pixel

Noma – nu som turguide

Det er de ansatte på verdens bedste restaurant, der anbefaler i ny guidebog.

kbh magasin

Fakta

'København fra Noma + Momondo'

En guidebog udgivet af Michelin-restauranten Noma og rejsesitet Momondo.

140 sider, vejl. pris 135,- kr.

Også udgivet på engelsk.

Den gambianske opvasker elsker Zoo, den irske souschef karaoke'er så tit som muligt på Sams Bar, og for kokken fra Århus er molen ved Nordhavn noget helt specielt.

Det kan læses i en ny København-guidebog, hvor Restaurant Noma for en gangs skyld ikke anbefales – men til gengæld selv står for alle anbefalingerne.

Det er nemlig det multinationale personale fra det verdensberømt nordiske gourmettempel for enden af Strandgade, der på 140 sider og folde-ud-kort deler ud af deres favoritspots i byen i 'København fra Noma + Momondo'.

Kvarterkendinge i lækkert format

Som titlen antyder, er den personlige guide til hovedstadens gemmer udgivet i samarbejde med den ligeledes københavnske rejsesøgemaskine Momondo.

Det handy lommebogsformat giver straks associationer til den lille sorte bog, hvori alle de fantastiske, personlige og virkelige underlige fortællinger med tiden er nedfældet med sirlige kragetæer.

Men her er de altså trykt på forhånd, og fortæller om alt fra gode steder at gå tur med hunden, til hvor du i de sene nattetimer kan købe et stykke pizzaslice, der smager som i New York.

Guiden er overskueligt opdelt i fem kapitler, der med indtegnet rutevejledning hver især omhandler en københavnsk bydel – Christianshavn, City, Nørrebro, Østerbro, samt Vesterbro/Frederiksberg.

Noma-kulten ser således endnu ikke ud til at have nået udkantsbydele som Sundbyerne, Valby eller evigt glemte Nordvest, der ellers rummer både Ungdomshuset, en gammel bolsjefabrik og rygeropdelte lejligheder.

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

seneste
byens liv

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling