Old School: Pisserendens Historie

Mere poetisk er Latinerkvarteret, som Pisserenden af og til også kaldes. De to er dog ikke det samme.

Fra 1200-tallet har området omkring det der i dag er Frue Plads mellem universitetet og domkirken været centrum for både lærdom og for kirken. I århundreder blev der derfor talt rigtig meget latin på disse kanter.

Frem til 1536 var latin kirkens officielle sprog, og ind i 1800-tallet var det stadig udbredt på universitetet. En af Danmark store fysikere, H.C. Ørsted, udgav i 1820 sine opdagelser om elektromagnetisme på latin — ikke dansk.

Latinerkvarteret breder sig således ud fra Frue Plads, og vestpå overlapper det i Studiestræde og Sankt Peder Stræde til dels med gaderne med det lidet flatterende tilnavn, som vi skal besøge i dag:

1208

Blot cirka 35 år efter, at Absalon bygger Københavns Borg, åbner byens første latinskole: Vor Frue Skole. 

Den ligger cirka hvor Vor Frue Kirke ligger i dag, og dens primære formål er at uddanne præster.

1400-tallet

En af de gader der i dag hører til det, vi kender som Pisserenden, Sankt Peders Stræde, bliver på denne tid betragtet som en afkrog af byen med huse med øde jord omkring sig.

Gennem området løber en rende fra byens voldgrav til en lille dam, der ligger ved det der i dag er hjørnet Larsbjørnsstræde/Studiestræde. Det er nærmest landsbyidyl på en sommerdag.

'Larsbjørnsstræde' får navn efter en lokal husejer ved navn Laurids Bjørnsen.

1528

Her møder man første gang navnet Studiestræde. Gaden hed tidligere Rådhusstræde efter byens andet rådhus på hjørnet af Nørregade. Men bygningen bliver nu overdraget til Københavns Universitet, indrettet som hovedbygning og døbt Studiegården — og gaden får et nyt navn, der passer til gadens fuktion. 

'Teglgårdstræde' stammer også fra 1500-tallet. Omkring reformationstiden lå nemlig et teglværk her — også kaldet en teglgård. Det flyttes dog ud af byen allerede omkring år 1600, men navnet hænger ved, også her mere end 400 år senere.

1728

Store dele af området jævnes med jorden ved bybranden i 1728 — den største i Københavns historie, hvor næsten 50% af Middelalderbyen går op i røg.

Det genopbyggede Studiestræde og især Sankt Peders Stræde bliver nu præget af skrabet og homogent byggeri opført umiddelbart efter branden til småhåndværkere og arbejdere.

1800

Teglgårdstræde gør sit til det tvivlsomme ry området er ved at få. Gaden rummer en del brændevinsbrænderier, beværtningerne ligger tæt, og gaden er en af de sidste i indre by hvor prostitution drives på gammeldags vis med letpåklædte københavnerpiger der lokker kunder til fra vinduerne.

1807

Den 2. september bombarderer englænderne København, og det går især hårdt ud over bygningen i Studiestræde nr. 8 med kælenavnet Noahs Ark: Et hus bygget til fattigfolk efter branden i 1795 som i en årrække er fyldt til randen med både mennesker og deres dyr — deraf navnet. 

1916

I Studiestræde opfører Københavns Universitet en ny Studiegården der i en årrække huser en række af universitetets institutter.

Men ellers er gaden i slemt forfald og præget af familier der udlejer værelser til småkarlsfolk og studenter fra provinsen. Her er jævne værtshuse, og mænd der besørger i porten.

Betegnelsen Pisserenden er nu i brug i folkemunde.

1968

Danmark frigiver pornoen som det første land i verden, og navnet Pisserenden klæber for alvor ved især Larsbjørnsstræde der huser bordeller og natklubber med liveshows. Der er øl og letlevende damer i stride strømme, og begge dele bidrager kraftigt til områdets blakkede ry og cementeringen af dets lidet flatterende navn. 

1980’erne

Pisserendens beboere værner om kvarterets selvopfattede outsider-kultur ved blandt andet at holde Københavns karneval væk under mottoet Sambafri Zone.

Det lykkes også at fordrive Scientology fra Teglgårdstræde og at få Café Salonen i Sankt Peders Stræde til at opgive salget af Unileverproduktet Frisko is, som man ikke er glade for. 

2019

Pisserenden er nu hjemsted for både børnefamilier og selvbevidste bohemetyper — og folk der ikke lægger skjul på, at de er, eller gerne vil være, ærkekøbenhavnere og ikke kunne forestille sig at bo noget andet sted.

Området er stadig kendt under sit urinale tilnavn, men et blik rundt i gaderne vidner mere om kaffebarer, take-aways og genbrugsbutikker end om tidligere tiders forfald.

Og så er der jo den legendariske bar Floss der lever i bedste velgående og stadig har en snert af sort 80'er punk over sig.