pixel

En færge på land gør Oslobåden selskab

DFDS får nyt hovedkontor på Marmormolen, der til gengæld er blevet droppet af et andet stort domicil-byggeri.

dfds marmormolen

Hvis man har brug for at bygge sig et større hus, kan man jo lige så godt placere det med udsigt til egen bådplads. Så DFDS flytter om et par år ind i et splinternyt domicil langs kajen på Marmormolen lige over for færgeterminalen i den gamle frihavn.

Det giver rederiets medarbejdere første parket til Oslobådens ind- og udsejling mellem Marmormolens spids og Langelinje. Fra en bygning, der med sin aflange form og vinduesdæk selv kommer til at minde en hel del om en færge.

Den maritime reference er naurligvis ikke tilfældig for Det Forenede Dampskibsselskab, der med over 150 år på bagen er et af de største rederier i Nordeuropa med 6.000 ansatte i 20 lande. Fragt- og passager-ruterne vokser, og det giver DFDS behov for at kunne samle sine danske hovedkontorsmedarbejderne på én adresse. På Marmorvej bliver det med otte-takkede FN-byen og boligbyggeriet Marmorbyen som nærmeste naboer.

"Færgen" er designet af PLH Arkitekter, der i forvejen står for flere af de nyere byggerier i området ved Frihavnen, senest boligerne omkring ØK's historiske hovedkvarter. Den får plads til 700 medarbejdere på sine 15.500 etagemeter fordelt på fem etager, kælder og parkering i konstruktionen.

Med front mod havnen bliver stueetagen transparent omkring en café med tilhørende udeområde. Kontorerne ligger på de midterste etager med arbejdsstationer langs vinduerne i det aflange hus, der gør et par mindre knæk i facaden.

Alle hovedkontorets udadvendte funktioner som møderum, auditorium og kantine er placeret på de to øverste etager, der også får terrasser i gavlen. På den måde kommer husets gæster altid direkte op, hvor de kan nyde udsigten ud over vandet – og til Oslobåden.

Naboen har fortrudt

Det er PensionDanmark, der som investor opfører "færgen" og udlejer den til DFDS, der forventer at kunne flytte ind på Marmormolen sidst i 2021.

Til gengæld har en endnu større tilflytter opgivet sine planer for den inderste del af molen, hvor Østerbro, Nordhavn og Frihavnen mødes.

Konsulenthuset PwC præsenterede sidste år et ambitiøst, trappeformet domicil til sine 1.500 medarbejdere, tegnet af Opera-arkitekterne Henning Larsen Architects – men har siden fortrudt igen og valgt at blive boende i Tuborg Havn.

Det vides endnu ikke, om Henning Larsen-projektet alligevel bygges til nogle andre beboere, eller om der skal findes på noget helt nyt til grunden ved siden af det kommende DFDS-domicil.

Få adgang som medlem eller abonnent

Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.

Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.

Mest læste

relaterede
artikler

Nordhavns kommende 'ø på halvøen' er godt i gang med at rejse sig. Domiciler, en energicentral og en park er allerede på vej — og senere kommer nye boliger til.

relaterede
visioner

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling