Sådan kan Middel­alderbyen komme til at se ud — #1

Sådan lyder planen for Middelalderbyen, men kun første halvdel er indtil videre effektueret, for de københavnske politikere har endnu ikke prioriteret midler til at komme i gang med den anden.

Og derfor har Magasinet KBH sammen med Jaja Arkitekter lavet visualiseringer af tre af de ni store projekter, der nu venter i kullissen på at blive finansieret.

I en lille serie på tre artikler viser vi visualiseringerne til Magasinet KBHs læsere — sammen med et portræt af de steder, der skal ændres.

Forhåbningen er, at syn-for-sagen kan inspirere byens politikere til snart at sætte gang i projektet — eller måske en fond til at hjælpe med at løfte byens historiske kerne.   

Vi starter omkring Nørregade.

Granit og sanselige oplevelser

Øverst i Københavns Kommunes bunke med såkaldte 'flagskibsprojekter' der skal forvandle byen indenfor voldene, ligger projektet for Nørregade og området omkring Domkirken, der som bekendt også går under aliaset Vor Frue Kirke.

I området er man i øjeblikket godt i gang med at nedlægge nogen af 600 P-pladser, der skal forsvinde fra gaderne — men der er altså endnu ikke afsat penge til at skabe nye byrum i deres sted.

Planen for hvad der på et tidspunkt skal ske, er dog klar:  

Starter man ved Gammeltorv og sætter næsen mod Nørreport op ad Nørregade, kommer man på venstre side med det samme forbi natklubben Rumors og interiør-butikken Notre Dame, der har ligget på adressen i ikke mindre end 46 år.

Og lige efter — på højre hånd — støder man på pladsen Dyrkøb lige ved siden af Domkirken.

"Plads" er dog egentlig ikke et synderligt rammende ord — ikke uden at sætte "parkering" foran, i hvert fald. For på trods af den pittoreske beliggenhed er næsten hele arealet nemlig optaget af asfalt og omkring 50 P-pladser.

Og det er da også her, at 'Flagskibsprojekt A' formentlig vil have den mest dramatiske effekt.

Dyrkøb skal nemlig  i fremtiden ikke huse nogen P-pladser overhovedet men i stedet en ny granitbelægning, der skal brede sig hele vejen fra Nørregade, over Dyrkøb og til Fiolstræde. 

Dermed skal hele området visuelt trækkes sammen i én, samlet pladsdannelse. Og på Dyrkøb vil der ydermere blive etableret et "nyt, rekreativt, grønt anlæg med fokus på ro og sanselige oplevelser uden kommercielt indhold," som det hedder i Københavns Kommunes egen plan for projektet.

Det kunne se således ud:

Bredest mulige fortov

Man kan altså med rimelighed forvente sanselige oplevelser af en ganske anden type end i dag, hvor både syns- og lugtesansen for nogen kan blive udfordret af de 50 P-pladser — og den deraf følgende biltrafik på stedet.

Det nye, grønne anlæg skal brede sig over Nøregade til det lille torv Bispetorvet, der ligger på hjørnet af Studiestræde — lige over for Domkirkens indgang. Og der lægges i planen også op til "kunst eller vandelementer" på Dyrkøb.

Går vi videre mod Nørreport har vi Frue Plads på højre hånd — altså pladsen mellem Domkirken og Københavns Universitets gamle hovedbygning fra 1836.

Det er i dag en meget mørk plads, når solen er gået ned. Men indtil videre er ny belysning ikke en del af planen for Middelalderbyen. Det er blot en anbefaling i den, at man senere også laver en samlet belysningsplan. 

Pladsen er dog allerede belagt med brosten, og de vil få lov at blive liggende og skal integreres med den nye granitbelægning i det øvrige område. Præcis hvordan er ikke fastlagt — men typisk vil det ske ved, at man lægger bånd af adskillende sten mellem to forskellige belægningstyper.

Resten af turen mod Nørreport er uden flere pladser, men fremover skal der være mere plads til både gående og cyklende.

Asfalt og kørebaner optager i dag hovedparten af Nørregades bredde, men i fremtiden vil fortovene blive udvidet "mest muligt". I dag er der to almindelige "københavnerspor" i hver side, hvilket formentlig kan udvides til tre uden større problemer.

Dermed skal dagens ofte lidt kaotiske sammenblanding af trafikformer i lidt strammere tøjler — suppleret af en omlægning af kørebanen til 'cykelgade'. Dét vil sige, at bilerne må holde sig bag cyklerne, og der er i øvrigt lagt op til en ny fartgrænse på 30 km/t — men altså ikke til cykelstier, da cyklerne vil kunne bruge hele kørebanen.

Hvor Krystalgade løber ud i Nørregade vil der desuden blive lagt brosten som et fartdæmpende tiltag — hvilket også skal gøre det lettere for fodgængere at krydse gaden her.   

Og ved Sankt Peders Stræde vil der blive anlagt gennemgående fortove. Det vil sige, at fortovet fortsætter henover sidegaden i stedet for at blive afbrudt af det som i dag. Det vil fortsat være muligt at køre sin bil ned ad Sankt Peders Stræde, men gennemgående fortove har normalt den effekt, at fodgængerne opleves som havende højeste prioritet.

Mangler 69 mio. kr.

Alle herlighederne kan dog kun blive gennemført, hvis der er penge til det. Og i 2022 anslog Københavns Kommune, at udgiften til dette Flagskibsprojekt A ville være 49-69 mio. kroner.

Til sammenligning bruger Københavns Kommune p.t. mere end 400 mio. kroner på at renovere Langebro, og en ekstraregning i samme størrelsesorden lurer i horisonten, da broklappernes lukkemekanisme også har vist sig at have behov for en større reparation.

Politikerne prioriterede dog ved septembers forhandlinger om Budget 2025 ikke at sætte gang i Middelalderbyens omdannelse til næste år. Der blev ikke fundet penge til hverken Flagskibsprojekt A eller B, som begge lå i den pose, der blev plukket projekter fra.

Flagskibsprojekt B præsenterer vi — også med en ny visualisering — en af de kommende dage.