre By end de blot 2 km, der egentlig er fra H.C. Ørstedværket til BLOX.

Men den følelse kan der gøres noget ved.

Det frigjorte areal langs Ring 2 skal også bruges til bedre gå- og cykelforbindelser. Blandt andet indeholder Jaja's vision en plan om at plante langt flere træer mellem fortovet og den nyindskrænkede vej.

Den motorvejslignende midterrabat forsvinder også, mens mange af de nuværende parkeringspladser på Kalvebod Brygge flyttes til nye P-huse eller kældre.

Samtidig skal det også blive nemmere at krydse ringvejen. I dag er der få lyskryds langs vejen, og det betyder, at cyklister og gående ofte skal transportere sig flere hundrede meter, før de støder på et smalt fodgængerfelt.

Derfor skal der tilføjes langt flere tværgående forbindelser med brede og indbydende fodgængerfelter, som gør det nemmere for bløde trafikanter at komme til og fra den nye havnepromenade.

Forventningen er, at det også vil gøre det mere attraktivt at fravælge bilen, når man skal til og fra Kalvebod Brygge, siger Jakob Steen Christensen.

»Ved at etablere inviterende og tilgængelige forbindelser for fodgængere og cyklister, gør vi det mere attraktivt for byens borgere og besøgende at vælge grønne transportformer frem for bilen.«

Positive politikere

Idéen til Kalvebod Brygge tog oprindeligt form i 2018, da Jaja — i samarbejde med trafikingeniører fra firmaet Niras — lavede et researchprojekt om fremtidens mobilitet i København.

Siden da har tegnestuen i kulisserne arbejdet videre med visionen om at transformere området, og sidste år præsenterede de den for Københavns teknik- og miljøborgmester, Line Barfod (Ø).

Borgmesterens interesse i visionen resulterede i, at hun bad embedsværket lave et såkaldt trafiknotat — en umiddelbar, trafikfaglig vurdering af konsekvenserne ved at indskrænke antallet af Ring 2’s vejbaner.

For hvis en realisering ville føre til trafikpropper for de 36.000 biler, der kører på vejen hver dag, kunne man forestille sig modstand mod projektet fra flere kanter.

Vurderingen lyder dog nu, at trafikmængden kan afvikles med to spor i hver retning — frem for de nuværende tre.

Kommunen peger blandt andet på, at Fredensbro — der skærer gennem Sortedams Sø — har cirka samme antal biler, men kun to vejbaner i hver retning.

Til gengæld kan det være sværere at gøre noget ved til- og frakørselsramperne ved Dybbølsbro. Det er teknisk svært at fjerne dem og kan skabe udfordringer for fremkommeligheden, lyder det.

Dét kan betyde, at visionen om mere plads til fodgængere og bedre sammenhæng i cykelruten i netop det område må droppes.

Det bliver også svært at gennemføre drømmen om flere krydsninger på tværs af gaden. Antallet af lyskryds og fodgængerfelter betyder nemlig mere for, om trafikken kører smurt, end hvorvidt der er to eller tre vejbaner.

Men hos Jaja hæfter man sig ved, at det overordnede ønske om at frigøre et større areal langs Ring 2 er muligt.

»Jeg tolker trafiknotatet som værende positivt, da det viser, at det er muligt at reducere antallet af vejbaner langs Kalvebod Brygge, og at bilisternes fremkommelighed handler mere om krydsudformningen,« siger Jakob Steen Christensen.

Grundejerne skal sige "ja"

Helt afgørende for visionen er naturligvis grundejerne langs vandet. De skal kunne se fidusen i at åbne deres facader op mod havnen og bygge nyt — blandt andet på deres nuværende parkeringspladser.

Og det er formentlig heldigt, at der ikke er tale om aftaler mellem hundredvis af mindre grundejerforeninger og kommunen.

De store bygninger langs Kalvebod Brygge ejes nemlig af få, store udlejningsvirksomheder, som skal hoppe med på idéen. Eksempelvis ejer virksomheden Castellum tre af bygningerne ved Kalvebod Brygge nr. 39–45.

Derfor skal man blot overtale et par professionelle ejendomsvirksomheder, der formentlig har både de økonomiske midler og det langsigtede perspektiv til at gøre en lukrativ forretning ud af omdannelsen af Kalvebod Brygge — og ikke mindst deres egne bygninger.

Ifølge Jakob Steen Christensen er grundejerne en essentiel del af visionens mulighed for at blive realiseret:

»Det kræver et godt samarbejde mellem grundejere og kommunen for at få visionen til at lykkes. Det næste naturlige skridt er, at Kommunen afsætter midler til en samlet visionplan og tilhørende trafikanalyse,« siger han.

Rivende byudvikling

Kalvebod Brygge ligger i hjertet af flere store byudviklingsprojekter, der allerede er i gang.

I løbet af de kommende år vil der, efter planen, skyde nye leje- og ejerboliger op i Jernbanebyen — et helt nyt kvarter ved godsbaneterrænet sydvest for Københavns Hovedbanegård.

I den anden ende, mellem Hovedbanegården og Kalvebod Brygge, er dele af Postbyen færdig. Flere bygninger kommer til at stå klar i de kommende år, hvori man blandt andet vil finde Danske Banks nye hovedsæde og et stort kontor til LEGO.

Sidst men ikke mindst skal Fisketorvet have en kæmpe overhaling. Det 25 år gamle shoppingcenter skal (næsten) fordobles i størrelse. Det er ikke kun selve centret, der får flere butikker — der kommer også nye kontorer og boliger i forbindelse med udvidelsen.

Dermed kommer der mange nye arbejdspladser og boliger i nærheden af Kalvebod Brygge. Og derfor mener Jaja, at området er oplagt at gøre til et mere levende og indbydende byrum — for i fremtiden vil der kun være flere københavnere, der bor og arbejder i området.

»For at sikre, at områder som Jernbanebyen, Sydhavnen og Fisketorvet kan udvikle sig optimalt, er det afgørende at skabe sammenhængende byrum og stærke forbindelser på tværs af byen. En integreret byudvikling understøtter levende, attraktive bydele med høj livskvalitet,« siger Jakob Steen Christensen.

Større byggeprojekter er altså ikke et ukendt syn i området — så skal man gøre plads til ét mere?

Lige nu står visionen stille, men Magasinet KBH følger op med en ny artikel om nogle uger.