København frem mod 2030: Alternativet

I en serie på otte artikler spørger vi de otte partier med mindst ét medlem i det afgørende teknik- og miljøudvalg om deres vision for byens udvikling i resten af dette årti.  

Danmarks hovedstad står ved en skillevej, hvor både udformningen af nye bydele og balancen mellem bilisme og bløde trafikformer er under heftig debat. Byen transformerer sig i et tempo ikke set tidligere, og ny teknologi som elbiler kan potentielt komme til at spille en stor rolle i dette årti.

Hvad er København den 1. januar 2030? Og kan politikerne overhovedet styre udviklingen? 

Vi stiller de samme tre spørgsmål til alle otte politikere — denne gang til Alternativet der i dag sidder på 4 af de 55 taburetter på rådhuset.

—

Fanny Broholm, Alternativet

Hvad er din og dit partis overordnede vision for Københavns byrum og trafik den 1. januar 2030? Kan livet i byens rum gøres bedre? Hvordan? Hvad er ændret i forhold til i dag? Og hvorfor? 

Alternativet ønsker så vidt muligt et bilfrit København. Den fossildrevne privatbilisme er en forældet transportform, som belaster klimaet voldsomt, forurener vores luft og optager 65% af det offentlige vejareal.

Kun 8% af Københavnerne bruger deres bil til dagligt. Tallene taler deres tydelige sprog, og i Alternativet tør vi godt sige bilerne ud af byen.

Vi skal frigøre vejareal til flere grønne åndehuller i byen og langt bedre plads til flere sociale og fællesskabs-orienterede aktiviteter mellem bygningerne.

I Alternativet vil vi have langt flere delebiler, flere grønne gader, færre parkeringspladser, road-pricing, styrket cyklisme og billigere og bedre offentlig transport. 
 

—

Nævn mindst tre vigtige prioriteter for den københavnske udvikling i resten af 20'erne.

Hvilke helt konkrete tiltag vil være vigtige for at opnå den overordnede vision og vil samtidig efter din vurdering være realistiske at gennemføre, hvis der er politisk flertal for det? 

For Alternativet er det afgørende, at vi får besluttet en ny klimaplan, hvor vi medtager forbrugsudledninger.

Blot fordi vi har grøn strøm i kontakten, bliver vi ikke bæredygtige, hvis ikke vi medregner den enorme udledning af klimagasser, der kommer fra københavnernes forbrug.

Dertil skal vi have en bæredygtig tilgang til vores budgetlægning i København. Vi skal opgøre og følge bæredygtigheds-parametre på alle tre bundlinjer; den grønne, den sociale og den økonomiske for at sikre en helhedsorienteret tilgang til økonomien.

Dette sker forhåbentligt også snarligt med indførelsen af doughnut økonomi.

Slutteligt skal vi have langt mere fokus på det gode, levede liv for Københavnerne. Vi ønsker 30 timers arbejdsuge, borgerløn og mulighed for økonomisk kompensation for hjemmepasning af børn og ældre, så vi får mere frihed til at udfolde vores livspotentiale og styrke vores sociale fælleskaber. 

—

Har I som politikere i Borgerrepræsentationen de nødvendige værktøjer til at opnå målsætningen? Hvis ikke, hvad mangler så? Hvad kunne eventuelt ændres, så I bedre kan styre udviklingen i den retning, I ønsker? 

Vi mangler mulighed for at kunne lægge afgifter — specielt på ressourcer, CO2 og vejafgift.

Generelt ønsker vi i Alternativet langt mere lokal selvbestemmelse og demokrati på kommunalt og lokalt plan.