FN-stjernen over Nordhavn

Som en stor og lysende otte-takket stjerne på kanten til Øresund er FN Byen åbnet på den yderste spids af Marmormolen. Her har verdensorganisationen samlet alle de funktioner og næsten 1.000 medarbejdere, der før var spredt forskellige steder i København, i én spektakulær og symbolladet bygning, der allerede fra fødslen er et vartegn for den byudvikling, som Nordhavn står over for i de kommende årtier.

Endnu emmer omgivelserne mere af en industrihavn under afvikling end af nye fancy boliger og kontorer, men FN Byen har taget hul på fremtiden ved at indarbejde Nordhavns æstetik og historie fra kælder til kvist. Stjernearmene rækker ud i verden, men bygningens bund er beklædt med rustrøde jernplader, ligesom indersiden af molen. De otte spidser mimer skibe, og de allestedsnærværende hvide skodder får bygningen til at ligne en stævn. De hvide plader på taget er både en reference til havnens krydstogtskibe og til Marmormolens fortid.

Det fortæller Kim Herforth Nielsen, der er kreativ direktør i 3xN, som har tegnet FN's københavnske hovedkvarter. Arkitektfirmaet er i forvejen kendt for andre moderne københavnervartegn som det nye akvarium Den Blå Planet i Kastrup og tvillingehotellet Bella Sky i Ørestad, hvor 3xN også har slået stregerne til den kommende Copenhagen Arena.

Vandet værner

Målt i arbejdspladser er København i dag verdens sjettestørste FN-by, og stjernen på Marmormolen er resultatet at et ønske om at dele administration og viden mere effektivt. Men selvom sikkerheden er i top, minder den ikke om en fæstning, som det ellers er tilfældet med mange andre internationale repræsentationsbygninger. Det skyldes ifølge Kim Herforth Nielsen en særlig dansk tilgang til sikkerhed:

»Vi lægger vægt på, at bygningen er gennemsigtig og demokratisk. Det ligger i den danske tradition. Sikkerhed er i høj grad også en mental tilgang.«

Oprindeligt var det planen at bygge en mur omkring bygningen. Men muren blev erstattet med vand med 3xN's forslag om at lægge bygningen på en kunstig ø. Nu er det derfor Øresund og en ny kunstig kanal på Marmormolen, der afskærer adgangen til bygningen – også for både, takket være indbyggede stendiger.

»En kanal er en barriere, der adskiller det offentlige fra det private, men det er en positiv barriere, som samtidig referer til Københavns mange andre kanaler,« siger Kim Herforth Nielsen.

Social trappe-skulptur

Indenfor hos De Forenede Nationer er interiøret badet i lys og udstråler en venlig modernisme med hvide vægge, store glaspartier og en generøs brug af nordisk træ. Bortset fra det hermetisk tillukkede auditorium, er der overalt blå kig til vandet: Fra kantinen, kontorer og fitnesscenteret, og selvfølgelig fra de træterrasser, hvor de ansatte kan spise frokost eller bare hænge ud i en pause, mens de indsnuser lugten af hav og betragter vandtrafikken.

Hjertet i bygningen er foyerens massive, sortlakerede trappe, der trodser sin egen vældige tyngde og slynger sig som en rutsjebane i halvcirkler. Udover at være skulpturel med en sort skal og en kerne af lyst egetræ, skal trappen være symbol på FNs arbejde med at skabe dialog mellem mennesker i verden. Men også helt konkret er trætrappen, som de ansatte har døbt Harry Potter-trappen, et socialt midtpunkt, der har erstattet en asocial elevator.

»I bygninger med elevator er der ofte ingen ambition om at se en anden etage, fordi folk går ind i elevatoren og kun står af på deres egen etage. Trappen er den knude, der binder de forskellige afdelinger sammen, og det er her folk mødes, så kommunikation opstår. Og så giver den gratis motion,« forklarer Kim Herforth Nielsen.

FN Byen er også ambitiøs, når det gælder bæredygtighed, og stræber efter kun at bruge 55 procent af den energi, som en normal kontorbygning bruger. Blandt andet skaber solpaneler på taget egen strøm, alle toiletskyl klares med opsamlet regnvand, og de hvide skodder begrænser brugen af kølesystemet, som udnytter det lokale, kolde havvand.