pixel

Utraditionelle lækkerbiskner

Farvel til Mars-bar og nougatmåtter, goddag til Nutty Nigel og Minty Cindy.

kbh magasin

Fakta

Simply Chocolate

Forhandles foreløbig kun i flagstore-butikken i Illums underetage.

Simply Chocolate kommer fra Magillum Chocolate Factory, som udspringer af Magasins Chokoladefabrik, der smeltede sin første chokolade i 1933.

En chokoladebar med økologiske havregryn og speltflager - eller et desertstykke med tang og hvid trøffelfyld. Der bliver gjort op med traditionerne i Københavns nye chokoladeshop Simply Chocolate, som netop er åbnet i Illums kælder med egne, friske chokoladefristelser i indbydende indpakninger fra gulv til loft.

Konceptet er enkelt: Gode råvarer giver god chokolade. Og det er ikke nødvendigt at putte både nougat, marcipan, likør og nødder i et enkelt stykke. Her er de simple chokolader back to basic og består af ganske få ingredienser.

Men det bliver ikke nødvendigvis kedeligt af den grund. For kombinationerne af ingredienser er ganske utraditionelle, og involverer bland andet super foods som tang, gojibær og ingefær.

hazel.jpg

Morten Willadsen, Simply Chocolates chefchocolatier, har mere end 10 års erfaring i chokoladebranchen. Han blev træt af det ensformige udvalg i dansk chokolade, og fik derfor idéen til Simply Chocolate.

”De danske chokolader ligner hinanden i smag, indhold og emballage. Vores chokolader udfordrer unge hjerter - både smagsmæssigt og visuelt.”

For lækkerbisknernes visuelle udtryk og butikkens indretning er også en del af konceptet og chokoladeoplevelsen. Chokoladebarerne er i vakuumpakkede sølvposer, som sender tankerne hen på astronautmadpakker, og æsker med fyldte chokolader har påskrevne statements som ”Happiness is temporary” og ”Yes, you can buy love”.

”Simply Chocolate er ikke kun chokolade – det er et nydelsesprodukt”, forsikrer Morten Willadsen. Og selvfølgelig er nydelsesproduktet ikke kaloriefrit, selvom der er sunde sager blandet i de søde. Men som chefchocolatieren siger:

”Det er også usundt ikke at nyde”.

minty_cindy.jpg

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

seneste
byens liv

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling