10 dage i jazzland
Guide: Over 1000 koncerter bliver hurtigt uoverskueligt, så her er i stedet de gode steder at nyde Copenhagen Jazzfestival fra
Copenhagen Jazzfestival
2.-11. juli
Over hele byen
Mix it up! Tre af jazzens allerstørste kunstnere igennem tiden, Herbie Hancock, Nina Simone og Miles Davis, kommer under kærlig behandling af forskellige københavner-djs når Jazz Remixed indtager den røde tagterrasse ved DGI-byen (ud mod Ingerslevsgade). Tue Track og Lulu Rouge står blandt andet bag mixerpulten. Når du alligevel er i den del af byen kan du passende slå et smut forbi Sort Kaffe og Vinyl hvor Avantgarde Afternoons sørger for jazz i det fri i Skydebanegade.
DGI-Byen Tietgensgade 65, Kbh V Sort Kaffe og Vinyl Skydebanegade 4, Kbh V
Jazz ved vandet På Islands Brygge står den på Jazz by the sea under festivalen, og ved Kulturhuset kan du blandt andet opleve Ulla Henningsen, Benny Andersen og Randi Laubek. Koncerterne foregår alle om aftenen, så musikken akkompagneres af solnedgangen.
Kulturhuset Islands Brygge Islands Brygge 18, Kbh S
Valby vil også være med Som en lille festival i festivalen afholder Benjamin Koppel 20 koncerter i Prøvehallen i Valby. Og han har formået at trække ganske store navne til. Al Foster, Chris Potter og John Abercrombie er blandt de optrædende til ’Valby Summer Jazz’.
Prøvehallen Porcelænstorvet 4, Valby
Jazzhuset rykker udendørs Jazzfestivalen indtager mange af byens pladser, og på Gråbrødre Torv er det Copenhagen Jazzhouse der står for musikken. Fokus er på danske grupper og i løbet af festivalen afholdes der i alt fem gratis koncerter under åben himmel.
Gråbrødre Torv Kbh K
Rundt om jazz
Har du ikke set landets flotteste kollegium endnu, kan du slå to fluer med et smæk under Jazzfestivalen. Der afholdes nemlig to koncerter i Tietgenkollegiets midte hvor den særlige akustik gør de musikalske oplevelser endnu større.
Tietgenkollegiet Rued Langgaards Vej 10-18, Kbh S
Jazz i gadehøjde
På DSB-arealet på Nørrebro sparres jazzmusikken med en lidt uvant makker. Under overskriften Jazz Meets the Street bliver der nemlig spillet streetbasket til tonerne af jazz lørdag 10. juli.
DSB-arealet Borgmestervangen, Kbh N