Forslag: Gør Børsen til National­museum og skab nye byrum omkring det

Men én ting er selve Børsen. Noget andet er de tilstødende byrum.

For kan den tragiske brand måske anspore til at omtænke hele det historiske område, der længe har lidt under tung trafik og mange hårde overflader?

Haver erstatter goldt byrum

Det mener den lille dansk-amerikanske tegnestue JRDV godt den kan — og mere til.

I deres nyudviklede forslag til området — lavet til Magasinet KBH og som et konkret udspil til Børsens fremtid — binder de hele området langs Børsen og Christiansborg sammen og flytter uden tøven Nationalmuseets udstillinger ind i både Børsen og ned i nye, underjordiske lokaler under slotspladsen.

Børsen — eller resterne af den — er i dag klemt inde mellem den stærkt befærdede Børsgade, der leder seks vognbaner videre over Knippelsbro, og på den anden side, Slotsholmsgade der er domineret af parkeringspladser.

Imens er Christiansborg Slotsplads rigt forsynet med ensartede brosten og en terrorsikring i form af en halvcirkel af kugler hugget i nordisk granit.

Generelt er stemningen ikke særligt indbydende lige her midt i biltrafikken foran magtens centrum. Og ikke særlig grøn.

JRDV's forslag gør op med sten-i-sten udførelsen og binder Christiansborgs og Børsens i dag helt adskilte forpladser sammen med blomstrende haver og små vandbassiner, der leder tankerne hen på en blanding af Tivolis farverige bede og en moderne fortolkning af franske barokhaver.

Men til forskel fra stramt symmetriske slotshaver er geometrien her noget mere løssluppen. Brudte halvcirkler opdeler den åbne brostenplads i mindre, intime byrum og skaber en visuel sammenhæng fra Højbro og næsten helt til Knippelsbro.

Også bilgaden Slotholmsgade — der i dag opdeler de to forpladser — er blevet til et grønt byrum, og foran Christiansborg mimer halvcirkel-former på de nye haver og vandbassiner formen på voldgraven omkring det forlængst forsvundne Københavns Slot, ligesom stensætningen i dag i øvrigt gør det.

Imens reduceres antallet af vognbaner på Børsgade væsentligt, så der langs det genopbyggede Børsen bliver plads til en egentlig promenade som erstatning for det relativt smalle fortov, som i dag løber langs floden af biltrafik.

En smallere bilvej vil samtidig mindske den oplevede afstand til vandet i Slotsholmens kanal, som i dag ligger lidt isoleret hen som følge af den heftige biltrafik. Her tænker JRDV, at der kan etableres en ny bådbro til havnerundfarten — eller måske til ophold.

25.000 bilister passerer hver dag Knippelsbro, og hvad en indsnævring af vejen vil betyde for trafikken er ikke undersøgt i forslaget.

JRDV bemærker dog, at den midlertidige lukning af gaderne efter Børsens brand har vist, at det ikke nødvendigvis er et større problem permanent at reducere antallet af bilbaner her. Og forlængelsen af Børsgade — Torvegade på Christianshavn — står alligevel snart over for en reduktion af antallet af vognbaner.

Nye adresser til Nationalmuseet og Dansk Erhverv

Skulle forslaget nogensinde blive virkelighed, får både Dansk Erhverv og Nationalmuseet travlt med flyttekasserne.

Nationalmuseet har længe døjet med pladsmangel i de gamle palæer i Stormgade og har derfor igangsat en større forandringsplan, der både omfatter nedrivninger og nybyggeri i op til 27 meters højde midt i den gamle by.

Men måske er den trængte placering opad den trafikerede vej ikke den mest velegnede og prominente for epicenteret for landets kulturhistorie?

Hvad nu hvis Slotsholmen blev nyindrettet til at løfte den opgave, spørger JRDV retorisk i deres forslag, hvor de simpelthen flytter Nationalmuseets samling ind i det genopførte Børsen og ned under Christiansborgs Slotsplads i nye, underjordiske lokaler.

Under jorden vil besøgene kunne se op mod himlen gennem store glaspartier, der fletter sig ind mellem haverne på overfladen.

Imens kan det meste af det nuværende Nationalmuseum omdannes til boliger, erhverv, hotel og lignende. Og museet behøver ikke blive lukket midlertidigt ned i forbindelse med den planlagte ombygning, men kan blot fortsætte som museum, indtil de nye lokaler under Christiansborg Slotsplads står klar.

Og Dansk Erhverv? De kan købes ud og finde et nyt sted at være. Selv foreslår JRDV erhvervsbyggeriet Krystallen på Kalvebod Brygge, der et stykke tid har kæmpet med at finde permanente lejere.

Børsen var ejet af staten i 231 år, før den i 1855 blev solgt til den organisation, der i dag er Dansk Erhverv. Og i JRDVs forslag kommer den altså tilbage på offentlige hænder.

Hovedet først ind i Børsen-debatten

Hele forvandlingsstykket kan lyde voldsomt. Men den bærende tanke om underjordiske lokaler til et museum er ikke helt fremmed. Ligesom idéen om bedre byrum omkring Børsen ikke er det.

Lige rundt om hjørnet i Christiansborgs Rigsdagsgård har tegnestuen Cobe for nylig vundet konkurrencen om et nyt besøgscenter med underjordisk indgang, der skal binde det tidligere rigsarktiv og Christiansborg Slot sammen.

De cirkulære former fra dét forslag har været et af forlæggene for JRDVs idé for de tilstødende byrum.

Samme idé har vi set udfoldet under Botanisk Have, hvor det nye Naturhistoriske Museum står klar inden længe. Og i 2020 genåbnede det nu underjordiske Frihedsmuseum tæt ved Kastellet.

I Paris vil et nyt, underjordisk museum snart blive del af det genopførte Notre Dame. Og i samme by slap verdens største kunstmuseum, Louvre, rimelig helskindet fra samme trick i 1989 med dets enorme underjordiske indgangsparti med glaspyramider over.

Overborgmester Sophie Hæstorp Andersen har allerede meldt ud, at Københavns Kommune gerne vil se på en ny indretning af byrummene omkring Børsen, når den 400 år gamle bygning snart skal genopføres.

Og i dén forbindelse har hun for nylig haft en dialog med netop Paris' borgmester, Anne Hidalgo, da Frankrigs hovedstad benytter Notre Dames genopbygning til også at indrette grønne og bilfrie byrum omkring den gamle katedral.

Her og nu er der måske ikke meget, der tyder på, at JRDV's forslag kan realiseres. Først og fremmest vil det kræve, at både Dansk Erhverv og Nationalmuseet indvilger i en flytning, og at de to parter kan få et nok kompliceret økonomisk regnestykke til at gå op. Og desuden gennemgik slotspladsen for blot seks år siden renoveringen med nye sten og granitkugler.

Men med deres vision løber JRDV med hovedet først ind i debatten om, hvordan det nye Børsen, og byrummene omkring den, bedst kan bruges og indrettes — og den er hermed sendt videre til overborgmesteren og Kulturministeriet.