Er Malmø blevet København M?
10 år med Øresundsbroen er gået, men har vi ud over billig shopping og storsmilende ekspedienter mærket noget til de store betonpiller der blev plantet i Øresund?
Øresundsregionen består af Sjælland, Lolland-Falster, Møn og Bornholm i Danmark samt Skåne i Sverige.
Øresundsregionen har knap 3,7 mio. indbyggere hvoraf ca. 2,4 mio. bor i Danmark og ca. 1,3 mio. bor i Sverige.
I København-Malmøområdet bor der ca. 2,3 mio. mennesker – eller 60 pct. af befolkningen i Øresundsregionen.
Vidste du at...
... planerne om at bygge bro mellem Danmark og Sverige allerede begyndte at ulme i 1880’erne?
... danskere udgør den største indvandrergruppe i Malmø og at områder som Bunkeflo Strand i byens sydlige del er en decideret dansker-ghetto?
... danske tilflyttere fremhæver det svenske skole- og sundhedsvæsen som noget af det bedste ved at bo i Sverige?
... Malmø har flere kilometer cykelsti end København?
5 gode hinsidan
Godt nok serverer de tatar på knækbrød og kaviar på tube, men vores svenske broderfolk i Malmø har også gode ting i ærmet.
1. Moderna Museet
Foto: Åke E:son Lindman
I december fik Malmø en aflægger af det populære Moderna Museet i Stockholm.
Udflytteren kan og vil selv, så du får primært selvstændige udstillinger, men nogle af de vægtige værker fra storebroderen i Stockholm kommer også på besøg.
Kunsten bliver serveret i både nye og gamle rammer, for museet har dels til huse i en gammel turbine fra starten af 1900-tallet, dels i en markant orangelysende tilbygning.
2. Gourmetstederne
Foto: Per-Anders Jörgensen
Da du alligevel ikke kan få bord på Noma de næste mange måneder, kan du i stedet vende blikket mod Malmøs gourmetsteder.
Vendel, Bloom og Trio er trioen du skal kende, og især sidstnævnte hiver store superlativer frem hos anmelderne.
Trio kan, ud over minimalistisk indretning, regionale råvarer og molekylære tendenser, lokke med en besparelse på omkring 25 pct. sammenlignet med danske restauranter i samme liga.
3. Malmöfestival
Foto: Jenny Leyman
For 25. gang omdanner den gratis musikfestival byen til en stor folkefest
med alverdens musik.
Programmet tæller bl.a. svenskerfavoritterne Jenny Wilson og Shout out Louds og de amerikanske indie rockerere Band of Horses.
Udover musik vil Malmø fra den 20.-27. august være proppet med kunst og design på gader og pladser.
4. Pildamsparken
Foto: Giåm Guillaume
Malmøs største park kan dateres til 1914 hvor den blev opført i forbindelse med den Baltiske Udstilling som var Malmøs forsøg på at lave en afart af en verdensudstilling.
Udstillingen blev nu ikke den store succes, men parken er i dag særdeles populær. Om sommeren er der gratis koncerter og teaterforestillinger i parkens amfiteater.
5. Turning Torso
Foto: John Liu
Måske den spanske arkitekt Santiago Calatravas havde tømmermænd, måske han er fan af franske manchetter – i hvert fald gav han Malmøs varetegn, Turning Torso, et klædeligt tvist.
Den 190 meter høje beboelsesejendom er Skandinaviens højeste bygning og kan på en god dag ses fra den danske side af Øresund.
Tårnet, der vrider sig 90 grader om sin egen akse, og blev opført i 2004 som et led i at gøre Malmøs skyline mere interessant.
Øresundsforbindelsen i tal
1991 Danmark og Sverige
bliver enige om at bygge broen.
2000 Broen blev indviet 1. juli.
2023 er året hvor man regner med at Øresundsbroen er tjent ind via brugerbetaling.
15,9 km Forbindelsens totale længde. Det var den største brokonstruktion i Europa da den blev indviet. Fra Amager til den kunstige ø Peberholm er der en tunnel på godt fire km, og derefter er der en knap otte km lang bro.
80/285 kr. koster en enkeltrejse p.t. med henholdsvis tog og bil. Der er penge at spare som pendler
30 mia. kr. rundede broens samlede pris. Til sammenligning kostede Storebæltsbroen 21 mia. kr.
20.400 Antallet af daglige pendlere over broen sidste år. Det år broen blev indviet var tallet 2.766.
71.700 Antallet der dagligt krydsede Øresundsbroen i 2009. 30.400 i tog og 41.300 i bil.
Du har givetvis bemærket det hvis du har været i Field’s. Noget lignende gør sig gældende på Strøget og omegn. Og hvis du går på restaurant en gang imellem, er de næsten ikke til at komme udenom: Det vælter nemlig med svenskere i den københavnske servicebranche.
De er en del af de 70.000 sjæle der hver dag bevæger sig over Øresundsbroen og samtidig det mest håndgribelige tegn på broens eksistens.
Den 1. juli er det præcis 10 år siden at ’Øresundsbron’, (uden e) som den officielt hedder for at tilgodese både dansk og svensk, blev indviet med alt hvad de to nu forbundne lande kunne mobilisere af royaliteter.
Spørgsmålet er om den har haft anden indvirkning på København end den massive tilstedeværelse af skånske tjenere og butikspersonale.
Har den for eksempel cementeret København som et sandt knudepunkt for handel og uddannelse som politikerne lovede? Og er indbyggerne på hver sin side af Øresund begyndt at føle sig mere ens – som andre politikere med storladne udtryk forudså dengang broen rejste sig ud for Amager?
Er vi med andre ord rykket så meget sammen at Malmø er blevet til København M?
Lad os begynde med det første: Broens betydning for København. For den har i hvert fald betydet noget, lyder det fra Henrik Toft Jensen der som lektor i geografi på RUC har fulgt Øresundsregionens udvikling tæt.
”En bros betydning kan jo især måles på hvor mange der benytter den, og der er efter en langsom start kommet meget stor pendling over Øresundsbroen,” konstaterer han.
Svenske bøger, nej tak
I dag er der godt 20.000 daglige pendlere, heraf godt halvdelen svenske, og strømmen af skåninge har faktisk haft ret stor betydning for København.
Da der for blot to år siden var voldsom mangel på arbejdskraft i Danmark, var sydsvenskerne for eksempel stærkt medvirkende til at den københavnske servicebranche ikke gik i stå.
Broen har nu ikke gjort Københavns erhvervsliv så meget stærkere som politikerne der underskrev aftalen om at bygge broen, forestillede sig.
Godt nok har satsningen på medicinalvirksomheder under navnet ’Medicon Valley’ været en succes, og flere internationale virksomheder har valgt København som deres skandinaviske hovedkvarter. Men derudover er det så som så med konkrete resultater.
Drømmen om få danskere og svenskere til at studere i flok, er der heller ikke blevet meget af, lyder det fra geografi-lektoren og flere andre eksperter. De studerendes lyst til at bevæge sig over på den anden side af sundet har nemlig været langt mindre end forventet, ligesom der har været lidt for mange barrierer mellem de to landes universitetsuddannelser.
Et stykke med svensk kunst
Selve Øresundsregionen, der skulle knytte såvel Sjælland, Lolland-Falster, Møn og Bornholm som Skåne sammen, er også lidt af en skuffelse. Især for den del af regionen som ikke er København.
Mens København har fået en stærkere position og er blevet et stærkere navn med regionens dannelse, er det meget få der kender til regionen i det store udland.
”Man skal ikke længere end til Hamborg, så aner ingen hvad Øresundsregionen er,” siger Birgit Stöber der er lektor på Copenhagen Business School med speciale i blandt andet place branding.
At København – der slog sig stort op som ’Øresundsregionens centrum’ da broen blev åbnet – tager al opmærksomheden, er nu ikke specielt overraskende.
”København er på grund af sin størrelse den naturlige hovedstad i regionen. Det ville aldrig blive en lige region,” konstaterer Birgit Stöber.
Det er Henrik Toft Jensen helt enig i og peger på resten af Europa som rettesnor. Der er ingen regioner som er lige så kendte som de største, mest berømte byer. Omvendt er alle de berømte byer afhængige af deres regionale opland.
”Regionerne er vandbærere for de kendte hovedstader. Uden dem ville de ikke klare sig internationalt,” konkluderer RUC-forskeren.
– Kan man så groft sagt sige at Malmø er vandbærer for København?
”Ja, det kan man godt. Det er København der er kendt, og så er Øresundsregionen sidevogn.”
– Kan man, som nogen gør, gå skridtet videre og kalde Malmø for København M?
”Lad mig svare med et spørgsmål: Kan man kalde Hillerød for København H? Begge byer er stærkt integrerede med København, men er også noget i sig selv.”
Begge forskere fremhæver for eksempel Malmøs kulturscene som værende på forkant med København. Samme scene er i øvrigt noget af det der er med til at knytte København og Malmø tættere sammen fordi kulturinstitutionerne på begge sider i stor stil trækker publikum over sundet og faktisk også arrangerer fælles udstillinger. Senest har det nye Moderna Museet trukket horder af kunsthungrende danskere over broen.
Grunker godtgør drillerier
Kunsthorderne bliver dog slået med længder af – du gættede det – shoppinghorderne.
Efter den svenske krones styrtdyk for nogle år siden, har danskerne i imponerende stor stil søgt til Malmø hvor der var deciderede kup at gøre lige efter kursdykket. I dag er priserne i de svenske butikker omkring 10 procent lavere end i Danmark, mens man sparer omkring 20 procent på mad og restaurantbesøg.
De mange danskere i de skånske butikker vækker ikke overraskende glæde hos de handlende hinsidan.
”Der er en vældig stærk opbakning til hele idéen med Øresundsregionen blandt forretningsdrivende,” som Henrik Andersson, der er analysechef i Sydsvenska Industri- och Handelskammeran, diplomatisk siger.
I kroner og øre vurderede Copenhagen Business School i 2006 at danskerne shoppede og legede turister for intet mindre end tre milliarder danske kroner i Skåne. Og siden er der enighed om at danskernes svenske købelyst kun er gået én vej: op.
Ser man på de samlede danske investeringer i Skåne, så bliver de svenske smil endnu bredere. Når Henrik Andersson har regnet færdig – og blandt andet har kigget på de 27.000 svenskboende danskeres indkomst og på danskernes indkøb af diverse feriehuse – løber det danske engagement i Skåne i dag helt op mellem otte og 10 milliarder svenske kroner. Dertil kommer virksomhedsinvesteringer.
Måske gør de mange milliarder det lidt lettere at sluge dansk drilleri. Analysechefen har i hvert fald ikke det store imod at nogle københavnere kalder hans hjemby for København M.
”Det er første gang jeg hører udtrykket, men tidligere har ’København Øst’ jo været foreslået, og der skal nok komme flere variationer over samme tema. I Sverige siger vi ”kärt barn har många namn”. Jeg tror at sådan nogle øgenavne er udtryk for at man sætter pris på byen,” konstaterer han helt afslappet.
Hamper Sverigestur
Mens københavnere og sydsvenskere i stor stil stadig slår over i engelsk når de skal kommunikere mere end de gloser en tøjhandel kræver, og i det hele taget ikke tænker så meget over hvor tæt broen har bragt dem på hinanden, så er nærheden måske allermest naturlig for udlændinge på besøg i regionen, fortæller Birgit Stöber.
De ser nærmest et besøg i Malmø og København som en del af den samme ferie og benytter sig i stor stil af Øresundsbroen. Det har gjort København til en mere attraktiv turistdestination – igen fordi Malmøs tilbud bliver en slags supplement.
På ét område er turister og faste beboere på hver sin side dog enige: ”De udlændinge jeg taler med er rystede over hvor dyrt det er at tage til Sverige. De regner med at Malmø er en så integreret del af København at det nærmest koster det samme som at tage bussen,” lyder det fra Birgit Stöber.
Her presser spørgsmålet om ’København M’ sig på igen – og igen vægrer forskeren sig ved at anerkende det.
”Det er ikke fair. Det har Malmø ikke fortjent. Jeg kan godt se at det er en naturlig forlængelse af byen efter Ørestad, men den er altså sin egen,” erklærer Birgit Stöber.