Cowi: Lynetteholm blokerer Øresund-udsigt
Københavnernes udsigt til Øresund vil markant blive skærmet af Lynetteholm ifølge ny miljøvurdering fra Cowi.
Når du i dag spejder ud over havnen fra Langelinie ser du mod nord Nordhavn — og mod syd resten af byen.
Midt imellem mod øst ligger Trekroner Fort foran et stort, lyst bagtæppe af Øresund.
Tæppet bliver formentlig ganske anderledes i fremtiden. Her vil havudsigten bag Trekroner være udskiftet med en baggrundskulise af bygninger, der skærmer udsynet fra Inderhavnen ud mod det åbne hav.
Sådan lyder forudsigelserne i en strategisk miljørapport om den fremtidige byudvikling langs Øresund som Cowi udarbejdede for Transportministeriet i august.
Her hedder det, at de nye områder mod øst vil udgøre "markante indslag i den fremtidige oplevelse af det samlede bylandskab", når man kigger mod øst fra den eksisterende by — afhængig af det kommende byggeris endelige udformning.
»Særligt i den nordlige del af havneområdet ud for Lynetteholm vil ændringen i udsynet være markant,« hedder det i rapporten.
Foruden Lynetteholm kigger rapporten på de forventede, kommende byudviklingsområder langs Øresund på Refshaleøen og i Kløverparken, som i alt får plads til godt 66.000 nye beboere og 54.000 nye arbejdspladser.
Også påvirkningen fra opførslen af den kommende østlige havnetunnel og metrobetjeningen til området indgår i den samlede analyse.
Op til 30 meter og blokerede minder
Endnu ved ingen hvor meget, og hvor høj, den fremtidige byudvikling på Lynetteholmen bliver.
Med Folketingets vedtagelse af anlægsloven om Lynetteholm i 2021, står det kun klart, at øen bliver anlagt, at en ny metrolinje og havnetunnel kommer til — og øens konturer og kystlandskaber er bestemt.
I miljøvurderingen er der taget udgangspunkt i mulige etagebyggerier på 24 meter — svarende til omkring seks-etagers bygninger — med punktvis mulighed for at bygge op til 30 meter,
Ud fra dette skøn optegner rapporten et par skitser med omridset af nyt byggeri med en ensartet højde på 24 meter — set fra Inderhavnen.
Udsigten fra den indre del af byen er ikke det eneste sted, der visuelt bliver radikalt ændret. Refshaleøen og Margretheholm vil også opleve stor forandring som følge af den nye byudvikling.
Refshaleøen er udpeget af Kulturarvstyrelsen som et "regionelt industriminde" for dens gamle skibsværfter og industribygninger, og den bliver ifølge rapporten "væsentligt" påvirket, når den udvikles og får Lynetteholm som påsat nabo.
Socialdemokrat: Stadig et godt projekt
Over for brancehmediet Byrummonitor udtaler Jonas Bjørn Jensen (S) fra Borgerrepræsentationen, at han også har læst rapporten fra Cowi.
Han er dog ikke bekymret for skitserne i rapporten, men er faktisk overrasket over, at »de ikke er mere massive«, og han understreger, at der er flere sider af sagen.
»Jeg synes, den store udfordring er, at halvøen afskærer for en del af adgangen til havet, både visuelt og fysisk. Men når man har at gøre med så afgørende et projekt, er det jo sjældent sort-hvidt. Og jeg har det sådan, at når man kigger på plusser og minusser sammen, er jeg stadig i plus,« lyder det fra socialdemokraten.
Han kan dog godt forstå, hvis folk reagerer på udsigten til mindre havudsigt — særligt fra Langelinie, hvor den åbne vidde bag Trekroner bliver lukket af. Men det ændrer ikke på projektets fordele, mener han.
»Jeg ser kystsikring som forudsætning for, at vi kan blive ved med at have vand i inderhavnen; den forsikrer mod det pres, der kommer hyppigere og hyppigere fra nord,« lyder det.
Rapporten fremhæver da også positive miljøpåvirkninger som konsekvens af mere byudvikling langs Øresund.
Etableringen af nye boliger og arbejdspladser "forventes at blive klima- og miljøvenlig i forhold til [ikke at gøre det]", da de samme boliger og arbejdspladser ellers vil blive placeret andre stedet i hovedstadsområdet — primært i omegnskommunerne.
Der vil også komme bedre adgang til rekreative arealer i byen, og endelig aflastes trafiken i de indre dele af København som følge af den nye ringvej øst om byen, lyder det i rapporten.
Går alt efter planen, kan de første beboere flytte ud på Lynetteholmen omkring år 2035.
Den fremtidige udvikling på Refshaleøen afhænger en del af, om rensningsanlægget Lynetten til den tid flyttes eller ej — men øen er af Københavns Kommune udlagt som et såkaldt 'perspektivområde'. Det vil sige, at man forventer opstart af udvikling efter 2031, og det er nok svært at forestille sig, at man udvikler Lynetteholm uden også at udvikle Refshaleøen, der ligger tættere på byens centrum.
Få adgang som medlem eller abonnent
Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.
Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.
Allerede medlem? Log ind her!
kommentarer