København frem mod 2030: Venstre

I en serie på otte artikler spørger vi de otte partier med mindst ét medlem i det afgørende teknik- og miljøudvalg om deres vision for byens udvikling i resten af dette årti.  

Danmarks hovedstad står ved en skillevej, hvor både udformningen af nye bydele og balancen mellem bilisme og bløde trafikformer er under heftig debat. Byen transformerer sig i et tempo ikke set tidligere, og ny teknologi som elbiler kan potentielt komme til at spille en stor rolle i dette årti.

Hvad er København den 1. januar 2030? Og kan politikerne overhovedet styre udviklingen? 

Vi stiller de samme tre spørgsmål til alle otte politikere — denne gang til Venstre der sidder på 5 af de 55 taburetter på rådhuset, og dermed er det tredjestørste parti, en plads de deler med Radikale Venstre og SF.      

—

Heidi Wang, Venstre

Hvad er din og dit partis overordnede vision for Københavns byrum og trafik den 1. januar 2030? Kan livet i byens rum gøres bedre? Hvordan? Hvad er ændret i forhold til i dag? Og hvorfor? 

Venstres ”storyline”: En grøn og smuk hovedstad.

København skal være verdens første CO2 neutrale hovedstad i 2025 — og ingen københavnere skal dø af  luftforurening fra industri eller trafik fra 2030.  
 
København skal være en æstetisk smuk by, som er værd at bo og leve i. 
 
København skal være en by, hvor også studerende, unge børnefamilier, singler og ældre har mulighed for at finde en bolig. 

København skal være en by med smarte, grønne løsninger, som gør det let for borgerne at arbejde, handle og bo. Vi skal gøre det, der virker — og bruge den nyeste og grønneste teknologi.

Den grønne omstilling sker bedst ved at gøre det let for københavnerne at træffe smarte og grønne valg — ikke ved at genere deres hverdag og opfinde virkningsløse forbud.

Venstre bakker op ny klimavenlig infrastruktur. Det skal ikke blive dyrere at have bil, og vi skal etablere park-and-ride anlæg ved de store kollektive trafik-knudepunkter. 

Med en havnetunnel får vi trafikken væk fra midtbyen og det skal vi udnytte til attraktive byrum. Eksempelvis har vi talt for, at lukke Hammerichsgade for trafik, så vi kan få en ny bypark fra Tivoli hen foran Palads og helt op til H.C. Andersens Boulevard. 

—

Nævn mindst tre vigtige prioriteter for den københavnske udvikling i resten af 20'erne.

Hvilke helt konkrete tiltag vil være vigtige for at opnå den overordnede vision og vil samtidig efter din vurdering være realistiske at gennemføre, hvis der er politisk flertal for det? 

1.
København er en by i vækst, og det skaber nye transportbehov. Byens transportsystem skal være så grønt som muligt, og samtidig være tilpasset borgernes behov — hvad end de har behov for at cykle, tage bus eller metro, køre i egen bil eller spadsere. 

Boligfortætning i stationsnære områder er en mulighed, så vi af naturlig vej reducerer behovet for bil af hensyn til trængsel. Det kan være omkring S-togsstationer a la projektet ved Vesterport. Det kan også være i stil med hvad vi har gjort omkring Carlsberg. 

2.
For at reducere antallet af bilture må kommunen tilbyde god og effektiv kollektiv betjening — og velholdte og sikre cykelstier.

Vi skal gøre det let og enkelt for borgerne, at vælge de mere miljøvenlige alternativer.  Forsat udbygning af Lynetteholmen med metro, udvikling af Refshaleøen med havnetunnel etc.

3.
Det skal stadig være muligt at benytte bil for dem, der har behov for det. Vi skal også udnytte de muligheder, som teknologien på transportområdet giver — f.eks. nye betalingsløsninger, GPS-baserede reguleringer, og mobilitetsfremmende ITS-løsninger (intelligente transportsystemer). 

—

Har I som politikere i Borgerrepræsentationen de nødvendige værktøjer til at opnå målsætningen? Hvis ikke, hvad mangler så? Hvad kunne eventuelt ændres, så I bedre kan styre udviklingen i den retning, I ønsker? 

En ting der kunne ændre: Holdningen fra venstrefløjen, der betragter bilister som fjende, selvom 40% af københavner har brug for at have biler.

Vi er fritidspolitikere, og det er en kæmpe udfordring, når især Teknik- og Miljøudvalgsområdet skal håndtere kæmpe mængder. Området kræver en ekstrem grad af kendskab for at kunne gennemskue processerne.

I øjeblikket har vi en altanplan i høring. Det er tæt på umuligt at gennemskue, hvad man ender med at beslutte. Selvom jeg er en flittig kineser, så er der brug for mange flere ressourcer til at kunne få dagsordenen arbejdet igennem med politiske briller.