Nyt bolig­kvarter nær lufthavnen får industri-twist

Til gengæld er der en ligeså god chance for, at du flere gange i dit liv er kørt forbi. I hvert fald, hvis du indimellem tager metrolinje M2 til lufthavnen eller Den Blå Planet.

Og er du en af dem, der gennem togvinduet holder øje med, hvad der foregår langs sporene, vil du i de kommende år kunne se store forandringer langs den cirka 300 meter lange vejstrækning lige nord for Femøren Station.

Her skal et nuværende erhvervsområde med lidt rodet, lav bebyggelse nemlig omdannes til et nyt boligkvarter med både lejligheder, rækkehuse, et stort plejecenter og en ombygget privatskole.

Vi har tidligere beskrevet projektet i hovedtræk, men nu er der kommet mere kød på planerne i form af den lokalplan som udstikker rammerne for, hvordan det nye kvarter kommer til at se ud.

Højere og smallere

I dag er området præget af lave, brede og meget tætliggende bygninger og lagerhaller på mellem en og to etager.

De planlagte nybyggerier vil omvendt rejse sig i op til fire-fem etagers højde og med en del mere luft imellem sig, så der bliver plads til liv mellem husene og passage på kryds og tværs gennem kvarteret.

Holscher Nordberg har tegnet planerne for det nye boligkvarter, og tegnestuen har i sin udformning af nybyggerierne ladet sig inspirere kraftigt af kvarterets hidtidige særpræg, der byder på stor variation i både byggestil og -materialer.

I det nordlige, spidse hjørne af området ligger i dag privatskolen Waldorf Skolen. Den skal efter planen også ligge der fremover, men i en kraftigt udvidet form med både en mindre tilbygning og en påbygning, der giver op til to ekstra etager og mulighed for en tagterrasse med legepladsen på toppen.

Lige syd for skolen skal der efter planen bygges et stort, alment plejecenter på fire-fem etager. Plejecenteret opføres som et ‘skævt’ karrébyggeri, og dets planlagte udformning — med blandt andet et takket ‘shedtag’ — er et af de tydeligste eksempler på inspirationen fra områdets eksisterende industribyggerier.

Varieret byggestil

Resten af kvarteret kommer til at bestå af tre klynger af forskelligartede lejlighedsbyggerier — samt en enkelt ‘stang’ med rækkehuse og et par fritliggende småbygninger.

Også her vil arkitekturen sende venlige hilsner til erhvervsfortiden — blandt andet med en variation i de nye huses tagtyper, der spejler kvarterets nuværende mangfoldighed: Fra lave sadeltage og shedtage til helt flade tage og asymmetriske taghældninger.

Den eksisterende bygningsvariation kommer ligeledes til at gå igen i nybyggeriernes facader, der for eksempel kommer til at veksle mellem udvendige løbegange og franske altaner og beklædninger i limegrønt puds, træ og lyse mursten.

Derudover bevares et par af kvarterets eksisterende byggerier — blandt andet et lille kedelhus og en aflang fabriksbygning i gule mursten, begge opført i 1961. Desuden vil enkelte dele af de eksisterende bygninger blive integreret i nybyggerierne — for eksempel gavle eller elementer af facader.

Det hele skal give området noget af den 'sjæl', som det kan være så svært at skabe, hvis man starter helt fra scratch.

Omkring kedelhuset skal der efter planen anlægges en central plads, der også skal fungere som kvarterets ankomstområde og udgangspunkt for det interne stisystem.

Det er i øvrigt planen, at størstedelen af det nye kvarters parkeringspladser skal koncentreres i et underjordisk parkeringsanlæg i udkanten af området.

I alt omfatter projektet godt 35.000 etagemeter byggeri, heraf 21.000 etagemeter boliger — svarende til omkring 200 halvstore familielejligheder.

Del af en større forandring

Det lille erhvervsområdes transformation til boligkvarter fortsætter en generel udvikling her på det vestlige Amager, nær kommunegrænsen til Tårnby.

Blandt andet er fire nedslidte erhvervsbygninger på nabogrunden mod syd blevet omdannet til 290 ungdomsboliger forbundet af en iøjnefaldende ‘guldbarre’-gangbro — en forandring, man ikke har kunnet undgå at se på metroturen til og fra lufthavnen.

Forslaget til den endelige lokalplan for det nye kvarter bliver fremlagt for politikerne her sidst i september. 

Vendes tommelfingeren opad, får offentligheden derefter mulighed for at give sit besyv med i en otte uger lang høring af planerne.

Det forventes, at den færdige lokalplan kan blive godkendt i løbet af første kvartal af 2025.

Derefter mangler kun den egentlige byggetilladelse — givet på baggrund af mere detaljerede tegninger af de nye byggerier — før Amagers næste, nye kvarter kan begynde at tage form.