Meget mærkelig grønthandler
Fakta
Din Baghave
Victor Borges Plads
Kbh Ø
På Østerbro har ildsjælene Christopher Melin og Mette Helbæk åbnet en bod, som de selv kalder ”en meget mærkelig grønthandler”.
Mærkelig er den netop, fordi den kun forhandler grøntsager. Vel at mærke grøntsager, der er i sæson.
Boden slår pladerne fra alle dage undtagen søndag og alle varer er hentet i lokal muld maksimalt et døgn inden, du får dem i hænde.
Kan du undvære de importerede sydhavsfrugter og lunkne samosa’er får du til gengæld en gulerod, som er friskfanget, økologisk og oftest sågar biodynamisk.