Parkeringslicens til 1.540,- om måneden vil skabe balance
18.500 kroner om året. Så meget skal beboerlicensen koste, hvis antallet af biler skal matche tilgængelige parkeringspladser. Dét viser ny beregning.
Bor man i København og kører i en nogenlunde normal benzinbil skal man i dag slippe godt 2.500 kroner om året for sin beboerlicens.
Men det er alt, alt for lidt — i hvert fald hvis prisen skal modsvare det antal P-pladser, der rent faktisk er til rådighed.
Det kan man læse i et notat fra Københavns Kommune.
Forvaltningen har nemlig regnet sig frem til, at en årlig beboerlicens skal koste 18.500 kr. om året, hvis der skal skabes balance mellem udbud og efterspørgsel efter kommunale P-pladser i byen.
Det svarer til en månedlig pris på 1.540 kr. — altså en hel del mere end de godt 200 kroner, der er normalt i dag.
Flest parkerede på Østerbro
Beregningen er lavet på baggrund af byens mest trængte parkeringszone ved seneste optælling. Den ligger på Indre Østerbro og havde i snit en belægning på 128% klokken 22 i marts i år.
Der var altså 28 procent flere parkerede biler her, end der var afsat plads til. Overbelægningen sker ved, at der er ulovligt parkerede biler, og at lovligt parkerede biler parkerer tættere, end P-pladserne officielt er dimensioneret til.
Skulle belægningen her presses ned på de 100%, kræver det ifølge forvaltningens regnestykke altså en udifferentieret pris på alle byens beboerlicenser på 18.500 kroner.
Alternativt peger forvaltningen på, at man kan indføre differentierede takster — bestemt af belægningsgraden i et givent område. Med andre ord: Bor man i et område med stor efterspørgsel efter offentlige P-pladser, vil beboerlicensen koste mere end steder i byen, hvor efterspørgslen er mindre.
Dén løsning vil dog ikke have den ønskede effekt i dagtimerne i Indre By og andre områder, der ofte besøges af udefrakommende biler, som ikke påvirkes af dyrere licenser for byens beboere, konkluderer embedsværket.
Ikke dyrere end andre steder
Indtil videre er der altså kun tale om beregninger — som vel at mærke altså ligger milevidt fra priserne i dag.
I dag slipper man med blot 2.505 kroner om året for en almindelig benzinbil, der kører 15-20 km per liter benzin. Med en spritny VW Polo, der kan klare mere end 20 km per liter, lander den årlige regning på blot 1.390 kroner — altså godt 100 kroner om måneden.
Så forskellen er altså stor. Men selv hvis prisen på en beboerlicens steg til 18.500 kroner, ville det faktisk ikke være helt ved siden af, hvad det i forvejen koster at parkere visse steder i byen.
Bor man i dag i et af de nye områder udviklet af det kommunalt ejede By & Havn — for eksempel Nordhavn — starter prisen på en P-licens til et af de lokale P-huse på 1.440 kr. om måneden, eller 17.280 kr. om året.
Og så er der lige pludselig ikke så langt op til de teorietiske 18.500 kr. som de øvrige dele af byen vil skulle betale for at skabe balance mellem udbud og efterspørgsel.
På det private marked er priser omkring 2.500 kr. om måneden — eller 30.000 om året — ikke usædvanlige.
Måske højere priser nu?
Netop i disse dage er de københavnske politikere ved at forhandle om byens budget for det kommende år.
Ét af punkterne til diskussion er netop at sætte priserne på beboerlicenser op — dog "kun" i form af en tredobling i forhold til i dag.
En prisstigning i dén størrelsesorden vil reducere efterspørgslen efter licenser med omkring 5.800, vurderer Teknik- og Miljøforvaltningen.
Skal man opnå balance mellem udbud og efterspørgsel, skal man dog "af med" cirka 10.000 beboerlicenser i forhold til i dag.
Det var Alternativet, der sidste år foreslog tredoblingen, som skulle åbne op for, at der blev etableret flere grønne bylivsgader i København. Forslaget gjaldt ikke elbiler.
"Hvis vi ikke gør noget drastisk med beboerlicensen, så får vi fuldstændig mareridtsagtige tilstande i København. Børnene bliver ramt af mere forurening, støj, og der er mindre plads til grønne gader med leg. Det vil vi stoppe. Koste, hvad det vil," lød det sidste år fra partiets Emil Sloth Andersen.
Sidste år blev politikerne ikke enige om at tage forslaget med i byens budget for 2024. Men her i september får tankerne om dyrere beboerlicenser altså en chance mere.
Få adgang som medlem eller abonnent
Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.
Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.
Allerede medlem? Log ind her!
Kære Evavib
Må jeg spørg, hvordan ved du at alle, eller bare et flertal af dem der har bil har brug for den, for at deres hverdag hænger sammen?
Der var på et tidspunkt en undersøgelse der viste at 70% ikke brugte den i dagligdagen, men du har måske nyere og bedre viden?Må jeg spørge, hvor tallet 70 % kommer fra? Mon det er en repræsentativ undersøgelse eller en, hvor man på forhånd har udvalgt svarpersonerne?
Jeg abonnerer på Magasinet KBH, fordi jeg interesserer mig levende for, hvad der sker i København og på Frederiksberg. Og ja, vi har brug for bilen, fordi vi ellers ikke har andre indkøbsmuligheder end Netto. Så må vi leve med, at mediets læsere og brugere for en stor dels vedkommende er bilhadere. og cykelfanatikere. Hvad skal byen i øvrigt bruge al det byrum til? Der er som om fantasien ikke rækker meget længere end til endnu flere caféer.Jeg mener det er en undersøgelse der blev lavet for Københavns Kommune, sikkert af Ramböll eller Via for en del år siden. Ikke desto mindre har 70% af byens husstande stadig ikke bil. Jeg er ikke trafikpolitisk aktiv længere, så jeg ligger ikke inde med referencer på fingerspidserne, nu var du bare så skråsikker, så jeg tænkte, du måske vidste bedre...
Byrummet skal ikke bruges på flere cafeer, det ska bruges til at det store flertal der bruger kollektiv transport, går og cykler kan få en rimelig andel af pladsen i byrummet. så færre, bliver syge eller dør af/i trafikken. Så det bliver trygt for vores børn og færdes på cykel og til fods.
Den ekstra plads skal også bruges på flere træer og grønt, ligesom i andre storbyer i specielt Europa.
Og hvis der virkelig sker noget, på flere legepladser og sportsarealer, som København mangler så desperat i forhold til resten af landet.Der er mange ledige p-pladser i byens p-anlæg. Men det koster dyrt at parkere der. Den politiske kunst må være at få forhandlet acceptable priser på parkering i de eksisterende anlæg.