pixel

Syv partier allerede nu enige om byens kurs i 2024 og 2025

Rådhusets største parti er holdt uden for historisk aftale, der definerer Københavns budget de kommende to år.

københavns rådhus

Budgetaftaler er normalt noget man laver på Københavns Rådhus én gang året — omkring den 1. september.

Men den 6. juni 2023 klokken 12.00 så virkeligheden ganske anderledes ud.

Her inviterede syv af de ni partier i Københavns Borgerrepræsentation nemlig til pressemøde på rådhuset, hvor de kunne fortælle, at der allerede nu var indgået en aftale om budgettet for både 2024 og 2025.

Dét er ganske usædvanligt, men partierne forklarede til mødet, at man mente, det var nødvendigt for at få langsigtet ro omkring flere store anlægsprojekter i København de kommende år — ikke mindst Lynetteholm, metroens linje M5 og etableringen af en ny havnetunnel, også kaldet Ringvej Øst.

Ved mødet glimrede særligt ét parti dog ved dets fravær, nemlig rådhusets klart største: Enhedslisten, der sidder på 15 af 55 mandater. 

Sammen med Alternativet har liste Ø igennem længere tid stillet sig endog meget kritisk over for etableringen af en ny ø ud for Københavns Havn, og netop derfor står de to partier uden for aftalen.

Identisk med K's program

Den nye aftale er formelt set en "principaftale".

Dét vil sige, at partierne fortsat vil sætte sig omkring bordet efter sommerferien for at forhandle en aftale om byens budget 2024 på plads. Men på forhånd har de syv partier altså aftalt, at det bliver dem, der laver et forlig omkring byens budget for ikke blot 2024, men også for 2025.

Det gør man ikke mindst, fordi de syv partier er identiske med den forligskreds, der allerede har vedtaget anlægget af Lynetteholm. Så ved nu at lave en principaftale, giver man på forhånd hinanden hånd på, at man de næste to år vil prioritere midler til arbejdet med øen og til den infrastruktur der skal føre til og fra den.

For at kunne lave så bred en aftale — der altså rækker fra SF til de Konservative — er der blevet lavet flere kompromiser omkring andre punkter, som også er en del aftalen.

De Konservatives Jacob Næsager berettede til mødet med et stort smil, at aftalen stort set var identisk med partiets valgprogram, og at København som en del af aftalen nu vil få flere parkeringspladser. 

I aftalen står, at parterne er enige om at igangsætte arbejdet med "realistiske parkeringstiltag" — måske som en lille henvisning til Socialdemokratiets valgløfte om at nedlægge 1/3 af alle P-pladser på overfladen senest i 2025. Et løfte som blev trukket helt i land blot otte måneder efter seneste kommunalvalg.

Nu vil man fra det politiske flertals side igangsætte 2-3 projekter for nye parkeringshuse eller -kældre, der "kan kombineres med etableringen af grønne og aktive byrum". I dag ejer 25% af de voksne københavnere en bil.

SF og Det Radikale Venstre hæftede sig derimod ved, at man med aftalen sikrer prioritering af mere metro til byen, og at metroen er grøn.

Løse erklæringer

Aftalen indeholder også en række mere løse hensigterklæringer, som man altså ikke nødvendigvis ender med at effekture, men som man vil arbejde henimod.

Ikke mindst Radikale Venstre udtrykte glæde over, at man er enige om at "drøfte det videre arbejde med undersøgelsen af etablering af" en biltunnel under Åboulevarden og H.C. Andersens Boulevard. Ifølge udspillet er det for at skabe en "grøn kile" gennem byen, men den nyligt afsluttede foranalyse af projektet konkluderede også, at tunnellen vil øge biltrafikken med 10%, og at flere byrum vil blive væsentligt forringet af de rampeanlæg, der skal anlægges.

Samtidig ønsker man at beslutte en såkaldt "kulturpakke", der skal udmunde i flere kultur- og fritidsfaciliteter i byen — vel vidende at København i dag er den kommune i landet med færrest idrætsfaciliteter pr. indbygger.

En hensigtserlæring er det også at nedsætte kommuneskatten i 2025, men allerede nu er man enige om, at skatten i 2024 skal sættes ned med 0,1 procentpoint — fra 23,7 til 23,6.

SF står dog uden for denne del af aftalen, og Sophie Hæstorp Andersen (S) fortalte til mødet, at denne del af forliget "ikke var groet i Socialdemokratiets have."

Både Venstre og Konservative udtrykte stor glæde over, at nedsættelsen er kommet med i aftalen.  

"Sorte traditioner"

Enhedslisten og Alternativet er naturligvis ikke glade for den nye aftale, der ud over parkeringspladser ikke mindst cementerer Lynetteholms fremtid i København.

I en mail skriver Emil Sloth Andersen fra Alternativet blandt andet:

"Alternativet mener ikke, at Lynetteholmen — der leder til massiv CO2-udledning og forgælder vores by — er et bæredygtigt projekt. Vi ønsker et stop for, at man blindt finansierer metrogæld ved at sælge grunde dyrest muligt fra, så vi kun får voldsomt dyre boliger."

Og han fortsætter:

"Vi er dybt bekymret over, at man nu overhører de vælgere, der gav København et grønt jordskredsvalg. Vi kan se, at Lynetteholm-flertallet ikke vil lave om på sorte, asfalterede traditioner."

I de kommende dage dykker vi ned i flere af de enkeltprojekter, der med aftalen er kommet nærmere en realisering. 

Man kan downloade hele principaftalen her.

Få adgang som medlem eller abonnent

Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.

Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.

Mest læste

kommentarer

Niels Madsen_1

Det skal nu ikke være en umulighed at have bil i København, så parkeringspladser i konstruktion er jo en god ide. Cykler fylder jo også meget i byrummet. Her tænker jeg på alle de cykler som bare står og fyldet op. Her kunne man jo også finde en anden løsning til at parkerer cykler. Så kan vi jo få noget af byens rum tilbage.

David Busk
Vi burde arbejde for at få procentdelen af Københavnere der ejer en bil ned, og ikke op. At det er 25% er for mange, og udtryk for en forfejlet transport strategi. Hvis man laver flere parkeringsanlæg, er der flere der køber bil, og så skal der bygges flere parkeringsanlæg, og så videre. Det ender med at byen er fuld af parkeringspladser, og bilkøer. For på et tidspunkt løber man simpelthen tør for plads. Der er intet spatialt regnestykke omkring byplanlægning der giver mening hvis flere og flere ønsker retten til at optage 12 gange mere plads end dem selv (som de fleste tomme biler jo gør), for at kunne bringe sig fra A til B. Vi har ikke uendelige mængder plads, og det er en under asocial tilgang til en storby, at et fåtal skal have lov til at optage 10x så meget plads som os andre, for at komme frem? De kommer ikke engang frem særlig meget hurtigere end hvis man havde taget et tog, eller en bus.

relaterede
artikler

relaterede
visioner

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling