pixel

FN-museum skal være vartegn og turistmagnet

Et ikonisk museumsbyggeri med rekordambitioner er på vej til København efter at have fået FN's velsignelse.

fn byen marmormolen

Med otte-takkede FN Byen på spidsen af Marmormolen har verdensorganisation allerede sat sit markante arkitektoniske aftryk på København. Attraktionseffekten forventes dog at få endnu et nyk eller to i det storstilede museumsprojekt, som nu officielt er på vej til den danske hovedstad.

UN Live - Museum for Humanity skal være et globalt orienteret museum om FN's historie, arbejde, værdier og visioner. Det skal åbne i 2022, har et prisskilt på en milliard kroner og skal tiltrække en million museumsgæster om året. Hvilket med afstand vil blive det bedst besøgte museum i Danmark, hvor 725.000 kom forbi topscorer Louisiana i 2015.

Men meget mere vides faktisk ikke endnu – herunder hverken hvor i byen, museet skal ligge, eller hvordan, det skal se ud.

Pengene mangler stadig

Bag UN Live står en privat dansk organisation af samme navn, der med opbakning fra Københavns overborgmester og den danske regering i et par år har arbejdet på at blive blåstemplet af FN. Og den offentlige tommelfinger op til projektet kom fra højeste sted i en erklæring fra generalsekretær Ban Ki-moon på FN's fødselsdag.

Dermed er det københavnske FN-museum gået ind i en ny og mere konkret fase. Hvilket først og fremmest vil sige, at pengene nu skal rejses til, hvad museumsorganisationen kalder "et ikonisk vartegn" i byen. De Forenede Nationer spytter ikke selv i kassen, der skal fyldes af fonde.

Til sammenligning har Københavns pt. største museumsbyggeri, delvist underjordiske Statens Naturhistoriske Museum ved Sølvtorvet, et budget på 950 millioner. Én million besøgende svarer nogenlunde til byens to største museer, Nationalmuseet (Prinsens Palæ) og Statens Museum for Kunst, lagt sammen.

Få adgang som medlem eller abonnent

Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.

Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

seneste
byens liv

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling