pixel

Mix = mere end homofilm

Chers datter bliver dreng på byens omdøbte LesbianGayBiTrans-filmfestival.

kbh magasin

Fakta

Mix Copenhagen

21. - 30. oktober 2011

Filmfestival med visninger i Cinemateket, Empire Bio, Gloria Biograf, Husets Biograf, Dagmar Teatret og Falkonér Biografen.

Tidligere kendt som Copenhagen Gay and Lesbian Film Festival.

Du skal ikke blive forvirret over, at Mix Copenhagen er byens ældste filmfestival, når du aldrig har hørt om den før - det er bare Copenhagen Gay and Lesbian Film Festival der har skiftet navn.

I ti af oktobers sidste dage er der over 80 visninger at glæde sig til under overskifter som "Post Porn", "Young and Proud" og "Beam me up, hottie!", når Mix Copenhagen med nyt navn og for 26. år i træk afslører homohemmeligheder i både dokumentar-, spille- og kortfilmsform.

Navnet er ikke kun ændret for at blive mere mundret, men også for at afspejle festivalens ambition om at repræsentere flere minoritetsseksualiteter på Københavns store lærreder.

”Sidste år fejrede vi sølvbryllup som Copenhagen Gay and Lesbian Film Festival - så i år var det på tide at skifte navn, men egentlig ikke identitet. Og dog. For med tiden er vi også gået lidt bredere ud, så vi ikke længere kun viser film lavet for og af bøsser og lesbiske. Nu repræsenterer vi også biseksuelle og transkønnede. Derfor virkede navneændringen til Mix Copenhagen med undertitlen LesbianGayBiTrans Film Festival meget naturlig”, forklarer Tomas Lagermand Lundme, som blandt andet står for filmfestivalens eventplanlægning.

Der er ikke bare film på programmet til Mix Copenhagen. Københavns L.G.B.T.-miljø inviterer også til fester i forbindelse med visningerne, og således bliver der lejlighed til at få en drink på Oskar eller Vela til happy hour-priser hver dag, bare man medbringer sin festivalbillet.

Hele 2011-programmet kan studeres indgående på mixcopenhagen.dk - men her er 7 tips fra mKBH til de dovne:

SPILLEFILM

the_people_ive_slept_with.jpg'The People I’ve Slept With' Da den biseksuelle, frisindede Angela render ind i en uventet graviditet, opfordrer hendes konservative søster hende til at se det som en ny mulighed for at blive voksen og ansvarlig. Derfor skal hun blandt en god portion one-night-stands finde faren til babyen. Filmen er en komedie om den drejning livet kan tage, når man mindst venter det - der loves høj underholdningsværdi fra start til slut.Klik for mere info

going_down_in_la-la_land.jpg'Going Down in LA-LA Land' Den unge, smukke Adam flytter til L.A. for at forfølge sin drøm om at blive skuespiller. Men ganske klassisk får han hurtigt bagsiden af sine glamourøse forestillinger at se. Han kommer nemlig ind i pornoindustriens betændte miljø og må gøre op med sig selv, hvor han i virkeligheden hører til. På trods af den alvorlige tematik skulle filmen indeholde snappy one-liners, og beskrives som en sexet komedie med mange smukke mænd.Klik for mere info

tomboy.jpg'Tomboy' Denne franske og bedårende udseende film handler om Laure på 10 år, som flytter til et nyt kvarter. Her møder hun en jævnaldrende pige, der tror, at Laure er en dreng. I stedet for at rette på hende griber Laure chancen for at udforske denne nye kønsidentitet. Filmen ligner i traileren en æstetisk perle med det kønne, androgyne barn i centrum.Klik for mere info

gun_hill_road.jpg'Gun Hill Road' Vi befinder os hos en familie bosat i et udsat miljø i Bronx. Faren, der har siddet inde i tre år, vender tilbage fra fængslet og må indse at der er sket forandringer i familien, mens han har været væk. Teenagesønnens forestillinger om seksualitet stemmer nemlig ikke helt overens med fars. Filmen er en skildring af de indbyrdes problemer mellem gangster-far og trans-søn.Klik for mere info

KORTFILM

vilnius_deep_tromsoe_high.jpg'Vilnius deep, Tromsø high' En samling af fire kortfilm - to danske, en litauisk og en norsk. Tematikkerne spænder vidt fra film til film. En handler om lesbisk jalousi, en anden om det første kys, en tredje om homofobi og en fjerde om transseksualitet. Efter visningen kan du høre Rosa Lux spille og møde crewet bag den danske 'Chloé likes Olivia' på Kifak i Kødbyen, hvis du har billetten med.Klik for mere info

DOKUMENTAR

becoming_chaz.jpg'Becoming Chaz' Årets åbningsfilm på Mix følger Sonny og Chers datters første år på vej til fysisk at blive en mand. Kønsskiftet har været en medieeksponeret begivenhed, og dokumentaren giver et følsomt indblik i de udfordringer, som behandlingerne og operationerne har givet Chaz og hans nærmeste. Filmen indeholder også et interview med Cher om det at se sit barn ændre sin krop så drastisk.Klik for mere info

victor_and_georgina.jpg'Victor & Georgina' Politisk dokumentar om L.G.B.T.-rettigheder i Uganda. Victor og Georgina er transkønnede og arbejder for at forbedre forholdene for minoritetsseksualiteter i Uganda. En barsk beretning fra gaderne i et undertrykkende samfund. Filmen fra 2009 fik ny relevans, da David Kato, en del af det politiske miljø omkring Victor og Georgina, blev myrdet i år.Klik for mere info

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

seneste
byens liv

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling