Tusindvis af ladestandere på vej til byen

Begge hovedstadskommuner ønsker at dæmme op for trængsel, CO2-udslip, støj og luftforurening — og hvis dét skal lykkes, er en vigtig ingrediens, at fossilbiler i høj grad bliver erstattet af elbiler.

For at hjælpe udskiftningen af bilparken på vej, skal infrastrukturen til elbiler hurtigt på plads med ladestandere nok til det forventede boom af elbiler — eller måske snarere: så der kan skabes et boom af elbiler.

Derfor har Københavns Kommune nu fremlagt den første del af en ambitiøs handlingsplan for fremtidens ladeinfrastruktur — en plan der er lavet sammen med de firmaer der leverer ladepunkterne, f.eks. E.ON, Sperto og Spirii.

Flere elbiler, flere standere

Og det ser ud til at være rettidig omhu. Antallet af elbiler og hybridbiler i Københavns blev næsten fordoblet fra 2019 til 2020.

Med skub i den grønne omstilling frem mod den kommunale ambition om CO2-neutralitet i 2025, skal der også skub i opstillingen af ladere.

I København bliver opladerne en tydelig del af gadebilledet fremover — en udvikling der er helt nødvendig i en storby, der gerne vil have bilismen over på el i stedet for benzin og diesel.

For mens 68% af privatbilisterne på landsplan kan parkere på egen grund — og dermed også lade bilen op på matriklen — gælder dét kun for 14% af københavnerne. 

36% af de københavnske bilister parkerer på et privat fællesareal, og hele 50% på gaden. Derfor er der netop i hovedstaden stort behov for ladestandere, der er offentligt tilgængelige.

Således er et af målene med den nye handlingsplan at sikre “en bydækkende udbredelse af ladeinfrastruktur,” og ambitionen er, at der skal etableres så mange standere, at der makismalt vil være 250 meter til en offentligt tilgængelig ladestation fra alt etagebyggeri i 2025.

Til sammenligning er der i dag i gennemsnit mellem 280 og 1.550 meter til det nærmeste ladestik, afhængigt af hvilken bydel man bor i.

Laderne indtager gaderne

Allerede i 2025 vurderes behovet for ladepunkter i byen at være vokset til 4.200 ladestik fordelt på 2.100 standere — eller cirka 5 gange så mange som de 414 standere, der fandtes på offentlig vej i København i januar 2021.

Halvdelen af ladestanderne — dvs 1.050 styk med udtag til to biler på hver stander — skal etableres på offentligt areal. 

Den anden halvdel vil blive opsat på offentligt tilgængelige, men private arealer — f.eks. ved tankstationer, fitnesscentre eller supermarkeder.

Det forventes, at omkring en tredjedel af de nye ladepunkter vil være etableret ved udgangen af i år — altså 700 nye ladestandere på offentligt areal i København.

De 2.100 ladestandere, der er målsætningen for 2025, er dog kun begyndelsen. Man forventer, at behovet for offentligt tilgængelige opladere vil stige til det dobbelte allerede i 2030. Det svarer til mere end 10 gange det antal, der findes i dag.

Ladestationerne bliver altså efter alt at dømme en stor del af by- og gadebilledet fremover.

Hurtigere med lovændring

Men at få etableret standere nok frem mod 2025 er et kapløb med tiden. Som sagerne står nu, må kommunen nemlig kun finansiere etablering af ladestandere til egne køretøjer. Skal der strøm til private biler, kan Københavns Kommune i stedet give tilladelse til, at private leverandører sætter ladere op.

Det er ikke mindst derfor, at den nye handlingsplan er lavet i samarbejde med private udbydere. Men de er naturligt nok fokuserede på, at deres investeringer i infrastruktur kan skabe profit — noget der kan være svært på i hvert fald den korte bane, når så relativt få ejer elbil.

Det er hønen og ægget. Hvad kommer først? Elbilerne eller ladestaderne der skal lade dem op? Ikke nødvendigvis en nem nød at knække, hvis den private sektor skal løse opgaven alene. 

Derfor er der mange, der godt kunne tænke sig at lave om på situationen, som den er i dag. Regeringens såkaldte Eldrup-kommission har blandt andet peget på, at kommunale udbud og medfinansiering af ladeinfrastruktur kunne gavne den grønne omstilling.

Københavns Kommune vurderer selv, at dette potentielt kan få stor betydning for udrulningen af strøm til elbiler på hovedstadens offentlige arealer.

Teknik- og Miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen (EL) støtter en lovændring, og i den nye handlingsplan erklærer Københavns Kommune, at man forventer, at sådan én kommer sidst i 2021.

Ingen langtidsparkering

Mens ét mål er etablere nok ladestandere til elbilerne, er et andet at reservere 2.000 P-pladser kun til elbiler — dog uden mulighed for opladning.

Det skal gøre det lettere for elbiler at finde P-pladser, hvilket igen kan gøre det mere attraktivt at skifte sit fossile køretøj ud med en el-version.

De 2.000 parkeringspladser kommer oveni antallet af pladser med ladestik. Tilbage i december vedtog Københavns Kommune at sætte den maksimale ramme for P-pladser med ladestik reserveret til elbiler til 5.000. Dermed er det samlede mål nu 7.000 P-pladser, hvor benzin- og dieselbiler er forment adgang.

Og for at sikre flow og hindre, at nogle bliver hængende og blokerer for, at andre kan få ladet bilen op, er planen at indføre tidsbegrænset parkering på 3 timer på pladserne med strøm.

Hvor de mange ladestandere skal placeres, vil Københavns Kommune arbejde videre med de kommende måneder. 

Samtidigt forventer man ultimo 2021 at have et nyt lovgrundlag at agere ud fra, så kommunen potentielt kan skubbe på med egne udbud og dermed hurtigere eksekvering.

Alt sammen vil blive inddraget i handlingsplanens del 2, som vil blive skrevet sammen med den aktuelle del 1. 

Den samlede plan forventes at blive forelagt rådhusets nyvalgte politikere i 2022, og herefter kan man — måske — forvente starten på en mindre elektricitets-revolution i de københavnske gader.

Magasinet KBH følger udviklingen.