Enhedslisten vil bygge en grøn ring om byen

For alt imens syv af rådhusets ni partier var ved at invitere til et historisk pressemøde, hvor man langt tidligere end normalt kunne fremlægge en principiel budgetaftale for ikke bare 2024, mens også 2025, ja, så befandt Københavns største parti sig et helt andet sted i byen. Og med en helt anden dagsorden.

For mens budgetaftalen lovede mere metro, flere parkeringspladser og ro om byens store anlægsprojekter som Lynetteholm, metroens linje 5 og etableringen af en ny havnetunnel, så stod teknik- og miljøborgmester, Line Barfod (EL), klar på Sønder Boulevard for at lancere et helt andet bud på fremtidens København.

Når Enhedslisten, der råder over mere end hver fjerde plads i Borgerrepræsentationen, kigger ind i fremtiden, så indeholder den ingen prestigiøse anlægsprojekter og — næppe overraskende — langt færre biler.  

Jo, ét stort og meget grønt anlægsprojekt lancerede teknik- og miljøborgmesteren, mens et politisk flertal i kulisserne gav hånd på byens budget de næste to år. 

Line Barfod drømmer om at “genskabe” det historiske voldanlæg og etablere et grønt parkbælte hele vejen rundt om byen. Her skal eksisterende grønne områder som Kastellet, Østre Anlæg og Christianshavns Vold kittes sammen med nye grønne områder til én lang folkepark, så man kan gå hele vejen rundt om det indre København. 

I dag bliver byens oprindelige voldanlæg gennemskåret af tungt trafikerede veje, men det skal ifølge Enhedslisten se anderledes ud i fremtiden, hvor det skal være slut med gennemkørende biltrafik i Indre København. Som bilist skal man stadig kunne køre ind til centrum, men det skal ikke længere være muligt at køre igennem byen.

Dén finte skal selvsagt få folk til at vælge cyklen eller den kollektive trafik, så biltrafikken i højere grad begrænses til dem, der "der har tunge ærinder, leverer varer eller har et handicap".

Super-boulevarder og Adgangsveje

Enhedslisten grundtanke er, at pladsen i byen skal indrettes, så den afspejler københavnernes trafikvaner. 

For mens hver tredje pendlertur i København sker i bil og kun en fjerdedel eaf københavnerne ejer en bil, så optager bilerne stadig 2/3 af pladsen på byens veje. Og det skal der ændres på, så cykler og biler får den plads, der modsvarer den transporttjans, de reelt løfter.  

Under overskriften Fra Bilrum til Byrum præsenterer Enhedslisten således en række konkrete bud på, hvordan København kan se ud som en grøn foregangsby, "når der er færre biler på vejen og mere plads til cykler, gående, kollektiv transport, leg og natur."

I fremtiden skal udvalgte adgangsveje som for eksempel Lyngbyvej, Åboulevarden og Folehaven give biladgang til Københavns enkelte bydele, men altså ikke mulighed for at køre igennem byen som i dag. 

Derudover skal byen have en række "super-boulevarder", der er forbeholdt cykler, kollektiv trafik og anden nødvendig kørsel, der skal sikre, man kan kommere hurtigere frem på de — næsten — bilfrie gader.  Fremtidens super-boulevarder er eksempelvis Nørrebrogade, Tagensvej og Amager Strandvej.

En by af trafikøer  

Inspireret af den belgiske by Gent foreslår Enhedslisten at inddele den del af København, der ligger indenfor Ring 2, i trafikøer. 

Logikken i en trafikø er, at personer der går, cykler og kører kollektivt, nemt kan bevæge sig på tværs af trafikøerne uden at bekymre sig om, hvor de starter og slutter. Når en bil først er kørt ind på en "ø", kan den derimod ikke blot køre gennem den og videre til den næste ø, men må køre tilbage ud på den større adgangsvej. På den måde lukker man for gennemkørende trafik inde på øerne, mens man stadig giver mulighed for adgang med bil.

Præcis hvordan princippet fungerer i praksis, vil man inden længe kunne afprøve i Blågårdsgade-kvarteret på Indre Nørrebro, hvor Københavns første trafikø er ved at blive etableret.  

Enhedslisten læner sig dog allerede op ad erfaringerne fra Gent, som siden 2017 har indrettet seks trafikøer, der samlet set har reduceret biltrafikken i myldretiden med 12%, mens antallet af cyklister er steget med 25%. 

Endelig vil Enhedslisten gøre det langt mere attraktivt for københavnerne at benytte delebiler, der ifølge tidligere undersøgelser kan erstatte seks private biler i byrummet. 

Til gengæld skal prisen på beboerlicenser sættes op, antallet af traditionelle parkeringspladser reduceres med 33% — og den frigjorte plads bruges på opholdsmuligheder, træer og cykelparkering.  

Kontrast til principaftalen

Enhedslisten visioner for fremtiden læner sig i meget høj grad op ad de tanker og fremtidsscenarier, som JaJa Arkitekters præsenterede med deres mobilitetsplan 'Bilfrihed' for godt to år siden.

Stor er kontrasten til gengæld til den principaftale for fremtidens budget, som alle partier på rådhuset — på nær altså Enhedslisten og Alternativet — netop har tilsluttet sig.  

De syv partier bag aftalen er nemlig identiske med den forligskreds, der allerede har vedtaget anlægget af Lynetteholm, og ved at have lavet en principaftale, giver man samtidig hånd på, at man de næste to år vil prioritere midler til arbejdet med øen og til den infrastruktur, der skal føre til og fra den. 

Det er noget Enhedslisten, men også Alternativet, har været indædte modstandere af. Og i det hele taget må den netop indgåede principaftale siges at være svært forenelig med Borgerrepræsentationens største partis vision for København. 

Som en del af aftalen vil københavnerne nemlig få både skattelettelser og flere parkeringspladser, end der ellers var udsigt til. I aftalen står, at parterne er enige om at sætte gang i arbejdet med parkeringstiltag, der kan "lette københavnernes hverdag". Det betyder helt konkret, at der skal "udarbejdes 2-3 projekter, hvor parkering i konstruktion kan kombineres med etablering af grønne og aktive byrum."

Også "Den Grønne Boulevard" — hvor man vil grave en biltunnel fra Bispeengbuen til Langebro — bliver fremhævet i principaftalen. 

Det er endnu et projekt som Enhedslisten og Alternativet ønsker at udfordre — ikke mindst fordi de seneste undersøgelser viser, at biltunnellen kan give op mod 20% mere biltrafik, fordi den gør det mere attraktivt at tage bilen til byen.

To helt forskellige paradigmer for byens udvikling er ved at tegne sig op på rådhuset.

Nu i dialog

Den indgåede budgetaftale er formelt set en "principaftale". Dét vil sige, at partierne fortsat vil mødes efter sommerferien for at forhandle en aftale om byens budget 2024 på plads. Men på forhånd har de syv partier altså aftalt, at det bliver dem, der laver et forlig omkring byens budget de næste to år.

Og hvor efterlader det så Enhedslisten med deres store visioner?

Overfor Berlingske understreger Line Barfod, at det netop er tale om en vision, og at hun hverken kan sige, hvor meget det vil koste at føre ud i livet, eller hvornår planerne skal blive til virkelighed. 

»Man vil kunne starte med at lave forsøg. Det, tror jeg, er den bedste måde at komme i gang på,« siger Line Barfod med henvisning til, at det var samme fremgangsmetode, der blev brugt, da man i sin tid valgte at lukke Nørrebrogade for gennemkørende trafik. 

For nuværende er planen at gå i dialog med københavnerne og høre, hvad de synes, og så vil partiet tilpasse visionen og bruge den som rettesnor for de politiske udspil og forslag, som de vil fremføre på rådhuset i den kommende tid. 

Da vi her i Magasinet KBH præsenterede Jaja Arkitekters vision for byen — som altså har ligget til grund for Enhedslistens — gav 95% af læserne den en tommelfinger op. Så på trods af, at man nu er i en slags opposition til den udstukne kurs for byen, kan rådhusets største parti måske forvente stor velvillighed, når det vil arbejde videre med sin drøm for København.