Madby København

Medierne er ikke kede af med jævne mellemrum at udråbe København til et slags nordeuropæisk eldorado for fintfølende ganer.

Michelinstjerner og tv-kokke løber med opmærksomheden, men i København ligger som bekendt også endeløse Faktaer, Aldier og Nettoer skulder om skulder.

Hver dag ryger der mange flere tyske fabrikspølser og remoulader til en femmer i kurven end der gør økologisk citrongræs og frisk fisk.

Samtlige Københavns grøntsager ville spontanrødme af skam hvis de så udvalget i de fleste supermarkeder i franske eller italienske provinsbyer. Vil københavnerne overhovedet spise ordentlig mad? Én af dem der vil, er Politikens mangeårige madanmelder, Adam Price.

Som søn af gastronom og skuespiller John Price var ordentlig mad i barndomshjemmet på Østerbro en selvfølge:

“Mit forhold til god mad og gode råvarer stammer helt sikkert fra mit barndomshjem. Jeg er vokset op i et hjem hvor god mad og kvalitetsråvarer betød rigtig meget. Min far nærede en stor kærlighed til især det italienske og franske køkken, og når han gik i køkkenet for at lave mad, yndede han at give sin viden videre til min bror og mig,” fortæller Adam Price.

I dag er det ham selv der deler ud af sin viden om gastronomi som anmelder i Politikens spalter og som tv-kok i DRs program Spise med Price.

Her laver han sammen med brormand James alt fra risotto til tarteletter som han mener det skal laves: fra bunden og med ordentlige ingredienser.

For råvarerne betyder stadig rigtig meget for Adam Price. Både når han går ud som restaurationsgæst, og når han selv står i køkkenet. Men kan Price overhovedet finde de gode varer?

“Jeg synes da der er pæne muligheder i København. Meget bedre end i resten af landet. Men man er nødt til at vide hvor man skal gå hen. Hvis man virkelig vil ud og have fat i nogle særlige nicheprodukter, uanset om det er vin, kød eller krydderier, så kræver det et vist kendskab,” siger han.

Selv om madanmelderen elsker at handle ind i specialforretninger, ender han ofte i supermarkederne på en travl tirsdag. Og der er han ikke ubetinget tilfreds med hverken kvalitet eller udbud.

“Det er positivt at mange supermarkeder efterhånden har et rimelig stort udbud af økologiske varer som faktisk kan betales. En kæde som Irma har også gjort rigtig meget for fødevarekvaliteten – måske navnlig før i tiden – ved at introducere spændende varer for kunderne. Men jeg synes generelt at vi kvalitetsmæssigt halter noget efter,” siger Adam Price.

Vi fedter med madpengene

Det er nu ikke kun producenter og forhandlere man kan skyde det manglende udbud i skoen, mener Price. Det er i lige så høj grad forbrugerne der med deres indkøbsvaner er med til at styre udviklingen. Vi ligger på den ært vi selv har lagt: “Hvis man sammenligner den gennemsnitlige dansker med den gennemsnitlige franskmand eller italiener, så er der stor forskel på vores forhold til mad.

Sydeuropæerne bruger en langt større del af deres disponible indkomst på fødevarer, for gastronomi betyder ganske enkelt mere for dem. Som nation er vi danskere utrolig dygtige til at tænke med pengepungen. Det virker ikke som om vi er villige til at ofre andre dele af vores tilværelse for at kunne købe dyre fødevarer.”

De senere år har Adam Price dog set mange opløftende eksempler på at både danskerne i almindelighed, og københavnernei særdeleshed, er blevet mere villige til at betale penge for kvalitet. Alligevel er han en smule nervøs for fremtiden. Årsagen er den aktuelle finanskrise.

“For bare to år siden var der et nærmest vanvittigt marked for luksusvarer herhjemme, men det er ved at blive skrællet væk nu. Det er den samme tendens som rammer gourmetrestauranterne, der har det svært i øjeblikket. Der er sket et klart skifte blandt forbrugerne hvor man er blevet helt anderledes optaget af pris. Den store interesse for kvalitet er på mange måder et opgangsfænomen,” siger Adam Price.

Viden giver opleveser

Madanmelderen håber at krisen snart når sin ende, for den enorme prisbevidsthed risikerer ikke blot at forringe danskernes folkesundhed og livskvalitet, men også vores grundlæggende viden om den verden der omgiver os.

“Det er jo en fuldstændig basal ting. I stedet for bevidstløst at stoppe et eller andet ind i hovedet som vi køber det billigst tænkelige sted, så synes jeg at det er vigtigt at interessere sig for hvad der er på tallerkenen. Der er utrolig dårligt kendskab til den slags hvis man kradser lidt i overfladen. Kød er altså ikke noget der vokser i køledisken, og grøntsager kommer og går i takt med de skiftende årstider.”

Price er ked af at vi på den måde afskærer os selv fra nogle små eventyr. For viden om hvad der vokser derude, og hvordan det er forarbejdet, kan give meget større oplevelser med maden. Vi nedprioriterer den simpelthen, og derfor kan resultatet på tallerkenen ofte ende med at være lidt trist og monotont:

”For mange handler det om at kunne lave mad på 20 minutter, og hvis man hverken har tid, håndværk eller kendskab, så er der klare grænser for opfindsomheden,” siger han.

Og hvor problemet måske ikke er så stort i den veluddannede og økonomisk bedre stillede del af København, så kan de lidt lavere indtægter have svært ved at kapere både prisskiltet på, og meningen med, den økologiske citron-verbena eller pepinomelonerne:

”Jeg håber vi undgår at der opstår et Aog et B-hold. Det vil være sørgeligt hvis der på den ene side er en del af befolkningen som går op i sushi, økologi og kvalitet – og en anden hvor det kun handler om at købe tilbudsvarer.

Det synes jeg desværre godt jeg kan se visse tendenser til, og det vil være virkelig trist hvis det skulle gå hen og blive en realitet,” slutter Adam Price.