pixel

Google Street View gør dig glad for i dag

kbh magasin

Dine rammer ændrer sig hele tiden. København får nye bygninger, veje, parker og broer. De gamle friskes op, males om eller rives ned.

Men byer er lidt ligesom smartphones. Når man lige har fået sin nye iPhone 12 Ultimate Plus eller Galaxy S9 Extreme, så er den bare det bedste i verden. Det nye 12MP kamera med slo-mo og panorama gør dig tæt på lykkelig for en stund.

Men nogle måneder senere, så er den blevet den nye norm ... nå ja, det er jo bare min telefon.

Så af og til er det sundt af hive sin gamle Nokia mursten fra 1998 frem og forsøge at stave sig igennem en SMS eller tage et spil 'Snake'. Pludselig får din iPhone eller Galaxy sin glans igen, og nutiden smiler til dig.

Tilbage i byen

På nettet kan du nu gøre det samme med din by.

Den nye gadebelægning, cykelsti eller bygning var lækker, lige da den kom. Nu er den der bare.

Men Google Street View har nu eksisteret så lang tid, at den kan minde dig om, at tingene faktisk var værre i gamle dage.

Store dele af København blev gennemfotograferet i 2009/2010 og igen i 2014, og forskellen er flere steder til at tage og føle på.

Hauser Plads bag Kultorvet ser nogenlunde sådan her ud i dag:

Men i 2009 så den sådan her ud:

Vi venter på, at de nye træer vokser sig ligeså store som de gamle, men ellers vil de fleste nok være enige om, at den nye Hauser Plads er en hel del kønnere end den gamle.

Gå selv en tur rundt om hjørnet og ned ad Købmagergade anno 2009 med knækkede fliser og almindeligt armod ― eller tag på opdagelse i dit eget kvarter eller hvor du nu lyster.

Tricket er blot:

1. Åben din browser og gå ind på Google Maps.

2. Træk den lille gule mand ind på kortet der hvor du vil se Street View.

3. Øverst til venstre ser du en lille boks med navnet på det viste sted. Hvis Google har gamle billeder fra det, vil du også se et lille ur-ikon. Klik på det og træk dig selv tilbage i fortiden.

Google Streetview Clock

Klik dig videre til Google Maps stillet ind på København her:Google Maps

Bemærk at flere steder i København endnu ikke er blevet fotograferet flere gange til Google Street View.

Få adgang som medlem eller abonnent

Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.

Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

seneste
byens liv

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling