Du er gladere i traditionel arkitektur end i den moderne

Det er et centralt spørgsmål, som de fleste nok har en intuitiv holdning til — og som burde være centralt for hvordan vi indretter vores by. Men det er også et spørgsmål, som det kan være svært at give et præcist svar på over én kam.  

Et hold af forskere fra Norges Miljø- og Biovidenskabelige Universitet (NMBU) satte sig dog for at gøre et forsøg, og tidligere i år fremlagde de deres svar:

Byrum karakteriseret af traditionel arkitektur er betydeligt mere værdsat end mere moderne byrum.

Test med VR

I undersøgelsen kiggede de de norske forskere nærmere på, hvordan en gruppe mennesker reagerede på i alt otte byrum i Oslo. For at gøre oplevelsen ens for alle undlod man at sende forsøgpersonerne ud på en spadseretur i byen og gav dem i stedet et virtual reality headset på. 

I den kontrollerede, virtuelle verden kunne de 28 deltagere sidde og kigge rundt i præcis den samme 360 grader-afbildning af de otte byrum — ét af gangen. 

Efter hver oplevelse vurderede testpersonerne deres førstehåndsindtryk og gav en score fra 1-5 på seks forskellige skalaer: Fra behagelig til ubehagelig, stimulerende til kedelig, afslappende til stressende, sikker til usikker, interessant til uinteressant og aktiv til inaktiv.

De gav også en karakter til arkitekturen set isoleret, til byrumsdesignet og en generel karakter.

Fire af de otte byrum var kategoriseret som 'traditionelle' — med et formsprog fra det 19. århundrede og starten af det 20. — og disse fire scorede altså betydeligt højere i testen end de øvrige fire. 

Fælles for de mindre populære var, at de alle var klassificeret som 'nutidige' — dvs. karakteriseret af minimalisme, asymmetri og sparsom brug af ornamentering. Bygningerne omkring byrummene var her oftest konstrueret af glas, stål og lys beton. 

I sammenligningen mellem to store pladser i Oslo — Bankplassen og Bryggetorget — var der kun nogenlunde ligevægt i svarene i kategorien 'aktivitet'. På de øvrige fem skalaer scorede den traditionelle Bankplassen signifikant højere. 

Allerstørst forskel var der, da der blev spurgt ind til kvaliteten af arkitekturen i hver sin ende af den samme gade i Oslo: Toftes Gade. I enden med traditionel arkitektur blev der i gennemsnit uddelt en karakter på 3.82 — i den moderne ende kun 2.43.   

Alle testpersoner var unge — mellem 18 og 27 år — så præferencen for det traditionelle kunne ikke tilskrives en tilvænning tidligere i livet.  

Byrum påvirker psyken

At rare omgivelser gør os gladere er ikke noget nyt. Forskning har f.eks. påvist, at biofili er en ting — at vi bliver både gladere, sundere og mere produktive i omgivelser præget af natur.

Men disse konklusioner er ikke tidligere blevet oversat til det byggede miljø — altså den verden vi mennesker selv skaber. Og forskningen i byrums indvirkning på den menneskelige psyke har hidtil været sparsom.

"Jeg synes, at politikere, byplanlæggere, udviklere og arkitekter i højere grad kan og burde opnå mere indsigt i, hvordan design og menneskers velbefindende er kædet sammen. Jeg tror, vores resultater kan bidrage til at understrege denne forbindelse," siger Kostas Mouratidis fra NMBU.

Forskerne siger, at deres resultater ikke bør ses som et partsindlæg imod moderne arkitektur, men at det handler om at opnå ny forståelse og på den måde skabe bedre byer for fremtiden.

"En bys beboere bør have indflydelse ved at blive inddraget i beslutningerne, men deres synspunkter bør også komme frem gennem at lave studier som dette," siger Mouratidis.

Han tilføjer, at større studier er nødvendige for at opnå dybere indsigt i, hvordan det byggede miljø påvirker vores livskvalitet.       

Du kan finde hele undersøgelsen fra NMBU her.