'Nej' til et Strøget der kan måle sig med resten af Europa

Dét var hovedspørgsmålet, da de københavnske politikere for få dage siden stemte om Strøgets fremtid.

Som vi fortalte den 26. januar, har Københavns Kommune allerede afsat cirka 8 millioner kroner til en opgradering af forholdene på Frederiksberggade — "Strøgets tarvelige ende". Men skulle der ikke bare udskiftes betonfliser, og i stedet lægges ny granit, ville regningen blive cirka 7½ millioner kroner højere.

Mange butikker og beboere i området fulgte derfor afstemningen med spænding — men de blev formentligt skuffede. Politikerne valgte nemlig ikke at bevilge flere penge og i stedet at satse på den billigere betonløsning.

Det var et rørende enigt politisk Teknik- og Miljøudvalg — fra Enhedslisten til Konservative — der mente, at dét var den bedste løsning. Men samtidig kom udvalget med en samlet bemærkning, om deres holdning til sagen. Dén lød:

"Partierne er enige om, at indgangen til Strøget trænger til et væsentligt løft. Partierne er også enige om, at en løsning af indgangens indretning bør afvente en endelig afgørelse af om, hvordan den endelige løsning for Vester Voldgade bliver."

Der skal private penge til

Men embedsmændene havde i deres oplæg til politikerne skrevet, at "flere interessenter ønsker en gågade der kan måle sig med andre storbyer i Europa".

Og giver udskiftning af betonfliser fra 80'erne med nye betonfliser et "væsentligt løft" til europæisk niveau, som f.eks. Købmagergade fik det for få år siden? 

Og hvordan kan man afvente en endelig løsning for Vester Voldgade, når de 8 millioner til betonløsningen nu er frigivet — og Københavns Kommune tidligere har oplyst, at der ingen planer er for Vester Voldgade?

Vi sendte spørgsmålene videre til alle de politiske partier og inviterede dem til at svare. Alternativet, De Radikale og Venstre tog imod invitationen, og der tegner sig et klart billede af, at man fra politisk side ønsker privat medfinansiering til at løfte Strøgets niveau:

"Det ville være skønt med en flot granitbelægning, men det bliver i denne omgang ikke for kommunens penge alene. Det vil kræve at private donorer også bidrager," siger Troels Christian Jakobsen fra Alternativet.

Christopher Røhl fra De Radikale er enig:

"Vi er i Radikale Venstre åbne for at man opgradere belægningen, og vi er ærgerlige over, at den finansiering ikke er blevet fundet eksternt, som det ellers var min forståelse, at man oprindeligt kunne finde. En granitbelægning er i mine øjne et 'nice to have'-forslag i et område hvor ressourcerne burde kunne findes eksternt. I kommunens anlægsregnskab skal vi også finansiere ordentlige toiletforhold på skolerne, sikre skoleveje og en nedlukning af trafikken ved indgangen til Strøget."

Og døren til de private erhvervsdrivende står også åben hos Venstres Louise Theilade Thomsen : 

"Jeg tror desværre ikke, det er realistisk at afsætte flere midler til projektet på nuværende tidspunkt, da der jo også er meget andet i kommunen, der skal finansieres. De forretningsdrivende er fortsat meget velkomne til også at bidrage økonomisk til projektet, hvis de ønsker, at der skal bruges flere midler."

Røhl gentager, at man hos De Radikale er skuffede over situationen:

 "Vi i Radikale Venstre havde gerne set den store pakke med en ny særegen granitbelægning, men det er min forståelse, at der ikke kunne findes enighed om ekstern finansiering uden for rådhuset, hvilket er brandærgerligt."

Der har ellers blandt de lokale erhvervsdrivende været stor interesse for at løfte niveauet af Frederiksberggades belægning.

BID Frederiksberggade er en forening af ejerne af gadens ejendomme, og her har man været meget aktiv i arbejdet for at forbedre forholdene — blandt andet med sit helt eget visionsoplæg fra maj 2022. Og fra starten har man erklæret et stærkt ønske om en granitbelægning af meget højere kvalitet end dagens betonfliser.

Men da regningen skulle samles op, ville man altså alene have Københavns Kommune til at række hånden frem. Foreningen har kun erklæret sig villig til at sponsorere nogle kunstneriske indslag i fremtidens gade.

Vester Voldgade sammenhæng

I dag skal man passere Vester Voldgade for at bevæge sig fra Rådhuspladsen til Strøget — eller vice versa.

Dette stykke af gaden har dog rent faktisk været spærret for biler i årevis. Først på grund af anlægget af metrostationen under Rådhuspladsen, og siden fordi politikerne besluttede, at gaden fortsat skulle være spærret her.

Den er dog stadig indrettet som en bilgade — inklusive lysreguleret fodgængerovergang. Og det synes umiddelbart oplagt at ændre på dét, så Rådhuspladsen kan vokse sammen med Strøget og resten af Middelalderbyen.

I november 2022 sagde Teknik- og Miljøforvaltningen dog til Magasinet KBH, at man ikke har nogen aktuelle planer om at lave ændringer på Vester Voldgade, så hvordan ser politikerne Strøget-projektet smelte sammen med en renoveret Vester Voldgade?

Christopher Røhl (B) svarer:

"Vester Voldgade er ikke permanent lukket endnu, men man kan vel se det som et byrumsforsøg, hvor erfaringerne efterhånden er så efterprøvede, at det kun vil skabe forvirring at genåbne vejen. Derfor er det også min forventning, at den lukkes helt ved nogle kommende budgetter. Det er vi i Radikale Venstre i hvert fald positive for. Finansieringen for [Strøget-projektet] rækker ud i årene og med en endelig udmøntning i 2025, hvor man kan nå at have en løsning vedtaget for selve vejbanen så den kan tænkes sammen med indgangen til Strøget."

På trods af, at Vester Voldgade har været lukket for biler i årevis — og i 2020 fik Politiets velsignelse til at blive ved med at være det — er den rent formelt ikke lukket som bilgade endnu.

Røhl oplyser dog, at der arbjedes i kulisserne på, at den bliver det.

Op til efterårets forhandlinger om Budget 2023 for Københavns Kommune, var der således bestilt et såkaldt 'budgetnotat' for en permanent lukning af Vester Voldgade. Et 'budgetnotat' er en forudsætning for, at et potentielt projekt kan modtage midler på årets budget.

Der blev dog ikke afsat penge i denne omgange, men Røhl indikerer altså, at det kunne der blive gjort, inden man når at komme i gang med omindretningen af Frederiksberggade — som først er programsat til 2025.

Louise Thomsen fra Venstre bifalder, at man får man taget en beslutning om Vester Voldgade, inden man går i gang med Strøget.      

Det samme gør Troels Christian Jakobsen fra Alternativet, der peger på, at den nylige beslutning om at forbedre Frederiksberggade, betyder, at man nu må se at komme videre med Vester Voldgade: 

"[Det er] klogt at vente med indgangspartiet, og den aktuelle beslutning er også en som fremskynder nødvendigheden af en endelig beslutning om Vester Voldgade," siger Jakobsen.

Frederiksberggade udgør kun cirka 350 meter af hele strækningen på 1,2 km fra Rådhuspladsen til Kongens Nytorv, men som Teknik- og Miljøforvaltningen siger til sine politikere, så vil et markant løft af Frederiksberggade skabe nye, konkrete forventninger for resten af den.

Omvendt vil hele Strøget nok få lov at ligge hen, som den gør, hvis man investerer otte millioner skattekroner i en mere beskeden løsning for Frederiksberggade.

Frederiksberggades fremtid vil derfor formentlig ende med at blive hele Strøgets fremtid. Og nu peger pilen altså på betonfliser.

Skulle man alligevel vælge at gå i gang med hele Strøget, kan man springe de 120 meter som udgøres af Amagertorv over. Den fik nemlig granitbelægning helt tilbage i 1993 — overvejende finansieret af fonde og de private forretningsdrivende ud til gaden, med Jørgen Nørgaard og Royal Copenhagen i spidsen.

—

I en artikel senere på ugen taler vi med BID Frederiksberggade om, hvorfor man ikke vil bidrage økonomisk til at få den granitbelægning, man ønsker sig.