Urbanplanens nye chance

Inde midt i Urbanplanen er nedrivningsmaskiner i fuld gang med at æde af betonen. Det sociale boligbyggeri på det vestlige Amager river sit hensygnede center ned for at gøre plads til ny chance: Et helt nyt kvarter i kvarteret, med nye boliger, nye adgangsveje og en ny plads, hvor et lysende grønt klokketårn markerer de nye tider.

Da Urbanplanen skød op mellem Englandsvej og Røde Mellemvej først i 70’erne, var det tænkt som starten på en ny, moderne bydel. Men planerne døde under oliekrisen, og i 90’erne var byggeriet endt som en af hovedstadens isolerede og belastede ghettoer.

Det skal projektet Solvang Kvarter lave om på, ved at åbne Urbanplanen op for den by, som vokser videre omkring boligområdet – ikke mindst i Ørestad. I stedet for smutte udenom, skal naboerne tage gennem Urbanplanen og bruge dens muligheder. Såvel dem der nu skabes og de eksisterende som Remiseparken, der byder på både byggelegeplads, bondegårdsdyr og store grønne plæner.

Omfanget er ikke helt så stort, men strategien er den samme som megamakeoveren til Mjølnerparken på Ydre Nørrebro.

Sådan byggede man i 70'erne

»Urbanplanen er i dag et boligområde, som lukker sig om sig selv. Alle bygningerne vender ryggen ud mod omverdenen. Området inviterer simpelthen ikke til, at du bevæger dig herind, hvis du ikke bor her,« fortæller Mikkel Warming. Han er tidligere socialborgmester i København, men i dag sekretariatsleder i Partnerskabet, som er Urbanplanens lokale samarbejde mellem boligforeningen, kommunen og politiet.

»Men det var sådan her, man byggede i 70’erne. Tanken var, at man samlede alt, hvad beboerne havde brug for i én pakke. Og i de første år var Urbanplanen faktisk også meget attraktivt for dem, der flyttede ud af de nedslidte og mørke boligområder i brokvartererne. Men i årenes løb steg koncentrationen af ressourcesvage borgere, området blev nedslidt – og det har sammen med områdets fysiske opbygning forstærket det grå og lukkede indtryk,« forklarer Mikkel Warming.

Han har helt ret. Det tager cirka fem minutter at cykle rundt om Urbanplanen, og der er adskillige veje ind. Men området kunne lige så godt være omgivet af en høj mur. Selvom der i nullerne blev postet ca. 500 mio. kroner i at modernisere og facaderenovere hele området med meget synlige resultater, mangler der stadig liv mellem husene.

Stierne ind mellem boligblokkene virker smalle, mørke og øde. Intet leder tankerne hen på andet end skraldeskure og skumle kroge. Men det er netop det, som den nye plan til 80 mio. kroner skal være med til at rette op på – både ved at skabe nye aktiviteter og ved at skabe mere attraktive og trygge veje ind i området.

Et nyt hjerte

Urmagerstien leder tværs gennem boligområdet og direkte ind til det, som oprindelig var tænkt som Urbanplanens hjerte. Men her har det nedslidte Solvang Center i årevis ligget hen med tomme butikslokaler, og pladsen er i dag ikke meget andet end et dødt hul i boligmassen.

Det skal ændre sig, når centeret er jævnet med jorden og erstattet med nye ungdoms- og familieboliger, der kan bringe nye beboergrupper til. Ungdomsboligerne bliver kronen på værket med et lysende grønt "klokketårn" – et tagdrivhus med et ur, som lyser op oven over Urmagerpladsen, når mørket falder på.

Til den tid er Urmagerstien for cyklister og gående blevet til en lys, åben og grøn smutvej ind gennem området, der munder ud i det nye hjerte. Det lokale bibliotek bliver renoveret og åbnet op mod pladsen, som skal omdannes til et menneskevenligt byrum med træer, god belysning og rigeligt med siddepladser.

På sigt skal et nyt supermarked ud mod Røde Mellemvej også hente kunder fra hele Amager-oplandet og være med til at binde Urbanplanen tættere sammen med de omgivende villakvarterer og Ørestad Nord.

Undgå et lukket system

Projektet handler i det hele taget om at få skabt meget mere trafik både ind og ud af Urbanplanen, fortæller Mikkel Warming.

»Vi skal have beboerne uden for Urbanplanen til at bruge områdets attraktioner, og vi skal også have Urbanplanens beboere mere ud at blande sig i livet udenfor – ellers bliver sådan et område let et lukket system med sine egne normer og regler. Men det kræver både ombygninger og en social indsats. De fysiske forandringer skal bakkes op med en lang række aktiviteter – så der må folk både indefra og udefra meget gerne byde ind med idéer i den kommende tid,« siger han.

Byggerierne forventes at strække sig over de næste tre år, men i 2018 vil det nye Solvang Kvarter stå klar til både nye indbyggere og besøgende. Og til den tid vil også Remiseparken kunne nydes i en frisk og nyrenoveret form.