pixel

Udviklere trækker sig fra Jernbanebyen

Mere modvind for omdannelsen af det gamle jernbane­terræn, og fremtiden er nu usikker.

jernbanebyenb oversigt

For mindre end en måned siden kunne vi fortælle, at Transportministeren bakkede op om Banedanmarks protester over den kommende Jernbanebyen.

Den statslige forvalter af landets jernbaner var blandt andet kritisk over for, at der skulle bygges boliger så tæt op ad baneterrænet — og som et resultat kunne man forvente en forsinkelse af processeen med at lave en lokalplan for hele området.

Og nu bliver byggeriet formentlig yderligere forsinket — måske markant. 

Det partnerskab, der skulle udvikle en stor del af det gamle baneterræn sammen med DSB Ejendomsudvikling, har nemlig trukket sig fra projektet.

Højere renter et problem

Det er de særdeles kapitalstærke udviklere hos Nrep, Novo Holdings og Industriens Pension, der nu har valgt at opgive deres engagment i den del af projektet, der sker sammen med DSBs selskab for ejendomsudvikling.

Med andre ord fortsætter de tre udviklere med den del, der udvikles på det statsejede Freja Ejendommes tidligere areal — men trækker sig helt ud af den anden del, som er klart den største.

DSB ejer nemlig 287.000 m2 af Jernbanebyen, mens Freja allerede har solgt sine 78.000 m2 til udviklerne.

Ifølge Thomas Riise-Jakobsen — der er 'Head of Denmark' hos Nrep, og udtaler sig på vegne af de tre aktører — er det forandringerne på byggemarkedet, der får dem til at sige 'nej' til den option på at udvikle resten af Jernbanebyen, som det ellers var ventet, at de ville benytte sig af:

»Markedet har de seneste år ændret sig markant med stigende renter, faldende grundværdier, højere afkastkrav for investorer og behov for at stille med mere kapital i forbindelse med byudvikling,« siger han.

En udvikler vil ofte investere noget af sin egenkapital i et projekt og låne resten. Men, fortsætter Riise-Jakobsen:

»De stigende renter har bl.a. medført, at der er mindre adgang til lånefinansiering. Det betyder, at der skal væsentlig mere kapital til at udvikle hele Jernbanebyen. Med den øgede volatilitet i markedet har [vi] ikke fundet det rigtigt at binde så stor en mængde kapital i så langsigtet et projekt.«

Arbejde fortsætter 

Dermed står hovedparten af Jernbanebyen pludselig uden en udvikler, der vil investere de mange kroner der skal til, for at projektet kan blive til noget.

Fra DSB Ejendomme lyder det, at man nu går i gang med at lede efter nye, potentielle partnere. 

Men det er nogle af markedets tungeste aktører, der nu har trukket sig ud. Og derfor kan man nok forvente udfordringer for DSBs ejendomsselskab, der ikke selv kan udvikle grunden, men er afhængige af kapitalstærke partnere — hvilket ofte er landets pensionsselskaber.

Trods det markante tilbageskridt fortsætter arbejdet med lokalplanen for Jernbanebyen — altså planen for, hvordan bydelen skal tage sig ud, uanset hvem der skal investere i rent faktisk at lave arbejdet.

Lokalplanen forventes politisk vedtaget i 2. kvartal af 2025 — hvis der relativt hurtigt kan findes en løsning på Banedanmarks indvendinger.

Men 10-års planen for selve arbejdet med at bygge Jernbanebyen — der skulle stå helt færdig i 2035 — er der nu mere tvivl om.  

Få adgang som medlem eller abonnent

Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.

Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling