København frem mod 2030: Socialistisk Folkeparti

I en serie på otte artikler spørger vi de otte partier med mindst ét medlem i det afgørende teknik- og miljøudvalg om deres vision for byens udvikling i resten af dette årti.  

Danmarks hovedstad står ved en skillevej, hvor både udformningen af nye bydele og balancen mellem bilisme og bløde trafikformer er under heftig debat. Byen transformerer sig i et tempo ikke set tidligere, og ny teknologi som elbiler kan potentielt komme til at spille en stor rolle i dette årti.

Hvad er København den 1. januar 2030? Og kan politikerne overhovedet styre udviklingen? 

Vi stiller de samme tre spørgsmål til alle otte politikere — denne gang til Socialistisk Folkeparti der sidder på 5 af de 55 taburetter på rådhuset, og dermed er det tredjestørste parti, en position de deler med de Radikale og Venstre.             

—

Klaus Mygind, Socialistisk Folkeparti

Hvad er din og dit partis overordnede vision for Københavns byrum og trafik den 1. januar 2030? Kan livet i byens rum gøres bedre? Hvordan? Hvad er ændret i forhold til i dag? Og hvorfor? 

I SF skal vi skabe den grønne bæredygtige by, hvor alle befolkningsgrupper kan bo. Københavns kommune er blevet CO2 neutral i 2025 og vi har nået 70% CO2 reduktionsmålet i 2030. 

I 2030 forestiller jeg en by med mange flere grønne byrum. Meget mindre individuel biltrafik. Mange flere bruger cyklen.

Børn fra 10 årsalderen kan bevæge sig frit og sikkert rundt i byen. Vi har i 2030 nået målsætningen, at alle boliger har et mindre rekreativt, grønt område indenfor 300 meter.

Vi har ændret byens arealsammensætning, så bilgadearealet er faldet fra 30 % idag til 20% af det samlede overfladeareal.

Vi har en by, hvor byens gader, gårde, tage og mure er beplantet. Det beplantede passes af beboere i gade- og gårdlaug i samarbejde med kommunen, og Lokaludvalgene har fået ansvaret for den grønne udvikling i deres bydel.

Byggeriet på Campinggrunden ved Vejlands Alle, Amager Fælled blev sidste gang, at byen ekspanderede på grønne områder. Nu sker det på Refshaleøen, Kløverparken og Jernbanearealet på Vesterbro. 

Lynetteholmen er i gang, og der er en samlet plan for kystsikringen mod Øresund fra Avedøre Holme, rundt om Amager til Hellerup. 

Prisstigningen på boliger i København er dæmpet. Det sker ved, at der bygges flere almene boliger og flere fælleskabs-orienterede boliger f.eks. seniorbofællesskaber.

Boligkvadratmeter pr. borger er faldet, og der bygges målrettet til alle grupper, men forskellige boligformer bliver integreret i hinanden. 

Befolkningsvæksten fortsætter i hele hovedstadsområdet, men den er meget bedre koordineret mellem hovedstadskommunerne. 

Vores vision om flere delvis eller helt bilfrie boligkvarterer er slået igennem i byudviklingsområderne. 

Vi har et roadpricing-system i hele hovedstadsområdet. 

Vi har udviklet et el-delebilsystem, som er attraktivt for de fleste københavnere, så det individuelle bilejerskab er faldet.

Vi har udviklet vores trafiksystem efter trafikø-princippet, så man kører ind og ud af et byområde samme sted.

Vi afskaffer gennemkørende trafik. Det skal fortsat være muligt at komme tæt på alle matrikler med særlige ærinder, herunder selvfølgelig beredskab, handicapkørsel og erhvervskørsel og særlige situationer, som flytning. 

Vi har kun elbusser og vi har bygget letbane fra Nørrebro til Brønshøj, Husum, Tingbjerg og Høje Gladsaxe, der forbinder Ring 3 letbanen med Metro.

Vi er i gang med at bygge en metroring M5, der skal forbinde Rigshospitalet, Indre Nørrebro, Vesterbro, Islands Brygge, Sundby, Kløverparken, Refshaleøen og Lynetteholmen. 

—

Nævn mindst tre vigtige prioriteter for den københavnske udvikling i resten af 20'erne.

Hvilke helt konkrete tiltag vil være vigtige for at opnå den overordnede vision og vil samtidig efter din vurdering være realistiske at gennemføre, hvis der er politisk flertal for det? 

Begrønning af byen — alle boliger har højst 300 meter til et mindre rekreativt område.  

Der er lavet en samlet trafikplan for hele Københavns kommune med trafikøer og helt og delvis bilfrie ny boligområder. 

Københavns Kommune har fået flere redskaber til styre boligbyggeriet, så der bygges til alle befolkningsgrupper. Der bygges mindst 25% almene boliger. I dag kan vi kun stille kravet, men vi kan ikke sikre, at det sker. 

—

Har I som politikere i Borgerrepræsentationen de nødvendige værktøjer til at opnå målsætningen? Hvis ikke, hvad mangler så? Hvad kunne eventuelt ændres, så I bedre kan styre udviklingen i den retning, I ønsker? 

Vi har brug for at kunne sikre, at der rent faktisk bygges mindst 25% almene boliger, herunder boliger til udsatte. 

Når vi skal lave en samlet trafikplan, skal vi kunne regulere på flere parametre. I dag er det kun ud fra fremkommelighed. 

Når vi skal begrønne byen, bryde asfalten op støder vi sikkert på forhindringer. Samarbejdet med politiet er afgørende. Vi har oplevet, at politiet begrænser vores muligheder. 

Vi vil gerne have, at regeringens initiativ til at give kommunerne frihed kom København til gode i den fysiske planlægning, så vi kan lave kreative løsninger i skabelsen af den tætte, grønne, bæredygtige by.