Lynetteholmen bliver næsten en milliard dyrere

Men dén stigning ender nu med at blive meget større, når man kigger på det samlede projekt. Og de københavnske skatteydere skal allerede til lommerne næste år for at holde projektet Lynetteholmen oven vande.

I alt vil ekstraregningen nu lyde på 900 mio. kroner — altså tæt på en fuld millard.

Dét oplyser By & Havn, efter Berlingske torsdag bragte informationer om ændringer i budgettet for anlæggelsen af den store, kunstige ø i Øresund.

I By & Havns officielle udmelding er det tale om, at man nu har lavet et såkaldt "optimeret budget".

Tillægsordet med de eufemistiske undertoner dækker over, at det ifølge By & Havn kunne være endt endnu værre.

Man har forsøgt at "optimere" sig ud af stigende priser i byggesektoren ved at gennemføre en såkaldt "markedsdialog". Dén er blandt andet udmundet i, at man ifølge By & Havn har kunnet optimere processerne for det igangværende anlæg af perimeteren rundt om øen — og dermed spare penge.

Adm. direktør i By & Havn, Anne Skovbro, siger i forbindelse med udmeldingen:

»Det er klart, at det generelle prisniveau i markedet er stigende, bl.a. på grund af øgede stålpriser i Ukraine, og det betyder selvfølgelig, at vi skal kigge vores anlægsbudget igennem igen og polstre projektet, så vi sikrer dets levedygtighed«.

36% dyrere end for 10 måneder siden

Set samlet er der dog alt andet end sparet i forhold til den prisseddel på 2,5 mia. kroner, som for mindre end et år siden sad på anlægget af Lynetteholm. Det var da anlægsloven blev vedtaget i Folketinget i juni 2021.

Det opdaterede anlægsbudget lyder nu på 3,4 mia. kroner — altså en opjustering på hele 36%.

En del af stigningen skyldes de stigende priser i sektoren, men hovedparten er fordelt på uforudsete udgifter som for eksempel:

Et krav om mere bæredygtighed har fordyret med 87 mio. kroner.

Mere rådgivning i forbindelse med blandt andet retssager og svensk modstand mod projektet beløber sig til 77 mio. kroner.

Marinearkæologi og udgifter til ekspropriation og erstatning til fiskere løber tilsammen op i 166 mio.

En ny, planlagt havpark koster 65 mio. kroner.

Prissedelen på anlægget af perimeteren er tidligere blevet sat op med 120. mio. kroner.

Og så er der blevet lagt yderligere 44 mio. kroner til side til en pulje for andre uforudsete udgifter i fremtiden.

Casen er intakt, og så alligevel ikke

Men hvad betyder den dramtiske stigning for det samlede regnestykke?

Da stat og kommune sammen præsenterede Lynetteholm for offentligheden i 2018 lød den smilende udmelding, at projektet ville "hvile i sig selv".

Skatteyderne skulle ikke betale noget, da By & Havn kunne bekoste hele anlægsarbejdet, inklusive ny metro, med sine indtægter — blandt andet fra al den nye byggejord der ville blive skabt på øen.

Og fra By & Havn lyder det nu i forbindelse med det opdaterede budget, at business-casen er intakt.

By & Havn tjener nemlig blandt andet penge ved at tage sig betalt for al den jord, som entreprenører i byen skal skille sig af med, når de bygger nyt i det boomende København.

Og da prisen for at læsse jord af hos By & Havn er blevet sat op, kan de — forventede — øgede indtæger være med til at betale en del af den ekstraregning, der nu er dukket op — siger By & Havn, altså.

I 2020 omsatte By & Havn for i alt 111 mio. kroner i sin afdeling for jorddeponi, og indtægterne er i forvejen øremærket By & Havns centrale mission, nemlig at afbetale byggeriet af Københavns metro.

Der vil derfor skulle være tale om en betragtelig merindtægt, hvis øgede priser på jorddeponi skal dække en betydelig del af den merpris på 900 mio. kroner, som By & Havn altså nu regner med for Lynetteholm. By & Havn oplyser, at man forventer, at indtægten pr. ton modtaget jord vil stige med cirka 20%.

Tager vi tallene for 2020, ville dét betyde en årlig merindtægt på 22 mio. kroner, og i 2022-priser ville det derfor tage 41 år at tjene de ekstra 900 mio. kroner ind.

De øgede priser på jorddumping skal dog naturligvis dækkes af byens forskellige bygherrer, der i sidste ende betaler regningen til By & Havn. Derfor vil de højere priser uundgåeligt forplante sig i prisen på bygge- og anlæggearbejder i byen — noget som i sidste ende vil kunne påvirke blandt andet boligpriserne i byen.

Metroselskabet I/S Sydhavnen er derudover jord-afdelingens 5. største kunde, har Magasinet KBH fået oplyst af By & Havn. I sidste ende vil de københavnske metropassagerer derfor være kilden til en del af de merindtægter, som By & Havn ser foran sig. Det offentlige selskab der bygger 'Hovedstadens Letbane' er også på top-10 over By & Havns kunder, der betaler for at læsse jord af.

Hviler ikke i sig selv

Går det galt med at få indtægterne til at slå til, har de københavnske skatteydere allerede lovet at dække et underskud på op til 400 mio. kroner. Det skete for blot få måneder siden i form af en underskudsgaranti givet af politikerne i Københavns Kommune.

Men dette beløb er allerede indregnet i By & Havns nye budget, så med andre ord "hviler projektet kun i sig selv", hvis de 400 millioner fra skatteyderne tages med. Derfor er statens og Københavns Kommunes regnestykke fra 2018 — der endte med en samlet nul-udgift for skatteyderne — allerede skredet en hel del.

Så når By & Havn i forbindelse med det 'optimerede budget' nu udtaler, at "Lynetteholms økonomi fortsat hviler i sig selv," er det altså ikke korrekt.

Direktør Anne Skovbro siger blandt andet:

»Vi er tilfredse med at kunne fremlægge et [...] anlægsbudget for Lynetteholm, som både vil gøre det økonomisk mere solidt og samtidig baserer sig på, at projektet skal finansiere sig selv.«

Men faktisk vil Københavns Kommune allerede næste år aflevere de 400 mio. kroner til By & Havn, og beløbet bliver kun tilbagebetalt, hvis By & Havn skulle ende med overskud i det samlede regnskab for Lynetteholm — noget som formentlig først vil ligge klar om mere end 40 år. Og det opdaterede estimat viser vel at mærke, at der ikke vil være et overskud i nær den størrelsesorden til sidst — om overhovedet.

Så der er i praksis ikke tale om en underskudsgaranti, men om kommunal medfinansiering allerede fra 2023.

Som vi skrev i februar, svarer de 400 mio. kroner til prisen på knap fem nye broer over havneløbet à la Lille Langebro — eller at hver københavnske skatteyder over 18 år foreløbigt skal lægge godt 750 kroner i fødselshjælp til Lynetteholmen.

Viser dét sig i sidste ende heller ikke at være nok, vil det som udgangspunkt igen være de københavnske skatteydere, der skal dække. By & Havn er 95% ejet af Københavns Kommue, der derfor hæfter for næsten hele gælden. De sidste 5% er ejet af staten.

Man kan se alle posterne i det opdaterede budget her.