Politi kan ikke stoppe byens ulovlige reklamer

Syv gange har Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning (TMF) i år således politianmeldt bureaer bag stilladsreklamer for ikke at overholde de nye regler.

Anmeldelserne drejer sig både om ophængning af reklame på stillads uden gyldig tilladelse og om manglende efterlevelse af påbud om nedtagning.

Men, viser det sig, Politiet kan slet ikke gøre noget.

To års ventetid i retssystemet

Sidste år trådte nye regler for stilladsreklamer i kraft — regler som skulle give byen lidt pænere, og lidt mindre kommercialiserede, facader at se på.

Fremover måtte kun 40 procent af stilladsets beskyttelsesdug bruges til reklamer, mens de øvrige 60 procent skulle bestå af en fotostat med en 1:1 afbildning af facaden bag stilladset — eller som den ville se ud, når byggeriet er færdigt.

Det er en praksis, der er helt normal i andre europæiske storbyer, men som her i København på rekordtid har ført til en række konflikter mellem kommunen og byens reklamebureauer.

For nyligt kunne vi så fortælle, at TMF nu fremover agtede at politianmelde bureauer, som ikke havde indrettet sig efter de nye regler.

Men det viser sig nu at være et våben uden meget sprængkraft. For der vil gå i hvert fald to år, før politiet overhovedet har mulighed for at reagere på anmeldelserne.

Dét fremgår af et nyt notat fra TMF, hvori det også står, at man nu i syv tilfælde har meldt reklamebureauer til politiet for ikke at overholde reglerne.

I alle tilfælde drejede det sig om bannere, man bestemt ikke skal gå til Louis Nielsen for at få øje på. I visse tilfælde dækkede reklamebannerne tæt på 100% af stilladsernes areal ud mod byen — trods de nye regler.

Ingen stor aktion

Skulle man få den tanke, at skudsikre betjente i storstilede aktioner nu snart vil rykke ud og rømme byens facader for ulovlige Nike og Netflix-reklamer, må man tro om.

Forvaltningen skriver nemlig, at man fra politiet blot har modtaget kvitteringer for to af de syv indgivede anmeldelser. Prioriteten er ikke høj, og selv for de bekræftede sagers vedkommende ser det ikke lovende ud for kommunen.

Da der ikke er en retspraksis på området, skal en eventuel bødestraf nemlig først fastsættes ved en prøvesag ved domstolene, hvor sagspresset i forvejen er voldsomt.

Faktisk er presset så voldsomt, at sager med lavere prioritet — som altså eksempelvis reklamebannere — først forventes at kunne blive stillet for en domstol tidligst to år efter en eventuel sigtelse et blevet rejst.

Og hos politiet er man slet ikke nået til en sigtelse endnu. Man har altså blot kvitteret for indtil videre to anmeldelser.

Umiddelbart kan reklamebureauerne altså fortsætte deres efterhånden velafprøvede praksis som hidtil. I hvert fald kunne vi sidste måned skrive, at de gentagende brud på reglerne er forløbet ret systematisk.

Om en Oddset-reklamen på Nørreport lød det dengang fra forvaltningen, at man for nylig havde udstedt et såkaldt "varsel om påbud" om nedtagning af en anden reklame på samme stillads, der stred mod reglerne.

Reklamen blev herefter taget ned af reklamebureauet — men altså blot for at blive erstattet af den nye Oddset-reklame, der heller ikke levede op til kravene, og som der slet ikke var ansøgt om tilladelse til.

Opsætninger og udskiftninger sker altså også i et tempo, som TMF har svært ved at følge med i.

Siden indsendte reklamebureaet en ansøgning om ophængning af endnu en stilladsreklame på samme adresse, som forvaltningen måtte afvise, da heller ikke denne levede op til kravene. Alligevel hang der samme sted kort efter nu en stor Adidas-reklame som stred imod reglerne.

På dét tidspunkt var det endnu ikke gældende praksis at politianmelde for brudene, som det nu er blevet. Men disse anmeldelser kan man altså ikke forvente har en politimæssig effekt før — måske — om nogle år.

Den 20. marts fik Magasinet KBH dog for første gang øje på en københavnsk stilladsbeklædning, der blander en reklame med en fotostat, der viser bygningen bagved.

Dét foregik mere præcist på Rådhuspladsen, hvor en Pepsi-reklame er omkranset af stregtegninger af vinduer og gesimser.

Om den fylder mere end 40% — og om facadetegningen er tilpas detaljeret — vil være op til TMF at vurdere. Men synet vækker måske et beskedent håb om, at en lidt mere striks forvaltning, og flere politianmeldelser, i sig selv kan få byens reklamebureauer til at rette sig efter de nye regler.

Administration betales af skattekroner

Mens reklamebureauerne omgås reglerne, er det dig, mig og resten af kommunens godt 600.000 indbyggere, der må samle regningen op — og ikke bare for forvaltningens og politiets overarbejde.

Trods de nye og strengere regler for facadebannere er al administration af stilladsreklamer nemlig skattefinansieret og reklamebureauerne bag fritaget for gebyrer, når de søger om tilladelser.

For nylig har forvaltningen dog givet udtryk for, at der er overvejelser om at finde flere penge til kommunekassen ved i fremtiden blandt andet at indføre gebyrfinansiering på administration af stilladsreklamer. Dermed ville der ikke længere skulle trækkes på skattemidler, når kommunen skal administrere de kommercielle tilbud i bybilledet.

Hvornår det sker — og om der måske kan sættes mere gang i sagsbehandlingen i retsvæsenet — må vi vente med at blive klogere på.

Vi fortsætter dog selvfølgelig med at dække de ulovlige stilladsreklamer.