Stengade genopstandelsen nær
Først blev undergrundsspillestedet Stengade 30 (der faktisk ligger i nummer 18) frataget sin understøttelse, på grund af rod i regnskaberne.
Så måtte nøglen drejes. Hvorefter den kommunale pengekasse blev lukket op igen, og nu renoveres den nørrebroske rockvilla, så scenen for byens sub-musikkulturer kan genåbne til sommer - fremover bare som Stengade, uden 30.
Kollegaerne VEGA og RUST byder velkommen tilbage med støttekoncerter i april og maj.