Let ben på Charlottenborg

Næste gang du stavrer hjem fra Nyhavn efter en lang dag i solen, kan du tømme din fadølsudspilede fuldemandsblære på en prominent adresse – endda lige midt på gulvet.

Kunsthal Charlottenborg, et langstrint fra ankeret, har nemlig givet den argentinske kunstner Pablo Bronstein lov til at installere en bombastisk, neoklassicistisk pavillon i en af deres smukkeste udstillingssale, og inde i pavillonen – ja, der er et langt pissoir med opfordring til kollektiv over kors-pisning.

Summen af de toilettrængende gæsters tissetåre vil løbe direkte ud på udstillingssalens bonede gulv, og samle sig til en lavvandet, ildelugtende urinsø.

Pissoir-pavillonen, som er udstillingens hovedværk, er fem gange otte meter stor og fylder næsten hele udstillingssalen, så der er langt mere plads end på et gennemsnitligt offentligt københavnertoilet. Og så kan du endda låse døren efter dig, tisse i ro og mag og slippe for fordømmende blikke.

I de tilstødende udstillingsrum sættes pavillonen i en bredere arkitektonisk og historisk sammenhæng, i selskab med sirlige tegninger af latriner, kloaksystemer og badeanstalter.

Satirisk tismonument Og Pablo Bronsteins pissoir er ikke bare Marcel Duchamps’ verdensberømte readymade ”Fontæne” om igen. Hvor Duchamps’ omvendte pissoirkumme var et kunstværk som stillede spørgsmålstegn ved selve kunstbegrebet og kunstnerens rolle, har Pablo Bronsteins pissoir en noget anden dagsorden.

Pavillonen er nemlig ment som et satirisk blik på forholdet mellem arkitektur, magt og mennesker, og det er museumsgæsterne adfærd som afgør om pissoiret er kunst eller arkitektur. Hvis gæsterne tager pissoiret i brug får kunstværket nemlig en funktion, og er det så overhovedet kunst længere? Eller er det arkitektur?

På et mere alvorligt plan pointerer Pablo Bronstein hvordan arkitektur kan bruges – og misbruges - til at styre menneskers adfærdsmønstre, i dette tilfælde dog kun i en meget lille og tislugtende skala.

Det koster 60 kroner at komme ind på Charlottenborg, cirka samme pris som en fadøl i Nyhavn, så spar den sidste øl og tis en tår på kunsthallens gulv – det er med garanti en enestående mulighed.