Middelalder­byen får (flere) midlertidige byrum

Og i stedet for parkerede biler skal bredere fortove og grønne byrum flytte ind.

Sådan lyder kort fortalt den længe diskuterede plan for Middelalderbyen, hvor parkerede biler skal erstattes af mere grønt, mere plads til ophold og ikke mindst af ni større byrum — de såkaldte "flagskibsprojekter", som vi tidligere har beskrevet enkeltvis.

Trods det store ståhej har der dog indtil videre ikke været sat penge af på de kommunale budgetter til andet end bare at nedlægge parkeringspladser.

Men mens vi venter på de store omdannelser med træer, brede fortove og nye, flotte belægninger, har politikerne i stedet fundet penge til lidt midlertidige forandringer til en noget lavere pris.

Nye byrum, mindre pris

Planen de næste par år er at skabe midlertidige byrum flere af de steder, hvor P-pladserne nu er nedlagt — eller er ved at blive nedlagt — og hvor flagskibsprojekterne engang forventes anlagt.

I første omgang vil "kendt byudstyr" som f.eks. københavnerbænke flytte ind på nogle af de gamle parkeringspladser — flere af dem er allerede blevet udstyret med ny cykelparkering. 

Siden er planen for 'etape 2', at andre typer byrumselementer som træer og kunst skal støde til — men først når kommunen med hjælp fra en kreativ rådgiver har udviklet forskellige scenarier for, hvad der kan ske i de midlertidige byrum.

De midlertidige byrum skal tage udgangspunkt i de ønsker, der kom på bordet i forbindelse med udarbejdelsen af byrums- og trafikplanen for Middelalderbyen fra 2022, hvor byens beboere selv kom med input til fremtidens bykerne. 

Den endelige udformning vil også afhænge af velvilje hos politiet, da de — i hvert fald indtil videre — har det sidste ord med hensyn til, hvordan en kommune kan indrette sine veje.

Bænkene forventes at blive stillet op fra den kommende sommer, mens alle de lidt mere etablerede —  men altså stadig midlertidige — byrum først ventes klar "ultimo 2027" — altså om tre år.

Allerede året efter vil man efter planen begynde at fjerne tiltagene igen.

Bliver det midlertidige snart permanent?

Der er afsat i alt 10,4 mio. kroner til de midlertidige projekter i Middelalderbyen — og til nedtagningen af dem.

Pengene er del af en større pulje på 30 mio. om året de næste fire år til "grønne initiativer og byrum" — en pulje som de politiske partier blev enige om, da de i september lagde byens budget.

Siden er der arbejdet på at fordele pengene ud til forskellige projekter — og der er nu blandt andet øremærket midler til flere såkaldte 'bylivsgader' rundt om i byen og til forbedringer af området ved Nørrebro Station. 

Fordelingen skal endeligt godkendes på et politisk møde senere i dag, men forventeligt vil knap 10% af den samlede pulje på 120 mio. kr. altså gå til Middelalderbyens midlertidige tiltag.   

Og det er ikke første gang, kommunen søsætter midlertidige byrum i bymidten som et hint om hvad der — måske — er i vente på et senere tidspunkt.

Tilbage i sommeren i 2021 blev flere gader i Indre By omdannet til gå- eller cykelgader med træer i pottekummer på vejene og med brede, hvide striber malet på asfalten.

Øvelsen blev overordentlig vel modtaget af både byens beboere og erhvervsliv, og erfaringerne indgik siden i den større plan for en ny Middelalderby. 

Planen skal opgradere bymidtens tidligere 1.100 gadeparkeringspladser, biltrafik og smalle fortove til et område med bedre plads til fodgængere, cykler og træer — og til smukkere gader og pladser.

Centrale i planen er altså 'flagskibsprojekterne' — ni separate omlægninger af gader og byrum indenfor Københavns gamle volde.

Hele planen lå altså klar i 2022, men først i juli i år gik kommunen i gang med at nedlægge de 600 P-pladser på gaden, der skal forsvinde.

Og da der denne september blev fordelt kommunale skattekroner på næste års budget, var der ikke prioriteret penge til nogen af de to flagskibsprojekter, som lå øverst i bunken — nemlig området mellem Nørregade og Domkirken samt Skindergade, Vestergade og Gammeltorv.

100 mio. + til to projekter

I stedet er der altså nu afsat godt 10 millioner til de nye byrum, som altså bare er midlertidige. Og det beløb ser ikke ud af meget i forhold til de ni flagskibsprojekter og deres anslåede pris.

Projektet for Nørregade og pladsen omkring Domkirken blev i 2022 budgetteret til mellem 49 og 69 millioner kroner.

Og projektet for Skindergade med opland blev anslået at koste omkring 45 millioner kroner.

Med andre ord skal der bruges mere end 100 millioner kroner til blot t0 ud af de ni flagskibsprojekter.

Pengene er i sig selv en udfordring, men det såkaldte 'anlægsloft' bestemt af Christiansborg betyder samtidig, at København — og landets øvrige kommuner — hvert år kun må bruge et vist beløb på anlægsprojekter, hvilket lægger yderligere pres på prioriteterne.

»Projekterne er ikke opgivet,« lød det dog her i magasinet fra Christopher Røhl (R) i september. »Men det er nogle virkelig store summer til ni store anlægsprojekter, der skal prioriteres mellem andre anlægsprojekter.«

Indtil dén prioritering sker, skal de midlertidige projekter altså forsøde gadelivet — og ifølge planen også bidrage med yderligere viden om, hvad byen vil få mest gavn af, til når de store forandringer rulles ud.

Hvornår disse forandringer er finansieret og klar til udrulning er dog altså indtil videre — og fortsat — et åbent spørgsmål.