Nu får Strøget endelig sin overhaling

Det er svært at forestille sig, når man i dag går rundt mellem Strøgets souvenirbutikker og kædeforretninger. Men for 200 år siden var "Routen", som Strøget dengang blev kaldt, et sted det bedre borgerskab kom for at blive set.

I dag virker Danmarks første gågade mest af alt som et udendørs indkøbscenter: Et sted man kan fange både elektronik, tøj og fastfood. På sin vis effektivt — men ikke ret hyggeligt — og ikke et sted man slår sig ned eller tulrer rundt i håb om at blive spottet af andre københavnere.

Alligevel er den 1,1 kilometer lange gågade fortsat at finde på diverse lister over de mest besøgte turistattraktioner i hovedstaden — ofte akkompagneret af et julebillede fra den dyre ende med grankæder og røde julehjerter mellem butikker som B&O og Mulberry.

Udenfor julesæsonen er det dog neonskiltene over barer og fastfoodkæder, der lyser klarest, og Strøget har måttet høre meget for friturelugten og de slidte, grå betonfliser under fødderne.

Men nu er der en opfriskning på vej. I hvert fald i den ende, som mange nok er enige om, er den værste.

Tarvelig tåkrummer

Sidste år blev hovedgaden kaldt en “tåkrummende tarvelig præsentation af, hvad byen København er” i en kommentar her på Magasinet, som kritiserede politikerne for at negligere Strøget og i stedet bruge næsten 50 millioner på at få en etape af Tour de France til København.

Politikerne har dog ikke været helt indifferente over for gaden, og i 2017 blev en helhedsplan, som skulle “trække Strøget op af sumpen,” sendt ud i offentlig høring. 

Men da kommunens efterfølgende budget for 2018 lå klar, var der ikke afsat nogen penge til at gøre alvor af planerne.

Nu, fire år senere, har politikerne dog fundet et beløb til den gamle gågade i byens budget for 2022. Dog ikke i samme omfang som den oprindelige helhedsplan lagde op til.

Til at starte med er der afsat knap 9 millioner kr. til en overhaling af Frederiksberggade — den del af Strøget, som løber fra Rådhuspladsen til Gammeltorv og Nytorv.

Ny belægning blandt initiativer

På hverdagsmorgener uden festspor og inden butikkerne åbner, vil mange nok være enige om, at Strøget faktisk er en ganske smuk gade.

Og selvom Frederiksberggade er den yngste af de fem gader, der i dag udgør Strøget, så er der mange fine detaljer på bygningernes facader.

Men der er ikke mange oplagte steder at slå sig ned og betragte bygningerne fra.

Der er hverken bænke eller træer i gaden, og dét er noget af det, kommunens politikere vil ændre på. Samtidig skal også bedre belysning og ny belægning være med til at skabe et mere attraktivt byrum.

Præcis hvilken form for forandring, Rådhus-enden af Strøget vil gennemgå frem mod april 2025, bliver vi klogere på, når en forundersøgelse ligger klar til december næste år.

Den vil sandsynligvis lægge to forslag på bordet: En minimumsløsning med fokus på ny belægning, begrønning, ophold og bedre belysning. Og en mere omsiggribende løsning, som vil kræve et større budget.

Lokale spæder til

Det er ikke første gang, at dele af Strøget er blevet udsat for en større omlægning. I 1993 blev hele Amagertorv dækket af en granitbelægning designet af kunstneren Bjørn Nørgaard.

Dengang var det dog ikke kommunen, der stod bag forskønnelsen. Det var tøjhandler og designer Jørgen Nørgaard fra 'Nørgaard paa Strøget', der tog initiativ til den nye belægning, og de omkringliggende butikker, der betalte for den.

I Frederiksberggades tilfælde har de lokale også meldt sig på banen, og måske er kommunens egen del af renoveringen derfor kun starten.

Foreningen BID Frederiksberggade — der repræsenterer 20 bygningsejere i gaden — er nemlig villige til at bidrage økonomisk til en opgradering af gaderummet og har blandt andet udarbejdet et katalog med forslag til facadeforbedringer.

I sidste ende kan der altså blive investeret mange flere end de små ni millioner, hvis gadens forretningsdrivende melder sig på banen, akkurat som ved Nørgaards Amagertorv-omlægning.