Ny strategi for byen: Flere boliger, broer og parker

Sådan lyder nogle af de strategiske mål for Københavns fremtid.

Under overskriften "Fremtidens klimavenlige hovedstad" vil Københavns Kommunes nye strategi for byens udvikling snart blive sendt i offentlig høring.

Den såkaldte 'kommuneplanstrategi' vil siden danne grundlag for den egentlige 'Kommuneplan 2024', der vil blive udarbejdet til næste år og sætte kursen for byen frem mod år 2035.

Vi har taget et kig på nogle af de vigtigste punkter.

Byen vokser, men hvorhen?

Baggrunden for en stor del af strategien er, at det københavnske boligmarked fortsat er under et voksende pres.

De seneste 15 år er byen vokset med godt 140.000 mennesker — eller 80.000 husstande — herunder børnefamilier, enlige og par uden børn. Samtidig er boligbestanden blot steget med 43.000 boliger, og dermed er der blot er opført nye boliger til omkring halvdelen af de nytilkomne.

Samtidig ventes byen at vokse med yderligere 110.000 beboere frem mod 2050, og det vurderes, at der vil være behov for at opføre 67.000 nye boliger, hvis vi om 27 år skal leve på samme måde, som vi gør i dag.

Siden vedtagelsen af den seneste kommuneplan i 2019 er områder som Ørestad, Sydhavn og Carlsberg blevet yderligere udbygget — og om nogle år vil turen derfor gå til nye egne af byen som Ydre Nordhavn, Lynetteholm, Refshaleøen, Kløverparken og baneterrænet mellem Nørrebro og Østerbro.

Flere af disse områder er dog i den gældende plan for byen udpeget som såkaldte 'perspektivområder', der tidligst vil blive udviklet efter 2031.

Men det kan der blive lavet om på i den nye 'Kommuneplan 2024'. Særligt Refshaleøen — og måske også Kløverparken (mellem Kløvermarken og Prøvestenen) — vil der muligvis blive kigget på til en eventuel fremrykning, ligesom der allerede nu er spirende aktivitet ved Rovsingsgade langs baneterrænet mellem Nørrebro og Østerbro.

Er boligerne tilpas?

Selvom der de seneste ti år er opført flest boliger på tre eller flere værelser, er gennemsnitsstørrelsen på nybyggede boliger faldet fra 92 m² i 2010 til 70 m² i 2021.

Særligt for ejer- og andelsboliger har udviklingen være markant. Alene fra 2016 til 2021 faldt den gennemsnitlige boligstørrelse for andelsboliger fra næsten 130 m² til godt 80 m² — og for ejerboliger fra 120 m² til kun godt 70 m².

De meget store fald i omegnen af 40% skyldes til dels, at der er opført betydeligt flere af de såkaldte 'ungdomsboliger'. Intentionen med denne type bolig var oprindeligt at skabe bedre mulighed for at finde et sted at bo for unge og studerende, men de bliver typisk udlejet til et betydeligt bredere udsnit af befolkningen.

Kommunen har også generelt lempet på kravene til nybyggeriers boligstørrelser, så der kan bygges flere mindre boliger.

Flere af de små boliger kritiseres dog fortsat for at have huslejer et godt stykke over, hvad en studerende eller en børnefamilie kan betale.

Arbejdet med den kommende 'Kommunplan 2024' vil blandt andet af dén grund også indeholde en nærmere analyse af — og en ny målsætning for — antallet af 'ungdomsboliger'.

Kommunens egne tal viser, at virkeligheden for ungdomsboligerne er blevet en helt anden, end man satte som målsætning i den seneste Kommuneplan 2019.

Her lød målet, at der skulle bygges 7.500 almene ungdomsboliger frem mod 2031, men her i 2023 er endnu kun cirka 1/3 enten opført eller "på vej".

For de private 'ungdomsboliger' går det dog helt anderledes tjep: Her lød målsætningen i 2019, at der i 2031 skulle være kommet 4.500 nye til af slagsen, men allerede nu er mere end 8.000 allerede opført eller "på vej" — altså mere end dobbelt så meget som målsætningen for om otte år.

Boligkategorien er blevet kritiseret for at være blevet misbrugt af udviklere, der har kunnet omgås regler om minimumstørrelser for nye boliger ved at klassificere nybyggerier med mikro-lejligheder som 'ungdomsboliger'. Her gælder der nemlig andre regler for, hvor store nybyggede boliger skal være.

Per kvadratmeter er små boliger typisk betydeligt mere profitable end store.

Flere 'kulturmiljøer'

Flere beboere i byen betyder også flere behov for nye skoler, plejehjem, botilbud, idrætsmuligheder og andre institutioner.

Planen i den nye strategi er, at der skal bygges kreativt, så byens plads kan bruges bedst muligt. For eksempel kan idrætshaller, supermarkeder og billige boliger bygges sammen — eller nye skoler kan stille idræts- og kulturtilbud til rådighed for andre end eleverne, som vi har set flere eksempler på de senere år.

For at sikre en balance mellem bevaring, omdannelse og nybyggeri skal den kommende kommuneplan også udpege bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer med særlig betydning for byens historie.

Disse miljøer behøver ikke være specielt gamle eller smukke for at ryge på listen, men de skal på en eller anden måde bidrage til byens sjæl og historie.

En foreløbig screening af nye, værdifulde kulturmiljøer til Kommuneplan 2024 nævner blandt andet Ballonparken på Amager, gamle industriområder i Nordvest, på Nørrebro og på Amager — samt højhusene i Bellahøj — som bud på sådanne miljøer med betydning for byen, som derfor skal beskyttes.

Mere grøn transport

På transportfronten bliver de mest markante tiltag det kommende ti-år metroens M5-linje samt den østlige omfartsvej fra Nordhavn til Amager — også kaldet 'havnetunnelen'.

Omfartsvejen skal gøre det muligt for bilister at undgå gennemkørsel i Indre By — og dermed også spare den tætte by for biltrafik. Gevinsten kan forstærkes, hvis der samtidig gennemføres "trafiksanerende tiltag" i Indre By, lyder det i udkastet til strategien. Skitserne til de ændringer har ligget klar i henved tre år, og nu er de altså ved at finde vej til den officielle plan for byens retning.

Flere buslinjer (og havnebusserne) er allerede omstillet til eldrift, og allerede i 2025 skulle det gerne gælde dem alle.

Samtidig skal byen bindes bedre sammen med nye forbindelser, der også skal lette adgangen til flere grønne områder.

Mod nord nævnes nye forbindelser på tværs af Vestvolden fra Husum til Tingbjerg, mellem Ydre Nørrebro og Lersøparken over S-togs-banen og mellem Indre By og Refshaleøen på tværs af havnen videre mod Lynetteholm.

Mod syd prioriteres en forbindelse mellem det gamle og det nye Sydhavn på tværs af jernbanen, mens både Enghave Brygge og Teglholmen står til at få nye broer over havnen til Amager.

Endelig nævnes også en mulig, grøn forbindelse på tværs af Amager mellem Amager Fælled, Sundby og Amager Strand — et projekt der blev udarbejdet af lokale kræfter og som skal give bløde trafikanter en lettere og mere behagelig øst-vest forbindelse mellem det grønne og de blå.

Om bilerne skal have ligeså meget plads på gaden fremover, er også noget, der vil blive behandlet i den nye kommuneplan, fastslår oplægget til strategien.

Det er i kommuneplanen, at man fastsætter, hvor mange P-pladser der skal laves pr. ny kvadratmeter bolig eller kontor opført i byen — og i den seneste fra 2019 blev den såkaldte parkeringsnorm nedsat med 30% på basis af stemmer fra Enhedslisten, SF, Alternativet, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti.

Konservative, Venstre og Socialdemokratiet stemte dengang imod.

Mere natur i byen

På klimafronten lægges der op til at geotermi, el fra solceller og vindmøller i højere grad skal udnyttes i byens fjernvarme. Geotermi er — kort sagt — varmt vand hevet op fra undergrunden, og der er allerede gang i omfattende tests i hovedstadsområdet.

Oppe på landjorden bliver det formentlig et officielt mål, at biodiversiteten i hele byen skal øges — med en større artsrigdom blandt både flora og fauna. Der skal også generelt skabes mere natur til københavnerne, og målet bliver at samtænke den med byudviklingen, så investeringer i klimatilpasning samtidig gavner biodiversiteten.

Blandt byens kommende, større grønne områder fremhæves Naturpark Nordhavn, kystlandskabet langs Lynetteholm, nye grønne områder på Refshaleøen, godsbaneterrænet på Vesterbro — samt den kommende park foran H.C. Ørstedværket på Enghave Brygge.

Der vil ifølge strategien også blive åbnet op for flere muligheder for at bo på vandet ved at kommunen undersøger forskellige former for husbåde på havnens vand.

De kommende år laves også en samlet undersøgelse af mulighederne for at stormflodssikre København med ydre sikringer i nord og syd. Kritikken af Lynetteholm har i høj grad lydt på, at den reelt ikke er en stormflodssikring, med mindre man også laver sikring i den sydlige del af havnen og en sluseport mellem Nordhavn og Lynetteholm. Og netop dét peger planen altså på, at der nu skal arbejdes videre med.

Byens oprindelige mål om at gøre hele hovedstaden såkaldt "CO2-neutral" i 2025 er blevet skrottet, siden den seneste kommuneplan blev lavet i 2019. I stedet er der igangsat arbejde med en ny klimaplan for 2035, som skal udarbejdes i de kommende år med henblik på at sætte nye mål og finde nye løsninger.

Plads til småt erhverv

Københavns fortid som industriby er godt i gang med at blive udfaset, men dét betyder ikke, at hele byen fremover skal være ren café latte og co-working spaces.

Strategien vil være, at der det næste ti-år skabes ny plads til både kontor, håndværk, mindre produktion, lager og logistik — og til de kreative erhverv.

Virksomheder med mange ansatte skal primært placeres nær de større stationer i byen, mens de små kreative erhverv og håndværkslokaler skal spredes i både eksisterende og nye byområder for at fremme diversiteten.

De seneste år har det også været en global trend at omgøre tidligere tiders zone-opdeling, hvor man f.eks. samlede kontorer og håndværk i dertil indrettede områder uden for bykernerne, som man kunne køre til i sin bil. Den "blandede by" er blevet det nye mål for god bydannelse — også i København.

Det skal også turister kunne nyde godt af, for København skal ikke blot være for københavnerne.

Byens turister er en del af den kommende kommuneplan, og der er god grund til at tænke dem ind, for der kommer mange flere af dem.

Fra 2010 til 2022 oplevede København således en stigning på hele 100% i antallet af hotelovernatninger. En besøgende faldt i søvn på et københavnsk hotelværelse hele 9,2 mio. gange i 2022 — eller godt 25.000 gange hver eneste dag året rundt.

Langt de fleste turister flokkes i dag i centrum af byen, men en større spredning af nye hoteller nævnes som en mulighed for både at sikre god plads til alle — og for at understøtte lokale caféer, restaurationer og butikker uden for centrum.

Høring til efteråret

Når kommuneplanstrategien har været i offentlig høring i det tidlige efterår 2023, vil københavnernes eventuelle holdninger og idéer blive forelagt politikerne i Borgerrepræsentationen.

Den endelige vedtagelse af 'Kommuneplanstrategi 2023' forventes sidst på året.

Strategien er altså forløber for den egentlige 'kommuneplan', som skal laves i 2024, og som vil have stor betydning for byens udvikling frem mod 2035.