Overdækning af Vesterport Banegrav sættes på skinner

Hvis man ikke kender de nærmere omstændigheder, kan det lyde helt tosset. Men når vi så tilføjer det faktum, at de 20.000 kvadratmeter består af tom luft henover et langstrakt hul i jorden, begynder det måske så småt at dæmre.

Vi taler selvfølgelig om Vesterport Banegrav, der siden 1917 har ligget der mellem Vesterport og Gyldenløvesgade og sunget sin sirenesang om overdækning og byudvikling. 

Arbejde går snart i gang

Drømmen om at overdække Vesterport Banegrav går flere årtier tilbage, men trods konstante tilbageslag vil den bare ikke dø.

Og nu viser et notat fra Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune, at drømmen er kommet en del tættere på at gå i opfyldelse.

I forlængelse af sidste års forhandlinger om Københavns Kommunes budget for 2024 blev det indskrevet i aftalen mellem partierne, at der skulle sættes gang i arbejdet med en lokalplan for overdækning af Vesterport Banegrav:

"Vesterport rummer et stort potentiale for at kunne være mere for københavnerne, end området er i dag. Parterne er enige om, at der er behov for afklaring af fremtiden for området," stod der blandt andet i aftaleteksten, hvor forligspartierne også gav hinanden håndslag på at få sat gang i arbejdet med fremtidens Palads.

Siden har der været stille om planerne. Men af det førnævnte notat fremgår, at forvaltningen nu forventer at kunne gå i gang med at udarbejde den ønskede lokalplan for overdækningen af Vesterport Banegrav i tredje kvartal i år — altså senest inden for den næste måneds tid.

Forvaltningen forventer, at man kan fremlægge projektets såkaldte 'startredegørelse' for politikerne i foråret eller forsommeren 2025.

Stadig liv i konsortium!

En startredegørelse er en slags tidlig skitse til lokalplanen, som bruges til at fastlægge de helt overordnede rammer for et projekt: Hvor og hvad skal der bygges. 

Med andre ord er vi stadig meget tidligt i forløbet — men notatet viser, at maskineriet altså nu sættes i gang.

En lokalplan kræver et omfattende arbejde både fra det kommunale embedsværk og eventuelle private bygherrer — et arbejde som normalt ikke bliver sat i værk, hvis ikke der foreligger konkrete byggeplaner at tage udgangspunkt i.

Magasinet KBH er da også bekendt med, at der stadig er liv i det konsortium, der helt tilbage i 2015 meldte ud om deres planer for en delvis overdækning og bebyggelse af banegraven. Og det er en justeret version af de planer, der nu skal igennem processen med en lokalplan.

I årene efter 2015 kom der mere kød på planerne, som blandt andet omfattede opførelsen af fire højhuse med plads til boliger, kontorer og en ny biograf til erstatning for Palads, som skulle rives ned.

Der blev desuden lagt op til at omdanne området over banegraven til en lille, bilfri bydel med et gennemgående grønt strøg til cyklister og fodgængere, der hvor Hammerichsgade løber langs banegraven i dag.

Nordisk Film hoppede fra

Konsortiet bag bestod dengang af blandt andre DSB Ejendomme, Nordisk Film og en række lokale investorer.

Undervejs tabte Nordisk Film dog tålmodigheden og udskilte deres Palads-planer fra projektet, og senere i 2020 satte godkendelsen af en bypark ved Vesterbro Passage endnu en kæp i hjulet. 

En vigtig del af banegravsprojektet bestod nemlig i at anlægge det grønne strøg på Hammerichsgade. Men med byparken lukkes den inderste del af Vesterbrogade for biltrafik, og det smallest mulige politiske flertal mente, at man var nødt til at afbøde denne gadelukning ved blandt andet at holde Hammerichsgade åben for biler.

Allerede dengang var der dog en alternativ plan i spil, hvor Hammerichsgade blot blev indsnævret, men stadig var åben for biltrafik i begge retninger.

Og Magasinet KBH erfarer, at denne plan B formentlig vil komme til at indgå i den kommende lokalplan.

Næppe boldbaner, men grønt

Konsortiet — der altså nu ikke længere tæller Nordisk Film blandt sine medlemmer — oplyser til Magasinet KBH, at det oprindelige projekt nu er delt op i to faser.

I fase I vil man overdække og bebygge den del af banegraven, der ligger tættest på H.C. Andersens Boulevard.

Her er indsnævringen af Hammerichsgade ikke helt så vigtig for projektet som i den anden ende langs Palads. Og derfor kan byggeriet måske komme i gang uafhængigt af, hvad der politisk måtte blive besluttet om biltrafikken på Hammerichsgade. 

Fase II vil skulle vente på fase I og en afgørelse omkring Hammerichsgade — og vil omfatte byggeri over resten af banegraven, helt hen til Vesterport Station.   

Overdækningen af banegraven vil koste mange millioner — og byggeriet ovenpå formentlig endnu mere at opføre. Og dermed vil området overvejende skulle bebygges med erhvervslejemål og boliger, som vil kunne give en fremtidig indtægt ved salg eller udlejning.

Rent rekreative formål — som de boldbaner, SF foreslog i 2022 — er ikke på bordet. Men det er en del af konsortiets projekt, at området skal være grønt, velegnet til ophold og så bilfrit som politikerne tillader. Udadvendte aktiviteter i stueetagen kan man også forvente.  

Overdækning under Royal Hotel

Går man tilbage i annalerne er der faktisk historisk præcedens for, at en overdækning med højhuse ovenpå er mulig.

Da 'Boulevardbanen' fra Hovedbanegården til Østerport Station blev indviet i 1917, lå hele banelegemet fra Hovedbanegården til Gyldenløvesgade faktisk i en åben grav.

Men i 1950’erne, hvor biltrafikken i København eksploderede, besluttede man at overdække graven mellem Vesterbrogade og Vesterport for at gøre plads til et 16 etager højt parkeringshus.

Det blev som bekendt ikke til noget. Men selve overdækningen blev ikke bare ført ud i livet, den kom også til at danne fundament for opførelsen af et velkendt københavnervartegn — nemlig det nyligt fredede Royal Hotel.

Penge gør forskellen

Mens en overdækning af Vesterport Banegrav altså stadig ser ud til at være en realistisk mulighed i en nær fremtid, ser det mere sort ud for den sidste åbne del af Boulevardbanen: banegraven ved Hovedbanegården.

For nylig opsummerede vi her på Magasinet KBH de seneste års visioner for en overdækning og vurderede mulighederne for, at de kunne blive blive ført ud i livet.

Her står blandt andet DSB’s langsomme elektrificering af togene i vejen for overdækningen, ligesom de komplicerede ejerforhold gør eventuelle beslutninger sværere.

Men vi glemte at nævne den måske vigtigste årsag: Penge.

Hvis banegraven ved Hovedbanegården bliver overdækket, peger alt på, at der skal anlægges en plads. Altså ingen boliger, som kan sælges, eller kontorer, som kan udlejes. Nok højst en enkelt pølsevogn. 

Og dét er en af grundene til, at drømmen om at overdække Vesterport Banegrav nu måske nærmer sig virkeligheden, mens drømmen om en plads foran Hovedbanegården indtil videre forbliver, ja, en drøm.