Old School: Hovedbane­gårdens historie

I alt tre versioner har byen været igennem, og den seneste har stået i mere end 100 år. I næsten ligeså mange år har københavnerne ønsket, at det store hul i jorden foran den blev lukket til og lavet til en plads. 

Tag med på knap 200 års togtur henover Søerne, ned under jorden og ud på en helt ny plads i 2019.

1844

Det er godt 10 år efter, at England omkring 1830 som de første er begyndt at transportere mennesker ombord på vogne trukket af et damplokomotiv.

Den danske stat beslutter, at landets hovedstad også skal have en jernbane — i første omgang til Roskilde. København går i gang med at opføre sin første banegård lidt uden for voldene — der hvor også dagens hovedbanegård ligger.

1847

Man tænker, at banegården nok ikke bliver så vigtig — den nye bane går jo trods alt kun mellem Roskilde og København. Så resultatet, bygget i træ, kommer mest af alt til at minde om en forstørret udgave af et af Tivolis lysthuse.

Københavns første banegård står klar til de første tog der begynder at rulle i 1847.

1863

Roskildebanen er nu forlænget til Korsør, og en Klampenborgbane og en Helsingørbane er på vej. Banegården er allerede blevet for lille, og i 1863 vedtager Rigsdagen, at København skal have en ny Centralbanegård, som den hed dengang. 

Det står nu klarere for alle, at jernbanen vil blive en vigtig del af fremtidens transport i Danmark, og den nye banegård skal derfor både være større og udstråle mere pragt og glans end den første.

Arkitekten J.D. Herholdt, der netop har tegnet universitetsbiblioteket i Fiolstræde, får opgaven.

1865

Den nye Centralbanegård står færdig — denne gang bygget med mursten. Den ligger cirka der hvor Palads-biografen står i dag. 

I årene efter udbygges det danske jernbanenet markant, og de mange spor ind i Københavns centrum danner efterhånden et helt baneterræn. 

Et stort område lige ved siden af Søerne bliver dækket af jernbaneskinner og tilknyttede værksteder. Togene ankommer nemlig gennem Frederiksberg, kører over Søerne ved Søpavillonen og videre hen til banegården.

1901

Det hele er hurtigt ved at blive lidt for meget: Alle de skinner og damp-prustende tog midt i byen, på tværs af gader og søer.

Allerede i 1878 nedsætter man en kommission der skal finde en bedre løsning, men også ved forrige århundredeskifte kunne byplanlægning tage meget lang tid. Først i 1901 når man frem til en endelig plan for fremtiden.

1906 

I et enormt anlægsarbejde fjernes sporene over Søerne og gennem Frederiksberg og føres i stedet syd om byen.

I Indre By graves skinnerne enten ned under gadeplan — som ved Vesterport — eller de gemmes helt væk under jorden — som ved Nørreport.

En del af arbejdet består i at bygge en helt ny banegård, for den gamle er nu også blevet for lille. Da sporene nu primært kommer ind fra syd, går man i 1906 i gang med at bygge Københavns tredje hovedbanegård der hvor den første stod — lidt syd for den eksisterende.

Hovedbanegården bygges som en slags bro henover de nu forsænkede jernbanespor. Den har, modsat mange andre europæiske banegårde i storbyer, gennemkørende trafik. Det er derfor man, også i dag, går ind i gadeniveau og så ned til togene.

1911

Københavns Hovedbanegård åbner i den form, vi kender den i dag.

Den skulle oprindeligt have været en del større, og der var også planer om en større og bedre plads foran den. Men den daværende regering mener, at København har lagt rigeligt billet ind på statsbudgetterne i de senere år, så projektet barberes ned. 

Den åbne banegrav foran Københavns Hovedbanegård ses af mange, her mere end 100 år senere, stadig som et åbent sår i bybilledet. En ny plads har været på tale i adskilige årtier, og det er den lokalitet i København som Magasinet KBH modtager flest visionsforslag for. Se f.eks. Nobel Arkitekters forslag til ny banegårdsplads.

1917

Den nye hovedbanegård er ikke mindre end 25 gange større end den første fra 1847 — en indikation af, hvor hurtigt transport med tog blev en del af den moderne verden i anden halvdel af det 19. århundrede.

Den gamle station ved Vesterport fungerer i nogle år som intermistisk biograf, inden den i 1917 rives ned og erstattes af en ny bygning bygget til formålet: nutidens Palads Teatret, som her godt hundrede år senere formentlig selv står foran en snarlig nedrivning.

1994

Den store hal moderniseres med mange flere butikker, caféer og restauranter til følge. Igen i 2005-2008 friskes Københavns Hovedbanegård op — denne gang er det blandt andet perroner og tage der bliver moderniseret. 

2019

En helt ny type tog kører nu til Københavns Hovedbanegård: Metroen. Og i den forbindelse bliver der bygget en helt ny forplads på stationens mest stille side: Den der vender mod Halmtorvet og Sønder Boulevard.

En stor, ny banegårdsplads mod Vesterbrogade må København dog indtil videre fortsat vente på — nu på 2. århundrede.