K.B. Hallen står genfødt under en lysende regnbue

Københavnere i alle aldre har oplevet at stå under den gamle ikoniske bue og heppe, synge med eller danse, så sveden drypper. The Beatles, Louis Armstrong, Rolling Stones og Johnny Cash er bare nogle af de musikere, der lagde vejen forbi den legendariske dueblå funkishal på Frederiksberg. For ikke at nævne boksekampene og tennisturneringerne, Winston Churchills tale og verdens første sexmesse.

Derfor var det så vemodigt, da K.B. Hallen brændte ned i 2011. Og derfor var alle så dedikerede til projektet om at bygge en hal op igen, fortæller arkitekten.

Nu er den tilbage, buen på Peter Bangs Vej. Den genopståede hal blev kongeligt indviet ved et specialarrangement i starten af december, og 24. januar 2019 finder den første offentlige begivenhed sted: En seks timer lang koncert med 12 bands og tre scener.

Christensen & Co. har genfortolket den gamle hal og skabt en ny, større og tidssvarende udgave til op til næsten 5.000 tilskuere og med meget bedre akustik. KB, altså Kjøbenhavns Boldklub, har selv stået for byggeriet til 235 millioner kroner med forsikringssummen, hjælp fra fonde og en kommunal lånegaranti. Og operatørselskabet Venuepoint står nu for at trække københavnerne til huse igen.

Buen, Skiven og Gavlen

Arkitekterne vidste fra start, at den nye hal skulle udstyres med den genkendelige bue.

»Den er det, vi kender K.B. Hallen for. Til indvielsen sagde folk: ”Det er jo, som om jeg har været her før,”« fortæller Thomas Nørgaard fra Christensen & Co., der i forvejen står bag en række af byens nyere idrætshaller som den røde Hal C ved Holmen, skøjtehallen i Ørestad og Hafnia-hallen i Valby.

Det nye i hallens profil er Skiven, som er en svævende førstesal, der ligger hele vejen rundt om bygningen og er beklædt udvendigt med håndlavede dobbeltglaserede keramikklinker fra Rhin-området. De tyske klinker har fået en vinkling og varierende glans, der sammen med de 500 små vindueshuller giver et vekslende spil.

Bygningens tredje hovedelement, efter Buen og Skiven, er Gavlen: En 24 meter høj pladsstøbt betonvæg fra kælder til tag, som holder Skiven oppe ved hjælp af vandrette bjælker som kontravægt. Gennem bygningens glasfacade ud mod Peter Bangs Vej kan man se toppen af Gavlen og den indbyggede lysende regnbue, som skifter langsomt i styrke og farver.

Kunstværket af lysdesigner Viera Collaro består af 40 meter lange, valsede rør med LED-lys i.

Den glidende tackling

Hele den changerende og regnbuebesmykkede bygning på 9.400 m2 putter sig beskedent mellem to boligblokke i røde mursten og en forplads. 

Bronzeskulpturen ’Den glidende tackling’ af billedhugger og sportsjournalist Knud Nellemose står stadig på pladsen, men har fået en ny placering af landskabsarkitekten Marianne Levinsen, som også har indrettet pladsen med robinietræer og støbt siddeplint og scene i hvid beton – med gøglerstik til lys og lyd, så man også kan holde events herude.

Det hele er indrammet i en stor oval, som mimer buen og løser logistikken med samtidig ind- og udkørsel.

På selve facaden er også de karakteristiske K.B.-initialer tilbage som huller i væggen. I sin tid oppe i buen isat opalglas, i den nye version nede i gadehøjde og med spejl både ude og inde.

Altid en del af festen

Fra forpladsen leder syv døre ind til ét fælles foyerområde, og i kælderetagen ligger den nedre foyer med garderobe og verdens første LGTBQ-certificerede arenatoiletter. Det vil sige: alle deler.

Arkitekterne var inspireret af spillestedet Vegas ineffektive men hyggelige menneskeflows til at lade alle gæster følges ad fra ankomsten, i stedet for at adskille publikum i hver deres del af bygningen som i for eksempel Royal Arena.

Én trappe fører fra foyeren op til loungen inde i Skiven på første sal, hvor man kan hænge ud og snakke, mens koncerten er i gang inde i hallen og stadig føle sig som en del af festen. Panelet i loungen har samme vinklede moduler som på ydersiden – herinde er de bare beklædt i finér af knust bambus. Lysspots lyser ned på det mørke træ og giver en varm refleksion.

»Det gør, at folk ser lidt smukkere ud,« forklarer Thomas Nørgaard, som også fortæller, at alle spejlene ved barerne er lavet i bronze, så alle ser solbrune ud – selv i januar. Der er seks store faste barer og en mobil bar i hallen.

I den modsatte ende af glasgavlen er den gamle del af KB’s anlæg med Pejsesalen og Sikker Hansens malerier flettet sammen med den nye bygning, så man kan bruge dem til samme events. På den ene langside ligger store lounges på første sal, og en stor del af stueetagen er reserveret til kunstnere og koncert-crews og deres medbragte udstyr og personale.

Under hallen ligger en næsten 1.000 m2 stor boldkælder, som KB i det daglige kan bruge til blandt andet fitness, minifodbold og minitennis.

Bedre lydoplevelse, også for naboerne

I selve hallen i midten af bygningen er der faste tribuner på balkonerne til næsten 700 siddende publikummer suppleret af mobile teleskoptribuner, der på under 20 sekunder kan forvandle hallen fra en sportsbegivenhed eller en stående koncert til en siddende event eller konference.

For eksempel kan der være 1.500 tilskuere til håndbold, 2.500 til tennis, op til 3.600 til konference – eller man kan rydde gulvet og få plads til 4.950 gæster, når musikken spiller.

Den største udfordring var akustikken, som i den gamle hal var notorisk dårlig.

»Buer er ikke godt for akustik. For det gør jo, at lyden bliver rettet ind imod ét sted, så du får forskellige lydoplevelser, alt efter hvor du er,« forklarer Thomas Nørgaard.

Det har akustikeren fra Rambøll løst ved at opbygge et indvendigt akustikloft, der med særlige vinklede overflader både spreder lyden og absorberer den dybe baslyd, der normalt slører musikkens detaljer. Det effektive men uskønne akustikloft er dækket til af en pynte-plissé i metal: En kæmpe Le Klint-skærm på næsten 3.000 m2, som oplyses af et særligt lysspor hentet fra tyske motorvejskilte.

Naboernes lydoplevelse er også tænkt ind i konstruktionen med blandt andet et kæmpe betondæk yderst på taget, der reducerer støjen.

»Der er helt særlige krav herude, fordi det er så bynært. Vi har jo en hal, hvor man kan spille 103 dB fuld knald på, samtidig med at folk skal kunne sove i boligerne cirka 17,3 meter væk,« forklarer Thomas Nørgaard.

Bomber, brand and all that jazz

Den oprindelige K.B. Hallen var skabt af arkitekten Hans Hansen og ingeniør Christen Ostenfeld som et farverigt, skulpturelt funkisværk. Ved åbningen i 1938 var hallen Nordeuropas største privatejede idrætsanlæg og omfattede pool, badmintonhal, tennishal og den store hal ud mod Peter Bangs Vej.

I løbet af 50'erne blev hallen til et legendarisk jazzsted med optrædener af Duke Ellington og Louis Armstrong, og senere kom rocken til med blandt andet de to eneste Beatles-koncerter nogensinde i Danmark, i sommeren 1964.

Under Anden Verdenskrig udførte medlemmer af Schalburg-korpset en terroraktion og sprængte tre bomber i hallen, men det var først i september 2011, at hallen bukkede under og brændte ned i forbindelse med en sexmesse, hvor noget pap var anbragt for tæt på en halogenlampe.