Regnvandslange tværs gennem Den Sorte Firkant

På Indre Nørrebro kan fremtidens monsterregn blive klaret af en kilometerlang skybrudspark, der fører vandmasserne gennem kvarteret og ud i Søerne.

Københavns kældre skal sikres mod de vilde regnskyl, som metreologerne lover vil piske ned over byen, når himlen oftere og oftere åbner sig i et skybrud. Men hvorfor bruge milliarder på bredere kloakker, når man kan håndtere regnvandet med ommøbleringer på gadeplan, der også kommer kvartererne til gode i hverdagen.

Det er Københavns Kommunes erklærede klimatilpasningsfilosofi, og det seneste eksempel på fremtidsmusikken udspiller sig i området kendt som Rarbarberkvarteret eller Den Sorte Firkant på Indre Nørrebro.

For hvad med at omlægge Hans Tavsens Park, så den altid er klar til kunne opsamle og holde på store dele af områdets overskydende regnvand, der derefter stille og roligt ledes hele vejen ned ad Korsgade og ud i Peblingesøen? En sammenhængde skybrudspark, der som en regnvandslange strækker sig 1 km tværs gennem kvarteret, med grøn bynatur og små levende byrum hele vejen.

Skitseprojektet med det poetiske navn Nørrebrosjælen er udtænkt af et arkitekt- og ingeniørteam anført af landskabsarkitekterne SLA og har vundet den danske del af en stor fællesnordisk konkurrence om bæredygtig byudvikling, Nordic Built Cities Challenge. Og uden at forpligte sig, er det derfor en vision, som Københavns Kommune nu vil arbejde videre med som mulig skybrudsløsning i kvarteret indrammet af Nørrebrogade, Jagtvej og Åboulevarden.

Kvarterets nye kredsløb

Nørrebrosjælens samlede 85.000 m2 starter ved Jagtvejs Nørrebro Park Skole, der ligger på den ene side af Hans Tavsens Park. Parken, der løber parallelt med Rantzausgade, bliver omlagt med nye biotoper og terrænet bearbejdet til nogle store "skåle", der fungerer som et skybrudsbassin og kan tilbageholde 18.000 m3 vand.

På den anden side af parken ligger Blågård Skole, og Nørrebrosjælen føres gennem skolens åbne udearealer, der udvikles, så de endnu mere end i dag kan bruges efter skoletid af kvarterets øvrige beboere. Overskudsvandet ledes derfra videre til Korsgade, der skal være en egentlig skybrudsvej forbi Griffenfeldtgade, Stengade og Blågårdsgade og ud i Peblingesø.

I Korsgade kommer regnvandet til at løbe i en åben rende, der undervejs vander og bliver renset af gadens nye bynatur og forbedrer mikroklimaet på den varme solside af gaden, før det når søen. Langs Korsgade skabes samtidig en række levende byrum, hvor vandet bliver en synlig del af gadebilledet – også når det ikke regner, hvor Søernes vand kan pumpes den anden vej ind i området og renses, inden det ledes tilbage.

Hvis SLA selv skal sige det, giver det kvarteret en ny stærk symbiose mellem det hydrologiske, det biologiske og det sociale kredsløb.

Pengene skal findes

Om Nørrebrosjælen kan tage springet fra store tanker og flotte tegninger til nørrebrosk virkelighed afhænger i sidste ende af, om Københavns politikere de kommende år kan blive enige om at afsætte den forventede udgift på 140 mio. kroner i kommunens budget.

Men med sejren i Nordic Built Cities Challenge, der er organiseret under Nordisk Ministerråd, er vandslange-visionen for Den Sorte Firkant i hvert fald udpeget som et af seks store nordiske byudviklingsprojekter, der er innovative foregangseksempler på klimatilpasning, som skaber værdi for områdernes beboere.

Du kan hele sommeren nærstuderede Nørrebrosjælen (og de besejrede projektforslag) i en udendørsudstilling ved pop-up-farmen ved Hans Tavsens Park.