Nu ønsker Københavns Kommune borgerdialog om Lynetteholm

Kommunen håber nu at få københavnernes idéer og inputs til den nye ø lagt på bordet gennem en stribe aktiviteter og events dette efterår.

Borgernes inputs vil siden indgå i Borgerrepræsentationens videre drøftelser og — måske — finde vej til det endelige projekt.

»Lynetteholm er et stort projekt,« siger overborgmester Sophie Hæstorp Andersen i en meddelelse fra Københavns Kommune. Og hun fortsætter:

»Derfor har der også helt forståeligt været meget diskussion om projektet. Vi skal udvikle byen sammen, og jeg mener, at der er behov for, at vi genstarter samtalen om Lynetteholm med et langt større fokus på borgerinddragelse og dialog. Det skylder vi hinanden«, siger Hæstorop, som også slår fast, at hun mener, Lynetteholm grundlæggende er et godt projekt.

Første møde den 15. september

Den kommunale dialog med borgerne skydes i gang den 15. september med et åbent hus-arrangement, hvor både børn og voksne kan give deres holdning til kende og stille spørgsmål til fagfolk fra kommunen, Metroselskabet, Sund & Bælt samt det kommunale udviklingsselskab By & Havn, der står bag selve anlægget af Lynetteholm.

Resten af efteråret vil flere aktiviteter og events fordelt over byens 12 bydele give interesserede mulighed for yderligere at bidrage til debatten om øen.

Aktiviteterne vil blandt andet omfatte middagsarrangementer i folkekøkkener, pop-dialoger på gaden og spørgeskemaundersøgelser til skoleklasser.

Er du færdig med skoleklasserne og over 30 år gammel, er der dog desværre en pæn risiko for, du ikke lever længe nok til at se dine idéer blive til virkelighed. Hele Lynetteholm står nemlig først til at være helt færdig i 2071.

Skybrudssikring og 35.000 borgere

Med en opførselstid på et halvt århundrede er Lynetteholmen et af landets største anlægsprojekter nogensinde.

Ud over at være en ny bydel til 35.ooo mennesker — og ligeså mange arbejdspladser — er øens erklærede mål at fungere som skybrudssikring af København.

Den knap 3 km² store ø skal formentlig også lægge jord til en østlig omfartsvej fra Østerbro til Amager — havnetunnellen — samt en ny metrolinje som netop er ved at blive planlagt. 

Øen skal altså løse en række centrale problemstillinger for byen og blev af daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen i 2018 da også omtalt som et fremtidssikrende 'Kinder-æg' med både boliger, klimasikring og infrastruktur.

Heftigt kritiseret projekt

Knap havde statsministeren dog kaldt Lynetteholm for et chokoladeæg med plasticlegetøj til børn, før kritikken haglede ned.

Beslutningen var forhastet, processen udemokratisk, økonomien var ikke gennemtænkt, borgerinddragelsen havde været ikke-eksisterende, og miljøkonsekvenserne var ikke undersøgt godt nok, mente kritikerne — blandt andet.

Også i Sverige har man siden udtrykt bekymring for, hvad den nye ø vil betyde for strømforholdene i Øresund.

Folkestemningen blev ikke meget bedre, da Transportministeriet siden besluttede at lukke for den klageadgang, borgere normalt har til Planklagenævnet og Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Endelig viste økonomien i projektet sig ikke at være helt så stormsikker, som øen gerne skulle være.

Udviklingsselskabet By & Havn fornemmede formentlig den dårlige stemning og er gået i gang med deres egen borgerhøring.

Dén begyndte for blot en uges tid siden og vil blive kogt ned til et repræsentativt udvalg på 66 heldige borgere, der får lov at indgå i en såkaldt "uafhængig borgersamling", der skal bringe idéer i spil til øens fremtidige udvikling.

By & Havn er 95 procent ejet af Københavns Kommune, der altså nu samtidigt kører deres egen, sideløbende borgerdialog om projektet.

For sent?

Fælles for begge borgerhøringer er, at de for mange formentlig kommer for sent — i hvert fald hvis formålet er at inddrage københavnerne før Lynetteholmen udvikles.

For med Folketingets vedtagelse af anlægsloven om Lynetteholmen, står det allerede klart, at øen anlægges, bydelen opføres og at en ny metrolinje og formentlig også havnetunnel i fremtiden vil suse forbi derude. Øens konturer og kystlandskab er også fastlagt. 

De kommende høringer vil derfor handle om, hvad der skal være på øen — og ikke om hvordan den skal anlægges eller om den overhovedet skal, selv om det allerede nu, at de københavnske skatteyderne skal medfinansiere øen, der alligevel ikke kan bære sig selv økonomisk, som det ellers oprindeligt blev meldt ud. 

Med en forudgående borgerhøring før kommunen og staten fastlåste sig på én løsning, havde det måske været muligt med andre perspektiver på, hvordan en stormflodssikring og bydel i Øresund kunne tage sig ud.

På Magasinet KBH har vi ihvertfald modtaget et par stykker. 

Tegnestuen Urban Power pegede på en løsning, hvor den ganske massive ø i stedet var splittet op i tre mindre øer, der respekterede vanddybderne og med tiden kunne udvikles etapevis. På den måde sparede man tonsvis af overskudsjord og skabte en kystlinje designet efter strømforholdene.

Imens foreslog tegnestuen Hasløv og Kjærsgaard at flytte hele bydelen ud på det lavtvandede område Middelgrunden, hvorfra den undersøisk kunne forbindes med både Nordhavn og Amager — og med tiden endda også Malmø. Stormflodsporten kunne opføres seperat ved Trekroner Fort.

Ikke desto mindre får både arkitekter og alle andre nu mulighed for at give deres holdning til kende om en fremtid med Lynetteholm.

Kommunens første arrangement afholdes 15. september klokken 17 i Aamans Køkken og Event på Refshalevej 163A.

Det næste borgermøde afholdes den 29. september og vil sætte fokus på den strategiske Miljøvurdering af planen for byudvikling og infrastruktur til Østhavnen, herunder Lynetteholm.