pixel

Torvehallerne: Storbyens spisekammer

14 års småsulten ventetid er ovre. København har fået sine torvehaller.

kbh magasin

Det burde være en selvfølge, at en by af Københavns størrelse og selvforståelse har et stort, centralt placeret madmarked. Og det er det da også nu, langt om længe.

To nye torvehaller står klar på Israels Plads, fyldt op med nøje udvalgte udbydere af kvalitetsfødevarer inden for (og lige uden for) sine transparente glasrammer.

Med et ønske om at være for alle størrelser af pengepunge, men også med en klar appel til hobby-gourmander og de madører, der gerne vil give lidt ekstra, med sit gennemgående fair trade-fair og øko-rigtige udbud. Her er gode budget-råvarer og prisdygtigt halv- og helfabrikata, men bestemt ingen discount.

700_4139.jpgude3.jpg

Hovedretter til højre, tilbehør til venstre

Torvehallerne KBH er det officielle navn på storbyens nye spisekammer, der lægger ud med i alt 55 forskellige boder. Glashallen tættest på Nørreport gør sig i grønt, bagværk og søde lækkerier, mens tvillingen ved siden af sørger for kød, fisk og mejeri-godt.

Selvfølgelig er det også rigelige muligheder for at stille den lille sult eller tørst med det samme — blandt andet falbyder hele fire forskellige stadeholdere kaffe og friskbagte morgenboller fra klokken 7-nul-gab.

Resten af boderne åbner klokken 10 og lukker klokken 19 i hverdagene, og har også søndagsåbent—- men forbliver tilgengæld lukkede om mandagen.

700_4124.jpg700_4128.jpg

Maden fortrængte benzinen til sidst

Torvehallernes enkle opbygning af stålsøjler og glasflader lægger op til, at fødevarerne selv skal udgøre udsmykningen. Det er dufte, synsindtryk og smagsprøver, der skal lede indkøbsnettene rundt på granitfliserne, og ud til de årstidsvarierende udendørsstader på den nybrolagte plads med platantræer.

Bygningerne er tegnet af den selvsamme arkitekt Hans Peter Hagens, der søsatte hele drømmen om et nyt madmarked på Israels Plads med at avisindlæg for 14 år siden.

Siden har forhindringerne være mange. For eksempel en Statoil-tank, der lige havde forlænget lejekontrakten, og en investor, der først ville lave et slags supermarked i stedet, og siden krakkede.

Men det er fortid. Nutiden ser appetitlig ud.

700_4130.jpg700_4134.jpg

Få adgang som medlem eller abonnent

Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.

Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling