pixel

Dette er ikke et fixerum

Museer kommer i mange afskygninger, men denne slags er vist ikke set før.

kbh magasin

Fakta

Museum Fixerum - en dag fra værdighed

Reventlowsgade 28
Kbh. V

Hverdage kl. 16-19
Weekend kl. 13-17
Entre gratis

Åbningsreception fredag 11. marts fra klokken 17-19.

Fakta

Hvad er et fixerum?

Et fixerum er et sted, hvor narkomaner kan indtage deres medbragte stoffer under overvågning, mens de får hjælp og rådgivning så risikoen for dødsfald af overdoser minimeres.

Der må ikke handles med stoffer i fixerummet, og det må ikke være her man indtager stoffer for første gang.

Et privat-drevet fixerum skulle efter planen have slået dørene op på Vesterbro 1. marts, men dagen inden åbningen slog fogedretten fast, at foretagendet er forbudt.

Det fuldt udstyrede fixerum i kælderlokaler på Reventlowsgade, som skulle have været et renere og tryggere alternativ til Vesterbros trappesten, porte og baggårde, står derfor ubrugt og gabende mennesketomt.

Men kun for en kort periode. Nu åbner det nemlig i stedet som et stoffrit Fixemuseum. Her kan de nysgerrige få et sjældent indblik i et miljø, som er fremmed for de fleste, og få en personlig oplevelse af hvordan fixerummet ville fungere for brugerne, hvis ikke stikket var blevet trukket i sidste øjeblik.

ske_beskaaret.jpg

Man kan også få indsigt i det hårde liv på gaden og i den potentielle virkning af et fixerum, ved at være misbruger for en dag – uden stoffer naturligvis – og få en guidet tur i ryge- og fixerummet.

Initiativtagerne bag det det indtil videre midlertidige projekt vil med fixemuseet dokumentere, hvorfor et fixerum kan forbedre livet for både misbrugere og beboere på Vesterbro, og sætte endnu mere gang i debatten om behovet for private og kommunale fixerum.

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

seneste
byens liv

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling