pixel

Sådan kan Middel­alderbyen komme til at se ud — #3

Der blev ikke fundet penge til at komme i gang næste år — men omfattende transformation af Vandkunsten er planlagt.

vandkunsten visualisering

600 af omkring 1.100 P-pladser er allerede på vej væk — og i deres sted skal vi have nye byrum, bredere fortove, mere grønt og andet godt.

Sådan lyder planen for Middelalderbyen, men de københavnske politikere har endnu ikke prioriteret midler til at komme i gang med P-pladsernes afløsning.

Og derfor har Magasinet KBH sammen med Jaja Arkitekter lavet visualiseringer af tre af planens i alt ni store projekter, der nu venter i kullissen på at blive finansieret — de såkaldte 'flagskibsprojekter'.

I en lille serie på tre artikler viser vi visualiseringerne til læserne — sammen med et portræt af de steder, der skal ændres.

Forhåbningen er, at syn-for-sagen kan inspirere byens politikere til snart at sætte gang i projektet — eller måske give en fond lyst til at hjælpe med at løfte byens historiske kerne.

Her i artikel nummer tre kigger vi på Vandkunsten og de omkringliggende gader.

Kunst fra 1500-tallet

Navnet 'Vandkunsten' stammer fra midten af 1500-tallet og har faktisk ikke noget at gøre med springvandet fra 1910, der står på pladsen.

Arealet gik oprindeligt under navnet 'Waterkonstenn' — med reference til en vandmølle der i fordums tid pumpede vand fra en dam til Københavns Slot, som lå mindre end 200 meter væk. Det var en "kunst", at møllen kunne pumpe vandet op. 

I dag er pladsen nok en af Middelalderbyens mindst kendte — og måske også den, der har det største potentiale for forbedringer.

Den rektangulære plads på omkring 650 m2 har nemlig i dag asfalterede bilgader på tre sider — og en stor del af pladsen selv er optaget af ofte kaotisk cykelparkering.

Derfor er der ikke så mange kvadratmeter tilbage til fodgængere og til de caféer og restauranter, der har borde og stole opsat på pladsen. Og bedre bliver helhedsindtrykket ikke af, at mange af pladsens ældre betonfliser er knækkede.

En total rekonstruktion af pladsen — og to tilstødende gader — er ingrediensen i det såkaldte 'Flagskibsprojekt E' i Københavns Kommunes plan for Middelalderbyen fra 2022.      

Nu en "rigtig" plads

Bogstavet 'E' indikerer her, at kommunen skal have finansieret og anlagt både projekt A, B, C og D før den når til Vandkunsten, Rådhusstræde og Løngangstræde.

Men når det sker, er markante forandringer på vej.

Den asfalterede bilgade Løngangstræde fortsætter i dag henover Vandkunsten, og derfor er selve pladsen "skubbet til siden" og hæfter kun på én facaderække.

Men efter omlægningen vil bilgaden være fjernet og arealet givet tilbage til pladsen, som derfor vil blive omtrent fordoblet i størrelse.

Med pladsen nu hæftet på to facaderækker overfor hinanden, vil den ikke længere blive opfattet som et lille friareal ved siden af en gade, men som en egentlig plads — med springvandet fra 1910 som det naturlige centrum. I dag står springvandet blot omkring en meter fra gaden og en stribe parkeringspladser,

Efter planen skal pladsen have en ny, samlet belægning, der binder hele det nyrenoverede areal sammen — og pladsen får status af gågade, så hverken biler eller cykler kan forstyrre udelivet blandt caféborde og springvand.

I dag er en stor del af pladsen altså optaget af mere eller mindre planløs cykelparkering, men heller ikke den kommer til at forstyrre i fremtiden.

Som et led i den generelle plan for Middelalderbyen, skal cykelparkering nemlig fremover væk fra byens pladser, så kvadratmeterne gives fri til ophold og fodgængere.       

Ved Vandkunsten vil cykelparkeringen i stedet blive flyttet til de omkringliggende gader, hvor der bliver nedlagt P-pladser for at få plads til cyklerne. Det er i øvrigt en proces, der er i gang netop i disse uger.    

Grøn gade til Vandkunsten

Langs Vandkunstens ene ende løber Rådhusstræde, der forbinder Nytorv og Gammeltorv med kanalen omkring Slotsholmen.

Den blev for få uger siden ensrettet for biler, så de nu kun kan køre i retning fra Vandkunsten mod Nytorv. Men når Flagskibsprojekt E en dag er gennemført, vil der være sket mere end dét:

Det asfaltbelagte areal er i dag omkring tre kørebaner bredt, men det vil blive indsnævret betydeligt, så fortovene kan blive bredere og også cyklerne kan få bedre plads.

Indtil for ganske nylig måtte de to-hjulede slås om pladsen med bilerne, men frem til dén dag der måske laves en mere sofistikeret løsning, er der nu markeret en cykelsti på vejen med maling.

Med bredere fortove vil Rådhusstræde formentlig i fremtiden ændre karakter fra den transitgade, som den til dels opleves som i dag, til en mere livlig gade med bedre plads til handel og ophold.

Sidst, men ikke mindst, går Løngangstræde en grøn fremtid i møde. Strædet løber mellem Vandkunsten og Vester Voldgade og huser blandt andet et stort hotel og den velkendte bygning 'Vartov', der stammer fra 1700-tallet.   

Som det hedder i planen, så er der i dag en sigtelinje fra Vandkunsten ned ad Løngangstræde mod træerne på den del af Københavns gamle voldanlæg, der i dag er en del af Tivoli.

Og dét faktum skal sætte sig spor i fremtidens gade, hvor det grønne så at sige vil blive 'trukket ned' ad Løngangstræde, der skal beplantes med træer.

Dermed skal strædet også komme til at udgøre en naturlig og indbydende forbindelse fra Vester Voldgade ned til Vandkunsten og de to store træer, der allerede i dag gror på pladsen.   

Der vil også blive etableret bredere fortove på gaden, så der er plads til alle de mennesker, der vil lade sig lokke ind i Middelalderbyen af den begrønnede forbindelse . 

Stadig ingen penge

Flagskibsprojekt E er altså først planlagt til at gå i gang som projekt nummer fem i den proces, der gradvist skal genføde byens historiske kerne.

Og også dette projekt kommer med en regning, som der altså indtil videre ikke har været politisk vilje til at prioritere og samle op.

Der er endnu ikke lavet overslag over priserne på flagskibsprojekterne E-I, men for dette projekt E's vedkommende skal man nok over på den ubehagelige side af 50 mio. kroner med tanke på, at arbejdet på særligt Vandkunsten vil være ganske omfattende.

Da de politiske partier i september blev enige om byens budget for 2025, var der dog ikke afsat nogen penge til at komme i gang med hverken Flagskibsprojekt A eller B, som begge var med i posen med mulige projekter.

Og dermed kommer der med stor sikkerhed til at gå nogle år, før vi når frem til projekt E.

Til sammenligning blev der på samme budget afsat godt 12 mio. kroner til et "byrumsforsøg" på Vesterbro Passage, der vil eksistere i seks måneder. Og yderligere 6,4 mio. kroner til videre undersøgelser af en biltunnel under H.C. Andersens Boulevard, som der dog ikke er et politisk flertal for at anlægge.   

Finansiering af Middelalderbyens nye byrum handler om at prioritere projekter blandt mange andre forslag til forandringer i København. 

Middelalderbyen er centrum for byens turisme og derfor i høj grad dens ansigt udadtil — og er også den naturlige destination for en stor del af de danskere, der kommer ind til byen fra oplandet.

Med Jaja Arkitekter og Magasinet KBHs visualisering af en fremtidig Vandkunsten håber vi, at Middelalderbyen ligger lidt længere fremme i den politiske bevidsthed, når der næste gang skal fordeles midler til kommunalt anlægsarbejde — eller at projektet måske lander på en fonds skrivebord.

Få adgang som medlem eller abonnent

Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.

Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling