Ja eller nej til biler? Kampen om Dybbølsbro er i gang

Københavns Kommune har foreslået at gøre Dybbølsbro bilfri, så der bliver bedre plads til cyklister og fodgængere på den pressede bro, og den idé har trukket fronterne blandt københavnerne op.

Det kan man ved selvsyn opleve ved at dykke ned i de høringssvar, som er tikket ind på blivhørt.dk. 

Her er det klare flertal indtil videre tilhængere af at gøre Dybbølsbro bilfri — men til gengæld er modstanderne ihærdige. Således har én københavner tegnet en alternativ løsning, der bevarer biltrafikken – og samtidig ledsaget den af en temmelig bramfri kommentar: 

"Alt ævl om luftkvalitet og forurening skal stoppe. Hold op med at ryge og flyt på landet, hvis du vil have ren luft. Hvis nogen, fx tosser i Borgerrepræsentationen, har fantasier om at omskabe København til en bilfri '15-minuttersby', så vær åbne omkring det, så I kan blive stemt ad H til ved næste valg."

Én anden beboer roser det alternative løsningsforslag og tilføjer, at København jo allerede har fået en forsmag på, hvordan biltrafikken vil komme til at glide, da broen var lukket ned under seneste ombygning af den. 

"Da broen var lukket, tog det 25-30 minutter længere tid at køre fra Valby til Fisketorvet, da de alternative ruter var max belastet. Det vil sige længere tid med kørsel = mere forurening samt spildtid. I den plan, der er lagt op til, er det 42 sekunder, en fodgænger sparer i tid."

Broen i midten 

Nogle vil måske undre sig over, at Dybbølsbro atter er genstand for store, forkromede ombygninger. Det er kun er fire år siden, at broen i 2019 genåbnede efter, at man havde brugt næsten 100 millioner kr. på en ombygning, der netop skulle skabe bedre plads til fodgængere og cyklister. 

Men på politisk bestilling har Teknik- og Miljøforvaltningen kigget frem mod 2035 for at se, hvordan trafikken i et af byens vel nok mest byudviklingsprægede områder vil forme sig.  

Og lige før sommerferien lå konklusionen så klar: Trafikken over Dybbølsbro vil stige med 40% i forhold til i dag, og at det vil især være cyklister og fodgængere, som der kommer flere af. Dét betyder, at Dybbølsbro kan se frem til trafikmængder, der svarer til antallet af cyklister på Dronning Louises Bro og antallet af fodgængere på en sommerdag i Nyhavn. 

Analysen understregede, at Dybbølsbro ikke er i stand til at håndtere de forventede trafikstrømme, som broen er indrettet i dag, og på baggrund af fire forskellige fremtidsscenarier kom forvaltningen med en klar anbefaling: Dybbølsbro bør lukkes for biltrafik.

Den konklusion var politikerne i Teknik- og Miljøudvalget enige i, da de fik sagen serveret lige inden sommerferien og endte med at sende forslaget videre i offentlig høring med stemmerne 7-3. Det var dog ikke med Venstre og Konservatives gode vilje, som sidstnævnte parti da også understregede i en skriftlig kommentar til sagen:

"Det Konservative Folkeparti kan ikke støtte projektet, da det vil forringe fremkommeligheden i byen — samt føre til øget trængsel på de omkringliggende gader til gene for beboerne. Der er tale om et projekt, der vil skabe unødige trængselsproblemer for byens borgere og gæster samt besværliggøre adgangen til Fisketorvet og den nye IKEA."

Et helt nyt København på vej?

Såvel fortalere som modstandere zoomer i tråd med de Konservative ind på de trafikale fordele og ulemper, som de hver især vil opleve på deres tur til arbejde, Fisketorvet eller havnen i deres høringssvar. 

En del ser dog også lukningen af Dybbølsbro som et muligt første skridt på vej mod en helt anden type by, der er bygget op omkring "mennesker frem for biler". For eksempel skriver en bilist, som er tilhænger af forslaget:  

"På min sommerferie har jeg været i flere østeuropæiske storbyer fx Bratislava i Slovakiet og Wroslaw i Polen. Det er byer, der har meget smukke gamle bycentrum uden biltrafik og med en masse udeliv. Det var en sand fornøjelse. Hvorfor kan vi ikke også have dette i København!"

Flere fagpersoner melder sig også i koret med opbakning til idéen om at lukke Dybbølsbro for biler, som de mener, er den eneste løsning, der er fremtidssikker: 

"Jeg håber inderligt, at vi som samfund kan tage dette skridt sammen og fortsætte med at være en inspirationskilde for andre byer, mens vi samtidig forbedrer livskvaliteten for vores egne borgere. Lad os træffe den modige beslutning og skabe en grønnere, mere sikker og mere attraktiv by for alle."

Hvor er alle træerne?

Også i kommentarsporet hos nærværende magasin trives debatten om fremtiden på Dybbølsbro.

Her hælder læserne også til at gennemføre forslaget, mens enkelte pointerer, at man bør kigge på kapaciteten på såvel Cykelslangen som Bryggebroen, inden man gør det endnu mere attraktivt for cyklisterne at tage smutvejen over jernbaneterrænet.

Men et andet perspektiv dukker også op i debatten, og det er fraværet af grønt i alle de valgte scenarier. 

"Jeg kunne godt tænke mig at se lidt grønt på den plan," siger én, mens en anden istemmer:

"Can we at least plant more trees, too? Why is that never part of the plan?"

Her kommer en tredje KBH-læser til undsætning med lidt forførende inspiration fra 's-Hertogenbosch, hvor Hollands første "havebro" åbnede i 2015. 

Broen har hentet tydelig inspiration i New Yorks Highline-park, der snor sig langs en nedlaggt højbane, og vil nok have svært ved at rumme de mange fodgængere og cyklister, der bruger Dybbølsbro i dag.

Ifølge KBH's læser er det smukke ved broen dog netop, at den er "planlagt som et sted og ikke bare en forbindelse". Broen er godt nok mest en fodgængerbro, da man skal bruge trapper eller elevator for at komme op på den, men læseren mener godt, at Københavns Kommune kan lade sig inspirere. 

"På Dybbølsbro kunne man beholde en regulær cykelsti — eventuelt snoet lidt som Cykelslangen, eller som det, der er på vej på Raffinaderivej, med et par små sving bare for sjov — og så indrette fodgængerområdet mere som den her?"

Inspirationen er hermed sendt videre.